Tvist om i hvilket omfang tilsynet ved opførelsen af et skolebyggeri var ansvarlig for fejl og mangler ved det af tømrerentreprenørerne udførte arbejde. (* 1)

Tvist om i hvilket omfang tilsynet ved opførelsen af et skolebyggeri var ansvarlig for fejl og mangler ved det af tømrerentreprenørerne udførte arbejde. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr.

C 1660

K kommune

mod

A A/S

Denne sag drejer sig om en tvist mellem klageren, K kommune, og indklagede, A A/S, om, i hvilket omfang indklagede, der udøvede tilsynet ved opførelsen af X-skolen i K-by, er ansvarlig for fejl og mangler ved det af tømrerentreprenørerne udførte arbejde.

Klageren har ved klageskrift af 1. november 1985 indbragt sagen for en i medfør af »Regler for behandlingen af sager ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af projektleder, civilingeniør T.Boe Larsen, arkitekt m.a.a. Orla Thomsen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som retsformand.

Voldgiftsrettens dommere har i forbindelse med den mundtlige forhandling foretaget besigtigelse af byggeriet.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at betale 982.100,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 550.000 kr. fra klageskriftets indgivelse den 4. november 1985 og af 432.100,00 kr. fra den 1. september 1987.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Klageren havde under voldgiftssagen tillige rejst sag mod den projekterende arkitekt B, men har efter afholdelsen af syn og skøn hævet sagen mod denne.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

X-skolen blev opført i 3 etaper, hvoraf 1. og 2. etape blev afleveret henholdsvis i februar og november 1979. Fra 1981 og fremefter konstateredes en række mangler ved det udførte arbejde, herunder ved vinduespartierne. En del af manglerne blev udbedret, men resterende mangler har ikke kunnet udbedres af entreprenørerne, idet disse er gået konkurs uden, at der har været mulighed for dækning i boerne.

Der har under sagen været foretaget syn og skøn ved den af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed udmeldte syns- og skønsmand, arkitekt m.a.a. Per Kyed, der har afgivet skønserklæring af 5. marts 1987 og tillægserklæring af 18. juni 1987.

I erklæringen af 5. marts 1987 hedder det bl.a.

» Spørgsmål I

Kan der konstateres beskadigelse af vinduer ..... for 1. og 2. etapes vedkommende?

I bekræftende fald bedes skaderne beskrevet, ligesom skønsmanden bedes oplyse, hvad der efter hans opfattelse er årsag til de indtrufne skader, herunder om det må antages, at skaderne helt eller delvist kan henføres til bundfalse og glaslister, den på lodposter og sidekarme i etape 1 påmonterede liste, komprimeringen af tætningslister i etape 1, zinkkapslerne over vinduerne, den anvendte fugemasse om vinduer ..., det leverede glas samt den omstændighed, at vinduer i etape 1 ikke er vakuumimprægnerede, .....

Svar I

De registrerede mangler og skader kan klart opdeles i 1. og 2. afsnit, idet råd- og svampeskaderne på 1. afsnit er meget omfattende og dybtgående, mens der på afsnit 2 kan registreres nogle mangler, men ingen egentlige skader. Årsagen til denne meget markante forskel i tilstanden for de to byggeafsnit er uden tvivl, at vinduerne i 1. afsnit ikke er vakuumimprægnerede, mens vinduerne i 2. afsnit har denne imprægnering, .....

I princippet er vinduerne i 1. og 2. byggeafsnit konstrueret ens - med nogle få forskelligheder - og da der heller ingen nævneværdig aldersforskel er, må forskelligheden i deres tilstand søges i det forhold, at man uvist af hvilken grund har undladt vakuumimprægneringen i 1. afsnit, trods det at projektet efter foreliggende oplysninger foreskriver en sådan.

Af tegningsmaterialets tegn. nr. 1.702 fremgår, at projektet viser alu-vandnæse i alle bundfalse, mens der er udført træ-glaslister med dræn. Tegningen viser ikke alu-vandnæse under eternitfyldningen over glaspartiet, mens der er udført en sådan i virkeligheden. Af tegningen fremgår, at bundfalse har fald udad på omkring 5 grader, mens de udførte er så godt som vandrette. En væsentlig afvigelse fra tegningen er en lodret påforingsliste, som er pålimet lodpostene i afsnit 1.

