Tvist vedr. indklagedes udførelse af hvervet som byggeleder ved en udvidelse af klagerens skole. (* 1)

Tvist vedr. indklagedes udførelse af hvervet som byggeleder ved en udvidelse af klagerens skole. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2052

Specialarbejderskolen i X-by

mod

A's Tegnestue, Arkitekt- og Ingeniørvirksomhed A/S

K e n d e l s e

I anledning af, at der mellem klageren, Specialarbejderskolen i X-by, som bygherre og indklagede, A's Tegnestue, Arkitekt- og ingeniørvirksomhed A/S, X-by, som rådgiver er opstået tvist vedrørende indklagedes udførelse af hvervet som byggeleder ved en i 1985-86 gennemført udvidelse af klagerens skole i X-by, er der i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat en voldgiftsret bestående af adm. direktør, civilingeniør N.C. Larsen, projektleder, civilingeniør T. Boe Larsen og landsdommer Thorkil Pape med sidstnævnte som retsformand.

Mundtlig forhandling har fundet sted den 9. marts 1988.

Sagens omstændigheder er som følger

I anledning af, at klageren, der er en statsstøttet, selvejende institution, i 1985 skulle gennemføre en ombygning og udvidelse af skolens bygninger, blev indklagede ved en aftale om teknisk rådgivning og bistand antaget som totalrådgiver med bl.a. byggeledelse i henhold til specialnormens pkt. 2.0.6.2. som opgave. Bestemmelsen omfatter bl.a. »Registrering af arbejdsforløbet i relation til tidsplaner og aftaler samt registrering af spilddage og forsinkelser.«

Ved et byggeri som det foreliggende skal bestemmelserne i den af direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne udgivne vejledning vedr. bygge- og anlægsarbejder på selvejende specialarbejderskoler følges. Det foreskrives heri bl.a., at et byggeudvalg skal kontrollere, at byggeriet gennemføres i overensstemmelse med entreprisekontraktens tidsmæssige rammer.

Arbejdet blev udbudt i fagentreprise, og i fællesbetingelserne er bl.a. anført, at arbejdet skal udføres som angivet i den af indklagede udarbejdede tidsplan, og at der tilbageholdes dagbøder, såfremt tidsfristerne ikke overholdes.

Om aflevering hedder det

»Der afholdes afleveringsforretning efter hvert af de 4 byggeområder: 1. Lastvogn, truck og teori- 2. Udvidelse praktikhaller - 3. Administrationsbygning - 4. Ombygning, efter at samtlige entreprenører overfor byggeledelsen har bekendtgjort ved skriftlig meddelelse, at alle byggearbejder er udførte.

Det understreges, at entreprisen først regnes afsluttet (jvf. pgf. 21 stk. 1), når afleveringsforretning har været afholdt, og de herved påpegede fejl og mangler er udbedrede.«

Det bemærkes, at byggeområde 1 også betegnes »Landtransportområdet«, og at (2) praktikhaller er lig værksteder.

Med henvisning til AB 72, § 19, stk. 1, bestemmes endvidere

»Såfremt en forsinkelse af byggeriet måtte opstå, skal denne opgøres månedsvis, og skyldige dagbøder vil blive trukket i a'conto udbetaling. Størrelse vil være 1/2 o/oo af tilbudssummen excl. moms pr. arbejdsdag, dog min. 1.ooo kr./dag de første 5 dage, og derefter 1 o/oo af tilbudssummen excl. moms pr. arbejdsdag, dog min. 2.ooo kr./dag. Såfremt afleveringsforretning kan afholdes uden forsinkelse som aftalt, tilbagebetaler bygherren eventuelt overskud fra de ved overskridelse af tidsplanerne sanktionsbærende mellemtidsfrister erlagte dagbøder. Bygherrens skøn er alene afgørende for beregning af nævnte overskud.«

Arbejdet blev påbegyndt i sommeren 1985, og efter indklagedes skitsetidsplan skulle landtransportområdet være færdigt ved udgangen af november 1985, medens udvidelsen af værkstederne (sammen med ombygningen af køkken og administrationsbygning) skulle være tilendebragt medio august 1986.

Da der skete forsinkelse på landtransportområdet, blev 5 af entreprenørerne i oktober-november 1985 - uden indsigelse - pålagt dagbøder.

På et byggeudvalgsmøde den 2o. februar 1986 blev det imidlertid vedtaget at frigive de tilbageholdte dagbøder - hvilket straks skete -, dog at bygherrens krav mod entreprenøren opretholdtes. Det pålagdes indklagede at underrette de fem entreprenører herom, og det skete ved sålydende skrivelse af 3. marts 1986

»På grund af manglende færdiggørelse kunne Landtransportområdet ikke afleveres til den fastsatte termin. Firmaet er som følge heraf ifaldet en bod på kr. ......, der fremkommer således: ............

Såfremt resterende byggeafsnit afleveres uden forsinkelser til de fastsatte terminer, er bygherren imidlertid indforstået med at frafalde kravet om betalingen af bod. Ovennævnte bod er herefter forfaldet til øjeblikkelig betaling ved en førstkommende eventuel forsinket aflevering af et efterfølgende byggeafsnit.«

Det samlede bødebeløb var 154.62o kr., hvoraf en entreprenør alene tegnede sig for 1o8.64o kr.

Ved skrivelse af 16.januar 1986 godkendte direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne, at bevillingen til byggeriet blev forhøjet med 475.ooo kr. til etablering af et kombiværksted m.v. Det er oplyst, at dette arbejde af entreprenørerne er lavet som ekstraarbejde uden krav om tidsfristforlængelse.

Den 13. marts 1986 tilskrev indklagede samtlige entreprenører således

»Som anført i referat nr. ..... er opstarten på udvidelsen af praktikhallen udskudt i 14 dage.

På grund af fortsat frost i 8o cm dybde ønskes opstarten udskudt yderligere 1o-14 dage, dog under forudsætning af, at der ikke fra entreprenørerne rejses økonomiske krav mod bygherren.

De bedes derfor på vedlagte kopi med Deres underskrift bekræfte, at De ikke vil rejse sådanne krav. .....

