Parkering på gårdareal

Parkering på gårdareal

»Byggelovsklage vedrørende ejendommen matr.nr. 246 Sankt Annæ Øster

Kvarter, København, Store Kongensgade 64 og 66

I skrivelse af 7. marts 1988 meddelte Byggestyrelsen, at man havde anmodet Københavns magistrat om en udtalelse i sagen om parkering i gården til ovennævnte ejendom.

I den anledning har magistraten ved skrivelse af 18. april 1988 udtalt, at man med henvisning til bestemmelserne i bygningsreglement 1982, kapitel 2.1.1, stk. 6, om ubebyggede arealer, ikke kan acceptere, at det omhandlede gårdareal benyttes til parkering.

Man har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om snævre gårdforhold uden vendemulighed, med en kroget tilkørsel gennem et portrum, der samtidig fungerer som vestibule for opgangen nr. 66 og med bakning ud i Store Kongensgade, en af byens stærkest trafikerede gader.

Byggestyrelsen anmodede endvidere i skrivelse af 18. maj 1988 om magistratens bemærkninger til en på ejendommen tinglyst deklaration vedrørende brugsretten til parkeringspladser i gården til ejendommen.

På baggrund heraf udtalte magistraten i skrivelse af 21. juni 1988, at den omstændighed, at der i et privat dokument er omtalt brugsretten med videre til et antal parkeringspladser, ikke kan præjudicere, at magistraten efterfølgende skal legalisere disse parkeringspladser.

Byggestyrelsen skal i den anledning meddele følgende

Efter bygningereglement 1982 kapitel 2.1.1 skal der udlægges og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsareal for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet.

Efter stk. 6 gælder, at når der ved en bebyggelse, der er opført før 1. februar 1977 findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse formål.

En bestemmelse svarende til reglementets kapitel 2.1.1, stk. 6 fandtes i bygningsreglement 1977 gældende i Københavns kommune fra 1. februar 1977.

Forud herfor gjaldt i København byggelov af 1939, der trådte i kraft 1. januar 1940.

Efter 1939-lovens § 50 stk. 1 gjaldt, at ved bebyggelse af en grund skal en så stor del af den holdes ubebygget, at der kan tilvejebringes tilfredsstillende lysforhold, brandsikring, adgangsforhold, efter omstændighederne tilkørsels- og parkeringsareal. Ved beboelsesbygninger skal der sikres opholdsareal for beboerne samt et tilstrækkeligt stort og frit areal alene til opholdssted og legeplads for børn.

Efter § 50, stk. 2 måtte en grunds ubebyggede areal ikke benyttes på en måde, der kom i strid med formålet med dets udlæggelse. Denne bestemmelse gjaldt også de ved lovens ikrafttræden bebyggede grunde.

Det er Byggestyrelsens opfattelse, at det er lovgivningen på tidspunktet for ibrugtagning af friarealerne på ejendommen til parkering, der skal lægges til grund ved bedømmelse af, hvorvidt arealet lovligt er taget i brug til parkering.

Byggestyrelsen må herefter konstatere, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til tidspunktet for arealernes ibrugtagning til parkering.

Magistraten har i skrivelse hertil af 18. april 1988 meddelt, at der ikke i dennes arkivmateriale foreligger oplysninger, der indicerer, at ejendommens gård tidligere har været benyttet til parkeringsformål. Der forefindes endvidere ikke afstribninger eller anden form for afmærkning af parkeringsareal i gården.

I samme skrivelse anførte magistraten, at det er magistratens opfattelse, at gården tidligst har været benyttet til regelmæssig parkering fra midten eller slutningen af 1950'erne i takt med den almindelige udvikling på bilområdet, idet der før den tid var rigelige parkeringsmuligheder i kvarterets gader.

Byggestyrelsen finder på baggrund af oplysningerne i sagen det mest sandsynligt, at der gennem en længere periode har fundet regelmæssig parkering sted på gårdarealet. Derimod er det ikke muligt på grundlag af de foreliggende oplysninger præcist at fastlægge tidspunktet for arealets ibrugtagning til regelmæssig parkering. Byggestyrelsen finder på det foreliggende grundlag at måtte lægge til grund, at regelmæssig parkering formentlig har fundet sted fra slutningen af 1950'erne.

Det er herefter Byggestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om parkeringens lovlighed bør bedømmes på grundlag af den ovenfor citerede Københavns byggelov af 1939, § 50.

Byggestyrelsen finder således, at magistraten i medfør af ovennævnte bestemmelse i givet fald vil have hjemmel til at nægte tilladelse til parkering på gårdarealet og i den forbindelse udstede påbud om, at parkeringen skal bringes til ophør.

Det forhold, at der på ejendommen den 2. november 1976 er tinglyst en deklaration om, at ejerne af ejerlejligheden i baghuset har brugsretten til 3 parkeringspladser i gården til Store Kongensgade 66 og at brugsretten til de øvrige parkeringspladser tilkommer den nuværende ejer, kan ikke tillægges betydning i den konkrete sag.

Den tinglyste deklaration er et privat dokument som ikke på nogen måde kan præjudicere, at magistraten skal legalisere parkeringspladserne.

Såfremt sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens § 25 anlægges inden 6 måneder.«

Not 2 Der henvises til j.nr. AØ 1542.

Pdv

eb

Ingen

Fundet, at det er lovgivningen på tidspunktet for ibrugtagningen af friarealerne på en ejendom til parkering, der skal lægges til grund ved bedømmelsen af, om arealet lovligt er taget i brug til parkering