Limen binder ikke særlig godt, og fastholdelsen er suppleret med påsømning. Bag disse lister, hvor fugten let trænger ind, men ikke kan komme væk, har der i det skjulte dannet sig kulturer af barksvampe og korkhat, hvoraf den sidstnævnte somme tider blomstrer ud imellem karm og påforing.

Vinduerne i afsnit 1 er ikke alle angrebet lige hårdt af råd og svamp, men mange underkarme er rådnet helt bort, mens andre har begyndende angreb, og bag påforingslisterne har en stikprøvevis registrering vist, at de områder, der ikke allerede er angrebne, snart vil melde sig med problemer.

Det kan sluttelig anføres, at de tætningslister, som monteres i glasfalsene mellem glasliste og rude, i langt de fleste tilfælde synker, og tilsyneladende er de ikke »topforseglede«, hvor projektet efter det oplyste stiller krav herom.

Vinduespartierne i afsnit 1 er, således som de fremtræder ved skønsforretningen, så beskadigede af råd og svamp, at de skal udskiftes, og de få partier, som endnu har klaret frisag, vil inden for kort tid få symptomer i lighed med resten.

Årsagerne til skaderne er først og fremmest manglende vakuumimprægnering, hvilket forhold uanset vinduernes konstruktion vil afkorte deres levetid.

Til den stærkt accelererende udvikling i skadesbilledet bidrager

- De udførte lodrette påforingslister.

- De vandrette bundfalse.

- Den manglende topforsegling af glaslister.

- Den manglende alu-glasliste i bundkarm.

- som alle medfører, at vandet kan trænge ned i bundfalse og ind i de lodrette poste.

En række andre forhold kan have påvirket skadesforløbet, men de er uvæsentlige, idet de ovenfor nævnte mangler er den egentlige årsag til, at alle vinduerne nu må udskiftes.

Udgiften til udskiftning af vinduer kan skønnes til følgende, idet kalkulationerne er baseret på totaludskiftning - også af termoruder og fyldningspartier, idet skønsmanden ikke kan forudse, i hvilken tilstand de nævnte termoruder befinder sig efter nedtagning, og om de herefter med garanti atter kan indbygges.

Afsnit 1 .....

Ud over ovennævnte er det ved gennemgangen konstateret, at snedkerpartierne i gavle ....., som tilsluttes det flade tag med afdækning af pap på overkarmen mod sædvanligvis en zinkkapsel, flere steder bærer spor af begyndende råddannelse.

Alle overkarme må afdækkes, således at snedkertræ er helt beskyttet også med »afdryp«. Udgift hertil skønnes til ca. kr. 15.000,00 excl. moms.

Afsnit 2 har som nævnt mangler i konstruktion og udformning tilnærmelsesvis som ved afsnit 1, men der er ingen skader registreret.

Dog har afsnit 2 ingen lodrette påforingslister, men til gengæld er her ikke »udhæng« på glaslisterne i bundkarm og forsegling samt tætningsfugebånd mod glas skal udbedres.

Alu-vandnæsen under eternitafdækningen er hyppigst for kort, hvilket medfører, at regnvand frit kan trænge ind ved samling mellem vandret og lodret karmstykke.

Udbedring består her i udskiftning af glaslister og vandnæser i bundkarme, dels til de foreskrevne alu-lister og dels til vandnæser, som har rigtige mål, og som afdækker træets samlinger korrekt.

Forsvarlige fugebånd kan samtidig isættes i bundkarme, og topforsegling kan udføres.

Omkostninger hertil skønnes til ca. 50.000,00 excl. moms. .....

Spørgsmål V

Er facaderne vedligeholdt i normalt og rimeligt omfang?

Svar V

Skolens facader er pænt vedligeholdt undtagen overvinduerne i afsnit 1, hvilket skolens pedel begrunder med, at da man for nogle år siden opdagede, hvor galt det var fat med svamp og råd, opgav man at ofre yderligere vedligehold på træværket.'

I erklæringen af 18. juni 1987 hedder det bl.a.

»Spørgsmål VII

Såfremt det forudsattes, at vinduerne i 1. etape var blevet vakuumimprægnerede som foreskrevet, anmodes syns- og skønsmanden om at oplyse, hvilke konsekvenser den foretagene udfræsning af not og pålimning af foringsliste efter imprægneringen ville have haft for vinduernes holdbarhed.

Svar VII

Såfremt både vindueskarme og foringslister oprindelig havde været vakuumimprægnerede, og limning havde været forsvarlig, var de nu konstaterede skader efter al sandsynlighed ikke indtrådt.«

Klagerens påstand fremkommer som summen af de i syns- og skønserklæringen af 5. marts 1987 anførte beløb med tilæg af moms.

Af en rapport vedrørende vinduesforhold ved den omhandlede skole udarbejdet af indklagede fremgår vedrørende glasmonteringen bl.a.

»Projektering

Isoleringsruder er overalt beskrevet som 20 mm termorude med 2 x 4 mm glas og 12 mm luftmellemrum.

Alt glas monteres med tætningslister af butyl eller polyisobutylen i anerkendt fabrikat og i dim. efter fabrikkens anvisninger. Topforseglig udvendig skal være med silikonefugemasse af anerkendt fabrikat.

Under byggeriets udførelse er det på byggeledelsens foranledning forlangt, at alt glas skal monteres med Nordsjo E profil 5 x 10 mm udvendig og Nordsjo ES profil 4 x 10 mm indvendig med bære- og glideklodser i korrekt dimension. Dette tætningsbånd skal ifølge Scanglas's monteringsanvisninger ikke topforsegles,se bilag 1.«

Jydsk Teknologisk Institut har i skrivelse af 12. oktober 1984 besvaret nogle spørgsmål således

»Spørgsmål 1

Hvor almindeligt er/var det, at man i forbindelse med levering og montering af vinduer, der er krævet vakuumimprægnerede, udtog prøver og foretog analyse af disse for at konstatere, at vakuumimprægneringen var foretaget og fundet i orden?

Svar

Det er/var ikke almindeligt, at der udtages prøver af leverede produkter, selv om der er krævet vakuumimprægnering, og der er kun tale om enkeltstående tifælde - altså promiller - hvor det foretages.

Spørgsmål 2

Hvor almindeligt er/var det at kræve attest fra vinduesleverandøren på, at leverede vinduer er vakuumimprægnerede?

Svar

Dette spørgsmål kan besvares på tilsvarende måde som spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Endvidere bedes oplyst, hvor mange vakuumimprægnerede vinduer der efter Deres viden er monteret i de pågældende år.

Svar

Der findes ikke noget registreret tal over dette, men det skønnes, at ca. 75% at de producerede vinduer var vakuumimprægnerede i 1977-78, medens ca. 90% er vakuumimprægnerede i 1983-84. Skønsmæssigt mener Goriværkerne, at det i perioden 1983-84 drejer sig om ca. 1,2 mill. vinduer og døre.«

Det fremgår endvidere, at C A/S den 29. marts 1984 overfor indklagede har afgivet tilbud på udskiftning af 52 elementer for en overslagspris excl. moms på 335.800 kr., samt at D Bygningsrenovering har tilbudt renovering af vinduer for en tilbudssum excl. moms på 83.480 kr.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af arkitekt E fra indklagede, af tømrermester F samt af syns- og skønsmanden.