I forbindelse med udskydelse af opstarten vil tidsplanen blive revideret med endelig

Alle entreprenører tiltrådte forslaget, og den 11. april s.å. fremkom den reviderede tidsplan.

På et byggeudvalgsmøde den 3o. juli 1986 meddelte indklagedes repræsentant, at tidsplanen for udvidelse af praktikhallerne fulgtes. Det tilføjedes, at enkelte aktiviteter var forsinkede i forhold til tidsplanen, men at dette ikke ville få nogen indflydelse på færdiggørelsestidspunktet. Med hensyn til elarbejder blev det bestemt, at disse i de opregnede rum skulle afsluttes på datoer mellem den 5. og den 29. september. Af mødereferatet fremgår endvidere, at skolens inspektør senere på dagen udleverede en skrivelse vedr. »opstart« af undervisning i de enkelte lokaler. I referatet står herefter: »De angivne tidspunkter for færdiggørelse vil blive overholdt.« i den nævnte skrivelse, som er et håndskrevet notat, er for de enkelte værksteder anført datoer fra den 1. til den 29. september, og det hedder derefter: »Ovenstående datoer er den dato hvor undervisningen opstarter! Disse kan ikke fraviges!».

Af referatet af et byggemøde onsdag den 27. august 1986 fremgår bl.a., at byggepladsen var bemandet med 34 mand, heraf 1o elektrikere og 9 mand ved (afsluttende) jordarbejde. Med hensyn til tidsplanen er anført, at denne for praktikhallerne følges generelt, dog er enkelte aktiviteter forsinket, uden at dette dog får nogen indflydelse på indflytningstidspunktet. Af stadeplanen fremgik, at 9 entrepriser var 1oo % færdig, medens procentsatsen for de resterende 5 - bortset fra el - svingede mellem 75 og 95.

Den 1. september 1986 om formiddagen overbragte klageren indklagede sålydende skrivelse

»Som bekendt er færdiggørelse, aflevering og ibrugtagning af sidste etape af skolens nybyggeri berammet til dags dato, den 1. september 1986.

Som det kan konstateres, er tidsplanen ikke overholdt, og der er på nuværende tidspunkt så store mangler, at skolen påføres væsentlige gener og merudgifter, herunder så man er nødsaget til at foretage aflysninger af planlagt kursusaktivitet.

Vi skal herefter anmode Tegnestuen om omgående at gøre de skyldige entreprenører bekendt med, at der vil blive krævet betaling af dagbøder i overensstemmelse med gældende konditioner, samt at de anførte kriterier i Tegnestuens skrivelse til entreprenørerne af 25. februar 1986.« (Skal være 3. marts 1986).

Samme dag (eller »pr.« s.d.) meldte 1o af de 11 entreprenører deres arbejde færdigt og anmodede om afholdelse af afleveringsforretning.

På et byggemøde den 3. september 1986 blev det konstateret, at der nu var 28 mand på byggepladsen, heraf 10 elektrikere og 4 beskæftiget med jordarbejde. Arbejdsstadekonstateringen angav, at praktisk taget samtlige arbejder var 100 % udført. De fremmødte entreprenører meddelte, at »de kontraktsmæssige arbejder er afsluttet som angivet i byggemødereferat ..... af 30.07.86. De resterende arbejder vil være færdiggjort som angivet i samme ref.« Referatet slutter således: »Der afholdes ikke flere byggemøder.«

Den 3. september 1986 tilskrev indklagede de fem entreprenører, der havde fået dagbøder vedrørende landtransportområdet tilbagebetalt, således

»Det kan 1.9.1986 konstateres at Deres arbejder ikke er fuldt færdige. Vi henviser derfor til vor tidligere fremsendte skrivelse af 25.2.1986 (skal være 3.3.1986) vedr. sanktionsbestemmelser.«

Ved skrivelser af 5. september 1986 indkaldte indklagede entreprenørerne til afleveringsforretning vedrørende praktikhallerne ddn 12. s.m.

Den 9. september s.å. genemgik indklagede samtlige arbejder og lavede fortegnelsen over forefundne mangler ved de enkelte entrepriser. Ved afleveringsforretningen den 12. s.m., som blev foretaget i overværelse af repræsentanter for klageren, blev samtlige arbejder modtaget af bygherren, for de flestes vedkommende med angivelse af en række mangler, som aftaltes at skulle afhjælpes inden den 19. s.m.

I mellemtiden havde direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne den 10. september 1986 tilskrevet klageren således med kopi til indklagede

»Direktoratet har modtaget kopi af skolens skrivelse af 1. september 1986 til byggeriets rådgivere vedrørende byggearbejdernes færdiggørelse.

Det fremgår heraf, at tidsplanen ikke er overholdt, og at byggearbejderne ikke er afleveret den 1. september 1986 som forudsat i kontrakt med entreprenørerne.

Direktoratet skal udbede sig oplyst, hvilke skridt der af rådgiver er taget med hensyn til idømmelse af dagbøder og hvilke skridt, der er taget med henblik på at fastlægge datoen for den endelige aflevering.

Endvidere har direktoratet ved gennemgang af byggemødereferat nr. 55 af 3. september 1986, pkt. 414 Tidsplan, bemærket, at tidspunkt for endelig aflevering ikke er fastsat, og at det ikke fremgår, hvilke dagbøder, der er idømt.

For så vidt de nævnte skridt ikke er foretaget, sagen op hurtigst muligt, herunder sikre at skolens dagbodkrav i henhold til kontrakten fastholdes overfor de forsinkende entreprenører.«

I besvarelse heraf skrev indklagede den 16. september 1986 således til direktoratet

»1. I forbindelse med aflevering af Landtransportområdet blev der konstateret forsinkelser på 5 af entreprenørenes arbejder.

Forsinkelserne blev opgjort til fra 7 til 20 dage. Som konsekvens heraf blev der 3. marts 1986 skrevet til entreprenørerne i.h.t. vedlagte.

2. Jvf. Fællesbetingelserne § 17 stk. 2 skal entreprenørerne skriftligt meddele når de anser arbejderne for at være afsluttet.

Vi har fra alle entreprenørerne modtaget - i.h.t. vedlagte - skrivelser hvori de kontraktmæssige arbejder bliver meldt færdige pr. 1. september 1986 og entreprenørene anmoder om at der i.h.t. AB 72 må blive afholdt afleveringsforretning.

3. Vi har 1. september 1986 konstateret at ikke alle arbejder - kontraktmæssige som ekstraarbejder - var færdige. Som konsekvens heraf har vi 3. september 1986 skrevet til de 5 entreprenører nævnt under pkt. 1 i.h.t. vedlagte. Muligheden for at fastholde dagbodskravet er således opretholdt.

4. Jvf. AB 72 § 17 stk. 1 skal vi inden 2 uger efter skriftlig meddelelser om at arbejderne er fuldført indkalde til afleveringsforretning.

Vi har 5. september 1986 indkaldt alle entreprenørerne til afleveringsforretning 12. september 1986.

5. Forinden afleveringsforretningen fandt sted har vi 9. september 1986 gennemgået entrepriserne for fejl og mangler jvf. vedlagte af 10. september 1986.

Afleveringsforretningen blev afholdt som indkaldt 12. september 1986.

Kopi af afleveringsdokumenter vedlægges.

Til afhjælpning af de påviste mangler skal der jvf. AB 72 § 21 stk. 4 gives entreprenøren en rimelig frist. Denne frist er sat til 1 uge efter afleveringsforretningen - hvilket er 19. september 1986.

Vi kan oplyse at der ved afleveringsforretning 2. september 1986 efter vor opfattelse ikke ved ved de kontraktmæssige arbejder fandtes fejl og mangler der var så væsentlige at der skulle berammes ny afleveringsforretning.

Forudsat at de påpegede mangler er udbedret 19- september 1986 må vi jvf. Fællesbetingelserne § 17 stk. 2 konstatere at garantiåret udløber 18. september 1987.

Vi kan meddele at skolen har været holdt løbende orienteret om sagen ligesom skolen var repræsenteret ved afleveringsforretningen.

Den forsinkelse der trods alt er konstateret 1. september 1986 skyldes hovedsagelig de entreprenører der har fået pålagt at udføre en del ikke kontraktmæssige ekstraarbejder. Det kan endvidere oplyses at ibrugtagningstakten er aftalt med skolen således at skolen ikke fik væsentlige gener ved ibrugtagningen.

Entreprenørene har overholdt den aftalte færdiggørelsestakt.

Vi vil ved næstfølgende byggeudvalgsmøde 22. september 1986 i samråd med udvalget tage stilling til i hviket omfang dagbodssanktionen skal iværksættes.«

På et byggeudvalgsmøde den 22. september 1986 meddelte indklagedes repræsentant, at ikke alle mangler i praktikhallerne var afhjulpet. Byggeudvalget meddelte, at der skulle opkræves dagbøder hos de 5 entreprenører, som havde været forsinket på landtransportområdet, og at der derudover skulle opkræves dagbøder hos »de skyldige entreprenører på praktikhallen.« Den 25. s.m. skrev indklagede herefter således til klageren

»Foranlediget af byggeudvalgets vedtagelse 22.o9.1986 har vi overfor entreprenørerne gjort krav gældende om betalig af dagbøder i henhold til vedlagte kopier af skrivelser til entreprenørerne.

Enkelte entreprenører vil sikkert være af den opfattelse, at opkrævningen er uberettiget med henvisning til, at de er forsinket af de øvrige entreprenører.

Vi har dog valgt denne fremgangsmåde for at få fuld klarhed over, om der er argumenter fra entreprenørside, vi ikke er fuldt informeret om, og for at få afdækket i hvilket omfang de enkelte entreprenører vil rejse modkrav overfor bygherren.

Vi forventer, at evt. indsigelser vil være fremme inden næste byggeudvalgsmøde, således at vi i samråd med byggeudvalget kan tage den endelige og rigtige beslutning.«

Skrivelserne til entreprenørerne var i det væsentlige ligelydende bortset fra de individuelle oplysninger om forsinkelsens omfang og den pålagte bod

»Vi har modtaget Deres færdigmelding af 01.09.1986.

Ved besigtigelse af byggepladsen samme dato kan vi konstatere, at Deres arbejder ikke var færdige.

Vi har derfor med henvisning til tidsplanen og byggeudvalgets pålæg vurderet Deres entreprise til at være forsinket som følger

Praktikhaller ...

Den samlede dagbod herfor vil andrage: . . . . . . .

Dette beløb vil blive opkrævet i Deres slutregning. Byggeudvalget forbeholder endvidere yderligere opkrævningsmulighed, såfremt de ved afleveringsforretningen konstaterede mangler ikke er definitivt afsluttet senest onsdag den 01.10.1986, kl. 15.00.«

Det samlede pålagte dagbodsbeløb var 292.629 kr.

Entreprenørerne protesterede straks mod bødepålægget, idet de gjorde gældende, at deres entrepriser havde været afsluttet rettidigt, i hvert fald for den kontraktsmæssige dels vedkommende, medens enkelte angav endnu ikke at have færdiggjort sent beordrede ekstraarbejder. Tagdækningsfirmaet henviste bl.a. til, at der ikke i byggemødereferaterne var noteret forsinkelse med firmaets arbejde. De øvrige entreprenører henvendte sig til en advokat, som den 6. oktober 1986 tilskrev indklagede bl.a. således

»På vegne en kreds af entreprenører, der har deltaget i ovennævnte byggeri, skal jeg hermed protestere mod de pålagte dagbøder. .........

Med hensyn til praktikhaller har jeg fået overgivet kopi af skrivelse, hvori der færdigmeldes pr. 01.09.då., og jeg har fået oplyst, at færdigmelding skulle være sket for samtlige entreprenører. I skrivelse af 03.09. då. fra tegnestuen er det oplyst, at »Deres arbejder ikke er fuldt færdige« ....... Som flere entreprenører har givet udtryk for, stiller de sig fuldstændig uforstående overfor bemærkningen om, at arbejdet ikke er fuldt færdigt, og det fremgår ikke af skrivelsen af 03.09 då., hvilket arbejde der ikke er færdigt. Flere af entreprenørerne har oplyst, at der alene resterede ekstraarbejde, som ikke var indeholdt i den oprindelige entreprise, og derfor heller ikke i den for arbejdet udarbejdede tidsplan. Sådanne arbejder kan naturligvis ikke begrunde dagbøder, med mindre der særskilt er indgået aftale herom, hvilket entreprenørerne bestrider. Såfremt det i givet fald alene har drejet sig om småmangler, der ikke har været til hinder for at der planmæssigt kunne afholdes afleveringsforretning, kan der efter min opfattelse heller ikke pålægges dagbøder vedrørende praktikhallen.

I det hele taget er entreprenørerne meget fortørnet over at bygherren har fundet anledning til at pålægge dagbøder, idet entreprenørerne både indbyrdes og i forholdet til bygherren under byggeriet har udvist stor fleksibilitet for at indhente forsinkelser, og udføre ekstraarbejder, og det er gennemgående i byggemødereferaterne, at der har været bemærkninger om at konstaterede forsinkelser ingen indflydelse ville få på sluttidspunktet. .......'

På foranledning af direktoratets repræsentant blev der den 12. november 1986 afholdt et møde med entreprenørerne og deres advokat. Til brug herfor udarbejdede indklagede efter anmodning fra byggeudvalget den 30. oktober et notat, som er sålydende (Den 1.september 1986 var mandag i uge 36)

»Den 09.09.86 blev praktikhallen gennemgået for fejl og mangler, og på trods af, at arbejdet var færdigmeldt, kunne der for de fleste entreprisers vedkommende konstateres adskillige fejl og mangler. Med baggrund i byggeudvalgets pålæg har vi vurderet, hvor meget de enkelte entrepriser var forsinket, og i flere tilfælde gradueret opkrævning af dagbøder, idet ikke alle aktiviteter var kritiske. Opkrævning af dagbøder på praktikhallen er derfor foretaget efter følgende kriterier

...... Jord-kloak-terræn m.v.

Sluttidspunkt for terrænbefæstelse aftalt til 01.09.86.Faktisk slut mandag den 08.09.86 - dagbøder 6 dage. Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes fejl og mangler i.h.t. mangellisten.

..... beton-mur.

Sluttidspunktet for sidste aktivitet fredag uge 31. Faktisk slut fredag uge 36 - :dagbøder 5 dage. Af aktiviteter i tidsrummet fra uge 32 til 36 skal bl.a. nævnes afslibning/behandling af gulve med EFA-DECK, som ikke kunne påbegyndes, før samtlige lokaler af skolen var ryddet for maskiner. Andre aktiviteter har ikke været kritiske, men er dog aftalt slut 01.09.86.

Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes fejl og mangler i.h.t. mangellisten.

.... tømrer - snedker.

Sluttidspunkt for sidste aktivitet fredag uge 33. Faktisk slut fredag uge 36 - dagbøder 5 dage. Af aktiviteter i tidsrummet fra uge 34 til 36 skal bl.a. nævnes opstilling af svejsekabiner, samt udførelse af spånpladekasse, som først kunne udføres efter, at gulve var færdigbehandlet.

Resterende aktiviteter har ikke været kritiske, men er dog aftalt færdig 01.09.86.

Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes adskillige fejl og mangler.

...... malerarbejde.

Sluttidspunkt fredag uge 34.

Faktisk slut fredag uge 36 - dagbøder 5 dage.

Primært forsinket på grund af manglende færdiggørelse af tømrer-snedkeraktiviteter, bl. a. montering af indvendige døre.

Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes fejl og mangler i.h.t. mangelliste.

.... - gulvmontering - gulvbelægning.

Sluttidspunkt fredag uge 35.

Faktisk slut tirsdag uge 37 - dagbøder 7 dage.

For sen færdiggørelse skyldes alene egen for sen opstart på aktiviteterne.

Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes fejl og mangler i.h.t. mangelliste.

..... - VVS og blik.

Sluttidspunkt fredag uge 34.

Faktisk slut tirsdag uge 36 - dagbøder 2 dage. For sen færdiggørelse skyldes ekstraarbejde i forbindelse med udvidelse af trykluftinstallationer.

Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes fejl og mangler i.h.t. mangelliste.

.... - elarbejder.

Sluttidspunkt fredag uge 34.

Faktisk slut tirsdag uge 38 - dagbøder 12 dage.

Ved besigtigelse af byggepladsen den 10.09.86 konstateredes adskillige fejl og mangler, og ved gennemgang den 22.09.86 kunne det stadig konstateres at der resterede temmelig mange arbejder. Vi kan dog oplyse at el-entreprisen er udvidet betragteligt, og at de anførte fejl og mangler stort set er ekstraarbejder jvf. mangellisten.

..... - tagdækning.

Sluttidspunkt fredag uge 28 - dagbøder 12 dage.

Ved byggemøde 30.07.86 - onsdag uge 31 - blev det konstateret at tagarbejder kun var 70 % færdige. Ved den planlagte afslutning 01.09.86 blev det konstateret at forsinkelsen - arbejdet blev registreret 100 % færdig 13.08.86 - har medført at efterfølgende entreprenør .... der har været direkte afhængig af tagarbejder er blevet forsinket. Forsinkelsen er vurderet til 12 arbejdsdage.

Ved besigtigelse af byggepladsen 09.09.86 blev der konstateret fejl og mangler i.h.t. mangellisten.

.... - ventilation.

Sluttidspunkt fredag uge 32.

Faktisk slut fredag uge 36 - dagbøder 20 dage.

Den sene færdiggørelse skyldes bl.a. for sen afslutning af tagarbejder samt bygherrens manglende opstilling af maskiner. Ved besigtigelse af byggepladsen den 09.09.86 konstateredes fejl og mangler i.h.t. mangellisten.«

Dette notat blev sendt til direktoratet, som den 7. november 1986 tilskrev klageren således

»Direktoratet har modtaget rådgivers udkast af 30. oktober 1986 til redegørelse for krav om dagbøder.

Direktoratet skal hertil bemærke

Det fremgår af revideret tidsplan, som er godkendt af alle entreprenører, at sluttidspunkt for byggearbejderne er aftalt til 1. september 1986. Da der på dette tidspunkt konstateredes væsentlige mangler, blev aflevering af byggearbejderne udskudt og først akcepteret af rådgiveren den 12. september 1986.

Dette betyder, at arbejderne er afleveret med en forsinkelse på 11 kalenderdage, jfr. cirkulære af 11.november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

Rådgiver henviser til AB 72 § 17. Denne bestemmelse omhandler entreprenørens og bygherrens pligter i forbindelse med afholdelse af formel afleveringsforretning, hvorved risikoen for byggeriet overgår fra entreprenør til bygherre. Bestemmelsen har derfor ingen relevans ved afgørelse af spørgsmål om idømmelse af dagbøder.

Entreprenørens færdigmelding pr. 1. september 1986 er i relation til fastpriscirkulære uden betydning, da der på det aftalte afleveringstidspunkt 1.september 1986 er påvist væsentlige mangler.

Det påhviler rådgiver i henhold til honorarreglerne, jfr. 2.0.62 i specialnormerne at registrere arbejdsforløbet i forhold til tidsplaner og aftaler samt registrering af spilddage og forsinkelser.

Det er derfor byggeledelsens pligt, at sørge for at arbejderne kan afleveres til det aftalte tidspunkt og hvis det ikke er muligt, da at registrere de væsentlige mangler, der er årsag til den op

På denne baggrund skal direktoratet henstille, at der til brug for advokaten af rådgiver udarbejdes en redegørelse, der for de enkelte entreprenører nærmere oplyser hvilke væsentlige mangler der er årsag til de konstaterede forsinkelser.

Ovennævnte gælder både for landtransport og praktikhaller.«

Der foreligger intet referat af mødet den 12. november, men der er oplyst, at deltagerne efter at have gennemgået indklagedes notat skiltes uden konklusion.

Ved skrivelse af 13. november 1986 indkaldte klageren byggeudvalget til møde den 18.november 1986 kl. 15. Ifølge skrivelsen skulle entreprenørernes advokat indkaldes til møde med udvalget s.d. kl. 17, og det anføres herefter i skrivelsen, at indklagede sammen med inspektør B og i samarbejde med skolens faglærere skulle udarbejde en fortegnelse over fejl og mangler ved byggeriet pr. 1. september 1986.

Indklagede udarbejdede herefter til brug for mødet sålydende »Oversigt over mangler i forbindelse med aflevering«, dateret 17. november 1986, i hvilken »A's T A/S« angiver indklagedes kommentar: ».......

Efter aftale med byggeudvalget har vi gennemgået, med faglærerne i de enkelte lokaler, hvilke mangler de havde bemærket d. 01.09.

Manglerne er overfor os oplyst som følger

Rum 23.

EL

Montering af el-armaturer manglede.

El-tilslutning til maskiner manglede.

Installation for svejsestik og specialudsugning ikke færdiggjort.

A's T A/S

Jvf. ref.nr. 50 pkt. 379 skulle resterende el-arbejde afsluttes 12.09.86.

Rum 24.

EL

Montering af el-armaturer manglede.

El-tilslutning til maskiner manglede.

A's T A/S

El-tilslutning afventede maskinopstilling. jvf.ref. nr. 5o pkt. 379 skulle resterende el-arbejder afsluttes 05.09.86.

VENT.

Udsugning i sliberum og svejsekabiner manglede.

A's T A/S

Etablering af udsugning kunne først påbegyndes når maskinopstilling var afsluttet.

TØ

Spånpladekasse over svejsekabiner ikke færdiggjort, men blev afsluttet 03.09.86.

Rum 25.

El

Montering af el-armaturer manglede.

Installationer i el-tavler ikke færdiggjort.

Halvdelen af rummet blev taget i brug 01.09.86.

A's T A/S

Jvf. ref.nr. 50 pkt. 379 skulle resterende el-arbejder være afsluttet 01.09.86, men det har ikke været muligt at påvise, hvornår el-arbejder rent faktisk var afsluttet.

Rum 26.

El

Installationer i sliberum ikke færdiggjort.

Frisering af installationer ved tavlevæg manglede.

El-tilslutning til maskiner ikke udført.

A's T A/S

Maskintilslutning afventede maskinopstilling.

Jvf. ref. nr. 50 pkt. 379 skulle resterende el-arbejder afsluttes 12.09.86.

Ved gennemgang den 22.09.86 sammen med byggeudvalget kunne der endnu konstateres temmelig mange mangler.

Rum 28

El

Montering af el-armaturer manglede, men iøvrigt var det ifølge faglærer kun småting der resterede.

Elektriker brugte efter 01.09.86 stillads i lokalet, hvilket var til stor gene for skolen.

A's T A/S

Jvf. ref. nr. 50 pkt. 379 skulle resterende el-arbejder være afsluttet o1.o9.86.

Rum 29.

Ingen bemærkninger.

A's T A/S

Efter det oplyste var der ikke den 01.09.86 faglærer til rådighed for lokalet.

Rum 30.

GU

Gulvbelægning var ikke afsluttet.

MA

Fodlister ikke færdigmalet.

A's T A/S

Årsagerne til at gulvbelægningen ikke blev afsluttet rettidigt, skyldes tildels for sen opstart på aktiviteten, samt at der efter demontering af eks. gulvbelægning blev konstateret fugt i eks. gulv.

Udtørring af eks. gulv blev igangsat ved opstilling af varmeovne og blev afsluttet i løbet af 2 dage.

Rum 36.

GU

Gulvbelægning var ikke færdiggjort.

A's T A/S

Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt at få konstateret, hvornår gulvbelægning var endelig afsluttet.«

Der foreligger intet referat af møderne den 18. november, og der er nogen uenighed om, hvad de skete - og i hvis nærvær. På mødet kl. 15 blev indklagedes oversigt gennemgået, og indklagedes repræsentant argumenterede for, at man burde opgive dagbodskravene over for entreprenørerne. Byggeudvalget vedtog at frafalde dagbodskravet og istedet at fremsætte et forligstilbud til entreprenørerne om betaling fra disse af et beløb på 6o.ooo kr. som erstatning for for sen ibrugtagning, herunder leje af lokaler andetsteds. Ved skrivelse af 24. s.m. afslog entreprenørernes advokat tilbudet, og de allerede tilbageholdte dagbodsbeløb blev herefter tilbagebetalt entreprenørerne. Der blev ikke ved udvalgets frafald af dagbodskravet over for entreprenørerne taget forbehold om i stedet at gøre kravet gældende mod indklagede.

Under anbringende af, at indklagede har misligholdt sine forpligtelser som byggeledelse for klageren ved ikke at foretage behørig registrering af arbejdsforløbet og opståede forsinkelser eller disses årsag og ved ikke at reklamere behørigt over forsinkelser over for entreprenørerne, hvorved klageren har mistet muligheden for at gøre dagbodskravene gældende mod disse til kompensation for klagerens meromkostninger og gener som følge af forsinkelserne, har klageren herefer ved klageskrift af 16. marts 1987 påstået indklagede tilpligtet at betale 292.629 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med sædvanlig procesrente. Beløbet svarer til det dagbodsbeløb, som indklagede har opgjort over for entreprenørerne.

Indklagede bestrider at have begået ansvarspådragende fejl og bestrider, at der - uanset hans forhold - af klageren kunne gøres krav om dagbod gældende mod entreprenørerne, og har derfor påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af ikke over 60.000 kr.

Specialarbejderskolens forstander, C, har forklaret, at han var sekretær for byggeudvalget, i hvilket skolens inspektør, B, repræsenterede klageren. Skolen arbejder med halvårs planlægning, hvorfor rettidig færdiggørelse af byggearbejderne var afgørende nødvendig. Forsinkelsen på landtransportområdet var derfor til stor gene og medførte merudgifter. Inspektør B's notat af 3o. juli 1986 vedrørende værkstedshallernes ibrugtagning var ikke en accept af en forlængelse af færdiggørelsesfristen, tværtimod. Montering af maskiner i hallerne var bygherreleverance, som der også skulle være tid til at genemføre, inden undervisningen kunne påbegyndes. At dette skete rettidigt var væsentligt for de virksomheder, der havde besluttet at sende medarbejdere på kursus. Desuden fik skolen puljebevillinger, hvis størrelse var afhængig af aktiviteten i den foregående periode. På grund af den for sene færdiggørelse af praktikhallerne måtte man bl.a. helt hen i oktober 1986 med en merudgift på 220.000 kr. genemføre nogle kurser på X-bys tekniske skole. I mødet den 18.november 1986 kl. 15 deltog byggeudvalget og bl.a. vidnerne D og E samt inspektør B. På mødet med entreprenørerne den 12. november var indklagedes redegørelse af 3o. oktober s.å. blevet »gennemhullet« af disse. Man gennemgik nu redegørelsen af 17.november s.å. fra indklagede, og der var enighed om, at denne ikke styrkede den tidligere redegørelse, og at der ikke var megen støtte i den for et krav om dagbøder. Indklagedes repræsentanter gentog, at de ikke mente, der var tilstrækkeligt grundlag for at pålægge dagbøder, og man var enige om, at den foreliggende dokumentation ikke kunne holde i en voldgiftssag. Fra skolens side blev det herved fremhævet, at der den 1.september ikke var sket nogen registrering af mangler og forsinkelse fra de indklagedes side. Efter at vidnerne D og E havde forladt mødet, besluttede byggeudvalget i stedet at foreslå entreprenørerne et forlig med disses betaling af 6o.ooo kr. D blev tilkaldt og spurgt om sin mening herom, men han ville ikke kommentere beslutningen, da han ikke havde overværet den foregående drøftelse. Fra skolens side var det adskillige gange, bl.a. ved skrivelsen af 1.september 1986, gjort klart, at når skolen skulle overtage nybyggeriet den 1.september, måtte der afholdes afleveringsforretning senest denne dag. Vidnet havde den 1. eller 2. september over for vidnet E telefonisk givet udtryk for ikke at kunne forstå, at man skulle vente med at holde afleveringsforretning til den 12. s.m., når de tilsynsførende gang på gang havde sagt, at man nok skulle blive færdige til den 1.september. Han måtte derfor kræve aflevering pr. 1. september, og hvis dette ikke var muligt, måtte man i hvert fald foretage en registrering af arbejdets stade pr. 1.september. E svarede, at dette kunne tidligst ske den 9. s.m., idet entreprenørerne skulle være til stede. I sidste del af byggeperioden havde samarbejdet mellem skolen og de tilsynsførende fra indklagede været dårligt. Formålet med tilbagebetalingen i februar 1986 af dagbøder på landtransportområdet var at skabe en motivation for håndværkerne til rettidig aflevering af det samlede arbejde.

Ingeniør D, der er medindehaver af det indklagede selskab, har forklaret, at han var forbindelsesled mellem byggeudvalget og indklagede (sagsingeniør). Entreprenørerne var under hele byggeriet særdeles samarbejdsvillige og medvirkede ved flere lejligheder til at prekære situationer blev løst ved en ekstra indsats fra deres side, uden at de af den grund forlangte fristforlængelse eller ekstra vederlag. Efter at de indklagede pr. bud havde modtaget klagerens brev af 1.september 1986, tog E ud på byggepladsen og konstaterede, at ikke alle arbejder var afsluttet, men der var ingen væsentlige forsinkelsesmangler, og der blev ikke foretaget nogen registrering af arbejdets stade. Man skrev straks den 3.september til de 5 entreprenører fra landtransportområdet, der havde fået tilbagebetalt dagbøder på betingelse af, at de blev rettidigt færdige med det samlede arbejde. Ifølge fællesbetingelserne var det entreprenørerne, der skulle sende færdigmelding, og så snart det var sket, blev der indkaldt til afleveringsforretning. Bygherren accepterede, at afleveringsforretningen blev gennemført og byggeriet modtaget trods de konstaterede mangler. Indklagede havde ikke modsat sig klagerens løbende beordring af ekstraarbejder. Ingen af entreprenørerne har forlangt tidsfristforlængelse af den grund, formentlig fordi de for den enkelte kom i småbidder. Vidnet fandt generelt, at ingen af entreprenørerne var så forsinket med væsentlige ting, at der var grundlag for dagbøder. Det ville efter samarbejdets forløb heller ikke være rimeligt og forsvarligt at pålægge dagbøder. Han havde flere gange drøftet dette med repræsentanter for klageren. Udtrykket »kontraktmæssige« i indklagedes brev af 16. september 1986, pkt. 3, omfatter alle arbejder ekstraarbejder. De kontraktmæssige arbejder kunne være forsinket af andre entreprenørers arbejde. På mødet den 18.november 1986 tilkendegav han, at det af fornævnte grunde ville være urimeligt at kræve dagbøder. Han var ikke til stede, da byggeudvalget på mødet besluttede at frafalde dagbøder og foreslå entreprenørerne et forlig om betaling af 60.000 kr. Han fik straks efter beslutningen meddelt og blev bedt om at kommentere den, hvilket han afslog, da han ikke havde været med til beslutningen.

Arkitekt E, der er ansat hos indklagede, har forklaret, at han var med i byggeledelsen fra marts 1986. Han kan tiltræde vidnets D's beskrivelse af entreprenørernes holdning under arbejdets gang, hvor han selv fik deres accept af forskellige »ofre«, de måtte bringe. Når det i referatet af byggemødet den 27. august 1986 er anført, at »enkelte aktiviteter« er forsinket, samtidig med at stadeoversigten viser 100 % på de fleste aktiviteter, er det udtryk for, at det var rene bagateller, der manglede. Han tog på byggepladsen straks efter modtagelsen af klagerens skrivelse af 1.september 1986 og konstaterede, at det var uvæsentlige ting, der manglede at blive færdiggjort. Der manglede kun, hvad der var forventeligt på en stor byggeplads, og byggeriet kunne tages i brug med uvæsentlige fejl. Når samtlige arbejder i byggemødereferatet af 3. september 1986 i staderapporten er anført med 100%, udelukker det ikke, at der her og der kan have manglet et par procent. Det var ikke blevet angivet af indklagedes repræsentanter, hvor lang tid indklagede skulle bruge til montering af maskiner i praktikhallerne.

Tømrermester F, der havde tømrerentreprisen, har forklaret, at der i starten var problemer med leverancen af byggeelementer til landtransportområdet, hvorved hans isætning af døre og vinduer blev forsinket. Han indvilligede i at forcere uden ekstra betaling, men det kom til at knibe i den endelige fase. De fem implicerede entreprenører accepterede, at der blev pålagt dagbøder. I februar-marts 1986 spurgte inspektør B dem, om de ville love at få administrationsbygningen færdig til tiden. I så fald ville de få dagbøderne tilbagebetalt, hvilket også skete. Anmodningen til entreprenørerne i de indklagedes skrivelse af 13. marts 1986 blev også begrundet med, at de havde fået dagbøderne tilbagebetalt. Han kunne have krævet tidsfristforlængelse, da kombiværkstedet kom til som ekstraarbejde, men det spekulerede han ikke på. Der kom iøvrigt ekstraarbejder i stigende omfang, og de var ofte hastende og skulle laves på vanskelige tidspunkter. Der var en rimelig tidsmæssig margin på kontraktarbejderne og derfor plads til en del ekstraarbejde. Det var først hen mod slutningen af arbejdet på praktikhallerne, at det kom til at knibe med tiden, men han forstod på inspektør B, at det ikke var afgørende, at man blev helt præcist færdig til den 1. september. I visse rum kunne han ikke gøre sig helt færdig, før den pågældende lærer var færdig med at montere maskinerne. Han fandt det forkert, at han efter 1. september blev pålagt dagbøder, idet hans resterende arbejde udelukkende var ekstraarbejde. Han havde på hele byggeriet lavet ekstraarbejder for ialt ca. 600.000 kr. uden tidsfristforlængelse.

Det bemærkes, at inspektør B på grund af sygdom ikke har afgivet forklaring.

Det er af indklagede oplyst og specificeret, at der fra påbegyndelsen af praktikhallernes udvidelse i april 1986 ialt er udført kontraktmæssige arbejder på disse for cirka 4.750.000 kr., og at der i samme periode er udført ekstraarbejder - herunder ekstraarbejder på hallerne - for ialt 1.200.000 kr. på hele byggeriet.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at indklagedes manglende registrering af arbejdets stade den 1. september 1986, som var den aftalte færdiggørelsesdato, og manglende reklamation over de forsinkelser, som da ville være blevet klarlagt, var grunden til, at parterne i fællesskab måtte fastslå på mødet den 18. november s.å., at det ville være omsonst at rejse krav om dagbøder over for entreprenørerne. At de af forsinkelserne følgende mangler kun skulle være uvæsentlige er ikke godtgjort af indklagede, som har bevisbyrden herfor, og er en efterrationalisering, som savner grundlag i det øvrige skriftlige materiale. Kravet til væsentlighed er mindre ved afgørelsen af, om forsinkelse foreligger, end ved afvisning af en afleveringsforretning. Indklagedes skriftlige udfærdigelser efter den 1. september 1986 strider mod det nu hævdede standpunkt, at der ikke var grundlag for pålæg af dagbøder. Afleveringsrapporterne, der er baseret på en registrering den 9. september 1986, viser et omfattende antal mangler i form af manglende færdiggørelse, omend det må erkendes, at de ikke var så væsentlige, at bygherren kunne afvise aflevering og modtagelse af byggeriet, men de må have været langt mere omfattende den l.s.m., og det ses da også af indklagdes skrivelse af 16.september 1986 til direktoratet, da garantiåret efter de indklagedes opfattelse først udløb den 18.september 1987. Tværtimod at protestere mod byggeudvalgets vedtagelse af 22.september 1986 effektuerede indklagede denne over for entreprenørerne, endda i den - ikke tilsigtede - form, at de uden nærmere vurdering alle blev pålagt bøder. Ingen af entreprenørerne har forlangt fristforlængelse på grund af ekstraarbejder, jfr. AB 72 § 15. Ingen af dem kan derfor have været forsinket på grund af ekstraarbejder. Indklagedes forsøg på i redegørelserne af 3o. oktober og 17. november 1986 at rekonstruere situationen den 1.september s.å. var ubrugelige som grundlag for et krav om dagbøder. På møderne i november var det da også indklagede, som frarådede klageren at rejse dette krav, til trods for at han lige forinden skriftligt havde pålagt entreprenørerne bøder. At kravet mod entreprenørerene blev frafaldet af klageren uden forbehold om i stedet at gøre det gældende over for indklagede har ikke forringet indklagedes retsstiling. Påstandsbeløbet svarer til indklagdes egen opgørelse af dagbodskravet over for entreprenørerne. Skulle retten finde, at enkelte af entreprenørerne ikke kunne have været pålagt bøder, må klagerens subsidiære påstand tages til følge.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden navnlig gjort gældende, at det under denne sag mod rådgiveren ikke er sandsynliggjort, at entreprenørerne - som ikke er hørt i sagen - overhovedet har været således forsinket med hensyn til arbejdets færdiggørelse, at bygherren, som uden forbehold om andet end afhjælpning af mangler indenfor 1 uge modtog arbejdet den 12. september 1986, kunne have pålagt dem dagbøder. Det var da også bygherren, som på egen hånd besluttede at frafalde et dagbodskrav, efter at indklagede havde tilkendegivet, at der efter entreprisernes forløb og afslutning hverken var grundlag for eller rimelighed i at rejse et sådant krav. Bygherren kendte da indklagedes bødeskrivelser til entreprenørerne, men fulgte alligevel indklagedes råd, som de må have været enige i. Ved at frafalde bødekravet uden forbehold over for indklagede afskar de denne fra at tage sine forholdsregler bl.a. i bevismæssig henseende og har derved forskertset et eventuelt krav. At indklagede efter 1. september 1986 har forsøgt at pålægge entreprenørerne dagbøder skyldtes pres og påkrav fra klageren, og indklagedes redegørelse af 30. oktober 1986 var et »bestillingsarbejde«. Det gode og uformelle samarbejde med entreprenørerne var grunden til, at de ikke udtrykkeligt forlangte fristforlængelse, når de blev pålagt ekstraarbejder. Alle vidste jo, at de tog ekstra tid. Ved vurderingen af påstandsbeløbets størrelse må det tages i betragtning, at klageren over for entreprenørerne har opgjort sit tab til 60.000 kr., og at det må stille sig som mere end tvivlsomt, om klageren kunne have krævet fornyet erlæggelse af de tilbagebetalte bøder vedrørende landtransportområdet.

Voldgiftsretten skal udtale

Det lægges til grund, at samtlige entrepriser, bortset fra el, skulle være afsluttet senest den 1. september 1986, at dagbøder kunne - og kun kunne - pålægges ved senere færdiggørelse, og at de pågældende entreprenører meldte deres arbejder færdige den (eller pr.) 1.september 1986. Det måtte herefter påhvile indklagede som byggeleder snarest efter modtagelsen af færdigmeldingerne at kontrollere, om der for den enkelte entreprise forelå væsentlige mangler i henseende til færdiggørelse, og i bekræftende fald at registrere manglerne og afvise færdigmeldingen samt senere at registrere, når acceptabel færdigmelding fremkom, og derefter beregne den eventuelt bødegivende forsinkelse. Indklagede har ikke godtgjort at have opfyldt kontrolfunktionen ved færdigmeldingernes modtagelse, og det er ubestridt, at ingen færdigmelding blev afvist. Om dette har påført indklagede det påståede erstatningsansvar for et dagbodskravs uigennemførlighed, afhænger herefter i første række af, om entreprenørerne, hvis indklagede havde opfyldt sine forpligtelser, kunne have været pålagt dagbøder for forsinkelse.

Det må i så henseende lægges til grund, at staderapporterne den 27. august og den 3.septembver 1986 viser en færdiggørelsesprocent stigende fra næsten 100 til 100, at indklagdes afleveringsrapporter af 9.september s.å., som er gennemset af fagdommerne, ikke udviser mangler i henseende til færdiggørelse, som kan betegnes som væsentligt, og at samtlige entrepriser den 12.s.m. blev afleveret og modtaget af bygherren, jfr. AB 72, § 17, stk. 4. Det må endvidere efter tømrermester F's forklaring stille sig som tvivlsomt, om de tilbagebetalte dagbøder vedrørende landtransportområdet påny kunne være afkrævet de pågældende 5 entreprenører. Uanset af entreprenørerne ikke har anmodet om fristforlængelse på grund af ekstraarbejder, kan der endvidere ikke bortses fra, at der af klageren har været beordret ekstraarbejder i et sådant omfang, at også klagerens repræsentanter har være klar over, at det belastede entreprenørerne tidsmæssigt.

I mangel af skriftligt referat af mødet den 18. november 1986 findes det ikke godtgjort, at indklagede har deltaget i byggeudvalgets beslutning om uden forbehold over for indklagede at frafalde dagbodskravet med den begrundelse, at mangler ved indklagedes arbejder umuliggjorde kravets gennemførelse. Klageren har dermed afskåret sig selv og indklagede fra indenretligt at høre entreprenørernes opfattelse af dagbødespørgsmålet.

Det findes herefter i det hele så tvivlsomt, om entreprenørerne overhovedet kunne have været pålagt dagbøder, at der uanset indklagedes forsømmelser ikke er fornødent grundlag for at pålægge indklagede det påståede erstatningsansvar. Indklagede vil derfor være at frifinde.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, A's Tegnestue Arkitekt- og ingeniørvirksomhed A/S, frifindes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Parterne betaler in solidum, i det indbyrdes forhold med halvdelen hver, voldgiftsrettens omkostninger efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

N.C. Larsen. Thorkil Pape. T.Boe Larsen.

København den 7. april 1988

P.v.c.

G. Stark.

Offentliggjort i Kendelser om fast ejendom 1988 side 31-41 af Jurist~ og Økonomforbundets forlag.

(Særlige noter) (* 1)

Vedrører et evt. erstatningsansvar for et dagbodkravs uigennemførlighed, der beroede på, om entreprenørerne kunne have været pålagt dagbøder for forsinkelsen, hvis indklagede havde opfyldt sin kontrolfunktion som byggeleder ved modtagelse af entreprenørernes færdigmeldinger af arbejderne, hvilket indklagede ikke har godtgjort. Det var ubestridt, at ingen færdigmeldinger blev afvist. Uanset indklagedes forsømmelser, frifandtes denne, fordi det fandtes så tvivlsomt, om entreprenørerne overhovedet kunne have været pålagt dagbøder for forsinkelse.