Ankestyrelsens principafgørelse O-78-88 om betaling - hjælpeforanstaltninger - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - godkendt opholdssted

Ankestyrelsens principafgørelse O-78-88 om betaling - hjælpeforanstaltninger - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - godkendt opholdssted

Resume

En 17-årig piges anbringelse uden for hjemmet med ophold på eget værelse fandtes at være en hjælpeforanstaltning efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3 ( nu § 40, stk. 2, nr. 1), som var omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i døgninstitution og betaling for familiepleje.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at betingelserne i bistandslovens § 66, stk. 1 ( nu servicelovens § 49) om godkendelse af opholdsstedet måtte anses for opfyldt.

,

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 66, stk. 1 og § 66, stk. 6

Sagsfremstilling

En 17-årig pige P havde siden 1981 været anbragt uden for hjemmet med moderens samtykke og havde haft ophold på skolehjem, i plejefamilie og fra den 31. januar 1986 i en mindre døgninstitution.

P kunne imidlertid ikke overholde institutionens regler, og på et møde med deltagelse af repræsentanter fra social- og sundhedsforvaltningen, institutionen, den tidligere plejemoder, forældremyndighedens indehaver og P var alle enige om, at P's fortsatte ophold på institutionen ikke havde noget formål, og at P måtte prøve en mere selvstændig tilværelse på eget værelse.

Der var samtidig enighed om, at den tidligere plejemoder skulle virke som sikkerhedsnet for P.

Den 15. september 1986 henvendte P sig i socialforvaltningen og oplyste, at hun havde skaffet sig et værelse.

Sagsbehandleren accepterede telefonisk det pågældende værelse, således at P kunne flytte ind straks.

I september 1986 underrettede sagsbehandleren P's moder om, at hun var sat i betaling med 975 kr. månedlig til P's ophold på eget værelse.

Den 24. oktober 1986 blev P's moder underrettet om beslutningen om ændring af anbringelsesstedet, og den 27. oktober 1986 blev hun skriftligt underrettet om den fastsatte betaling Moderen ansøgte herefter om fritagelse for betaling, men fik afslag fra det sociale udvalg.

Moderen indankede herefter det sociale udvalgs afgørelse for amtsankenævnet.

P fik efterfølgende plads som ung pige i huset, og i december 1986 blev hjælpeforanstaltningerne ophævet.

Amtsankenævnet ophævede den betalingspligt, der var pålagt moderen for anbringelse af hendes datter P på selvstændigt værelse i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3.

Amtsankenævnet begrundede afgørelsen med, at betaling for hjælpeforanstaltning i form af ophold på eget værelse ikke sås at være omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 17.oktober 1980.

Afgørelsen var indanket af det sociale udvalg, som henviste til pkt. 15 og pkt. 16 i Socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984, hvoraf fremgår, at ophold på eget værelse er en mulig hjælpeforanstaltning efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, og at sådanne ophold er underlagt lovens § 66 om godkendelse, tilsagn, betaling m.v.

Amtsankenævnet anførte over for Ankestyrelsen, at det ikke af sagens oplysninger fremgik, om opholdsstedet var godkendt af den stedlige kommune, om der blev ført tilsyn eller lignende, således at opholdet kunne karakteriseres som en døgnforanstaltning.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at betingelserne i bistandslovens § 66, stk.1, om godkendelse af opholdsstedet må anses for opfyldt.

Ankestyrelsen finder herefter, at P's anbringelse uden for hjemmet på eget værelse er en foranstaltning, der er omfattet af bekendtgørelse om betaling for ophold på døgninstitution og betaling for familiepleje.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.