Arkitekt E har bl.a. forklaret, at han er byggeleder og udøver fagtilsyn for indklagede. Han er enig i, at vakuumimprægnering var foreskrevet. Det er hverken ved undersøgelse eller attest kontrolleret, om vakuumimprægneringen var foretaget. Det kan ikke ses visuelt, men skal undersøges ved prøveudtagning. Vinduerne var projekteret uden påforingsliste, og tilsynet har ikke givet tilladelse til ændring heraf. Da vinduerne blev leveret på pladsen, var de påført 1 gang GORI 22 og 1 gang GORI 66 i samme farve, som vinduerne har i dag. Han var ikke klar over, at der var påsat påforingsliste. Det er også vanskeligt at kontrollere, idet der altid vil være fuger i træet, hvadenten det er lamineret eller marvskåret. Et prøvevindue blev på tømrernes værksted godkendt af arkitekt B, indklagedes ingeniør G og vidnet. Det stod i rådt træ. Der var ikke påforingsliste på prøvevinduet. Han er enig i, at bundfalsene skulle have været udført med 5 grader fald, hvilket ikke er sket. Han er ikke under tilsynet studset over dette. Vandet ville dog ikke være trængt ind, hvis tætningslisterne havde været korrekt monteret. Der er i overensstemmelse med fabrikkens anvisninger ikke anvendt topforsegling. Ved glarmesterens indsætning af vinduerne er komprimeringen af listerne blevet utilstrækkelig. Med hensyn til den manglende aluliste i bundkarm har han forklaret, at den var foreskrevet i projektet, medens der ikke var foreskrevet zinkindskud over glasset. I samarbejde med tømreren ændredes dette, således at der i bundfalsen blev anvendt træ og besparelsen anvendt til zinkindskud over glasset. Det ville ikke være nogen usædvanlig konstruktion, men kræver mere vedligeholdelse, og listen vil arbejde, såfremt dette ikke sker. I 2.etape er glaslister af træ i overensstemmelse med projektet. Det fremgår ikke klart af beskrivelsen, om der skal monteres zinkkapsel i gavlene, men der burde håndværksmæssigt have været en zinkkapsel. I 2. etape er bundglaslisten udført i overensstemmelse med projektet. Det er rigtigt, at den i nogle tilfælde er for kort, men den kan udskiftes med en længere. Bundglaslisten burde have haft fremspring, men det er ikke noget problem, når der er vakuumimprægneret. I 2. etape er der anvendt et andet fugebånd end i 1. etape. Fugebåndet er ændret fra Norsjo til et andet produkt uden tilsynets viden. Tilsynet har ikke været opmærksom herpå.

F har forklaret, at han har været forretningsfører i Y Andelsselskab, der havde tømrerentreprisen i 1. etape af byggeriet. Så vidt han har fået opklaret, er der med hensyn til påforingslisten sket en fejl ved konstruktionen af disse vinduer. Der har formentlig været tale om en fejl i falsdybden, som man har prøvet at rette ved afskæring og påsætning af påforingslisten. Det har ikke været drøftet med vidnet. Han opfatter det som en fejl, man har prøvet at skjule. Fejlen er nok opdaget på værkstedet. Påforingslisten kunne nok ses, i hvert fald inden glasisætning. Vinduerne var ved leveringen behandlet med GORI 22 og 66. Han har endvidere konstateret, at andelsselskabet har betalt en maler for en ekstrabehandling efter opsætningen.

I tilbuddet af 29. marts 1984 fra C A/S, hvor vidnet nu er ansat, er der regnet med udskiftning af samtlige højtsiddende vinduer. Der består en usikkerhed med hensyn til genanvendelsen af termoviduerne.

Klageren har til støtte for sin påstand om ansvar for den manglende vakuumimprægnering principalt gjort gældende, at indklagede som tilsynsførende burde have foretaget kontrol ved at kræve attest fra entreprenøren, foretage en prøve eller i det mindste set en faktura på, at imprægneringen var foretaget. Subsidiært må tilsynet være ansvarlig, fordi bygherren ikke har fået det mangelfrie vindue, som han efter projektet måtte kunne forvente. Med hensyn til påforingslisten støttes ansvaret på, at den er synlig og burde have været opdaget af tilsynet. Det må endvidere påhvile tilsynet at foretage en stikprøvekontrol under arbejdets udførelse. Hermed ville de vandrette bundfalse, trælisten og den manglende topforsegling have været opdaget. Dette må specielt gælde, når man uden bygherrens viden ændrer projektet til en for denne dårligere løsning. Tilsynet burde endvidere have grebet ind overfor den manglende zinkafdækning af gavlene, idet der foreligger en håndværksmæssig ukorrekt udførelse. På samme måde som foran anført burde tilsynet også ved stikprøvekontrol have konstateret, at træglaslisterne i 2. etape ikke havde fremspring, at der er anvendt forkert fugebånd, og at zinkbåndet ikke når ud til kanten.

Erstatningskravet er klagerens tab, således som udbedringsudgifterne er opgjort af syns- og skønsmanden. Arbejdet kunne ikke have været udført tidligere.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke kan påhvile tilsynet noget ansvar for den manglende vakuumimprægnering. Tilsynet har ikke pligt til at foretage undersøgelserne som anført af klageren. Det må endvidere lægges til grund, at den manglende imprægnering ikke har kunnet ses. Tilsynet har ikke set påforingslisten, og under de af vidnet F forklarede omstændigheder skal der noget særligt til, at der pålægges tilsynet ansvar. Da vinduerne ved leveringen var behandlet to gange, kan det ikke statueres, at tilsynet burde have set listen. Klageren har ikke løftet sin bevisbyrde for tilsynets ansvar. De vandrette bundfalse er ikke i sig selv noget problem. Det er kun et sprøgsmål om vedligeholdelse. Den manglende topforsegling kan ikke bebrejdes tilsynet, der blot har fulgt fabrikkens anvisning. Ændringen med hensyn til aluglaslisten er en ændring til en helt sædvanlig udførelse, på samme måde som dette arbejde også blev udført i 2. etape. Efter tilsynets opfattelse har bygherren fået et bedre produkt, der ikke i sig selv har haft skade til følge. Såfremt der statueres ansvar for den manglende vakuumimprægnering, kan der højst blive tale om en erstatning på 335.800 kr. Dette er en følge af klagerens tabsbegrænsningspligt. Arbejdet burde have været sat i værk i 1984. Det må også overvejes, om en udbedring til de anførte 83.000 kr. ikke havde været tilstrækkeligt. De 15.000 kr. for zinkinddækningen kan ikke komme til at påhvile indklagede, idet der er tale om en projektfejl. Det må være klagerens risiko, at man har hævet sagen overfor arkitekten. Med hensyn til 2. etape er arbejdet udført som projekteret. Det kan højst være et mindre beløb, der kan lastes indklagede.

Voldgiftsretten skal udtale

Det lægges til grund, at den manglende vakuumimprægnering ikke har kunnet konstateres visuelt.

Det indklagede påhvilende almindelige tilsyn findes ikke i mangel af særlig aftale at indebære nogen pligt til ved prøveudtagning eller på lignende måde at sikre, at det leverede materiale er konditionsmæssigt, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, som indicerer nødvendigheden af en nærmere undersøgelse.

Herefter og da der ikke har foreligget sådanne særlige omstændigheder, findes indklagede ikke at kunne gøres ansvarlig for denne mangel.

Det må efter bevisførelse lægges til grund, at prøvevinduet ikke har været forsynet med påforingsliste. Det må endvidere lægges til grund, at listen efter, at vinduerne er blevet behandlet med træbeskyttelse, ikke har været synbar, således at indklagede under udøvelsen af tilsynet burde have været opmærksom herpå. Indklagede findes herefter ikke at kunne gøres ansvarlig for denne mangel.

Efter det foreliggende er gavlene udført i overensstemmelse med projektet. Herefter findes der ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar for, at der ikke er foretaget afdækning med zinkkapsel.

Med hensyn til de øvrige konstaterede mangler i 1. etape findes indklagede ved en samlet vurdering, herunder at der er foretaget ændring i projektet uden aftale med byggeledelsen, at være ansvarlig. Det samme gælder manglerne i 2. etape, der er af en sådan karakter, at de burde have været konstateret af tilsynet.

Den klageren tilkommende erstatning fastsættes skønsmæssigt til 100.000 kr. med renter som påstået.

Hver af parterne betaler egne sagsomkostninger samt halvdelen af de med det foretagne syn og skøn forbundne omkostninger, hvormed bemærkes, at klageren har afholdt 13.325 kr. i honorar til syns- og skønsmanden.

Endvidere betaler hver af parterne halvdelen af de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede A A/S, betaler inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse til klageren, K kommune, 100.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. november 1985, til betaling sker.

Inden samme frist betaler indklagede til klageren halvdelen af omkostningerne til syn og skøn med 6.662,50 kr. Ingen af parterne betaler iøvrigt sagsomkostniger til den anden part.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales med halvdelen af hver af parterne.

København, den 17. juni 1988

T. Boe Larsen

Vagn Rasmussen

Orla Thomsen

P.v.c.

G. Stark

Vedr.den manglende vakuumimprægnering af vinduer, der ikke kunne konstateres visuelt, frifandtes tilsynet, idet det ikke fandtes at indebære pligt til at sikre materialets konditionsmæssighed, medmindre der - hvilket ikke var tilfældet - forelå særlige omstændigheder, der indicerede nødvendigheden af en undersøgelse.

Vedr. den manglende påforingsliste, der efter behandling med træbeskyttelse ikke var synbar, frifandtes tilsynet. Vedr. øvrige mangler fandtes tilsynet ansvarlig, enten grundet projektændring uden aftale med byggeledelsen eller fordi tilsynet burde have konstateret manglerne.