Legislator Case Law & Legislation
W19880909225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-32-88 om boligændringer - svagtseende - elvandvarmer - sikkerhedshensyn

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1988 9092 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-32-88 om boligændringer - svagtseende - elvandvarmer - sikkerhedshensyn

KEN#LOKDOK23 1988 9092 Historic

Resume

En næsten blind pensionist var berettiget til boligændring i form af installation af en elvandvarmer, da boligen først herved blev sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

På grund af sit nedsatte syn kunne ansøgeren ikke tænde vågeblusset på den gasvandvarmer, hun ellers havde.

KEN#LOKDOK23 1988 9092 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

28-05-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 59

Sagsfremstilling

En 72-årig pensionist P søgte om hjælp til betaling af udgifterne ved installation af en el-vandvarmer.

Det var oplyst, at P var enlig, og at hun næsten var blind.

Det var yderligere oplyst, at P tidligere havde haft en gasvandvarmer, men at hun på grund af det nedsatte syn ikke kunne se at tænde vågeblusset, når dette gik ud, hvilket havde medført flere små eksplosioner.

Social- og sundhedsforvaltningen gav afslag på ansøgningen og henviste til, at der normalt ikke ydes refusion af regninger for en boligændring, der er foretaget, inden bevilling er givet.

Social- og sundhedsforvaltningen henviste yderligere til, at det var forvaltningens vurdering, at den ansøgte boligændring havde karakter af almindelig vedligeholdelse, hvortil der ikke ydes hjælp efter bistandslovens § 59.

Endelig skønnedes ændringen ikke at kunne formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem i betydelig grad.

Afgørelsen var indanket af P, som anførte at installation af el vandvarmeren ikke var foretaget for at modernisere eller forbedre lejligheden, men af sikkerhedshensyn.

Af sikkerhedshensyn, også overfor naboer, blev el-vandvarmeren anskaffet før social- og sundhedsforvaltningens afgørelse forelå.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at den ansøgte el-vandvarmer må anses for at være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet for P, idet boligen først herved bliver sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Under hensyn til det sikkerhedsmæssigt uforsvarlige ved brugen af den gamle gasvandvarmer finder Ankestyrelsen ikke at kunne kritisere, at P anskaffede el-vandvarmeren, inden bevillingen blev givet.

Ankestyrelsen pålægger derfor social- og sundhedsforvaltningen at yde økonomisk hjælp til den anskaffede el-vandvarmer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →