Boligstøtte - Udbetaling hvis kommunen anker - Oplysningspligt

Boligstøtte - Udbetaling hvis kommunen anker - Oplysningspligt

» Vedr. tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte til N.N.

Boligstyrelsen har fra Amtsankenævnet i Vestsjællands Amt modtaget Ringsted Kommunes klage af 11. april 1988 over afgørelse af 17. marts 1988 truffet af Amtsankenævnet i Vestsjællands Amt vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte til N.N.

Af sagen fremgår, at N.N. i 1984 og 1985 har modtaget boligydelse på baggrund af en husstandsindkomst (folkepension) på 58.000 kr.

Videre fremgår, at boligstøttemodtagerens husstandsindkomst efterfølgende har vist sig fra 1. april 1984 at udgøre 117.000 kr.

Baggrunden for ændringen er oplyst at være, at modtagerens hustru ved kendelse af 20. april 1985 efter ansøgning er tilkendt førtidig folkepension med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1984.

Ringsted Kommune har på denne baggrund rejst krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte for perioden fra 1. april 1984 til foreløbig 31. december 1985 under henvisning til, at modtageren ikke i denne periode har opfyldt sin oplysningspligt med hensyn til den ændrede husstandsindkomst.

Amtsankenævnet i Vestsjællands Amt har på baggrund af klage fra boligstøttemodtageren herefter ved skrivelse af 17. marts 1988 truffet afgørelse om, at det forhold, at pensionsafdelingen i kommunen havde alle oplysninger til sagen, ikke har kunnet fritage boligstøttemodtageren fra at overholde pligten til at give meddelelse om væsentlige og varige indkomstændringer i forhold til det anvendte beregningsgrundlag.

Amtsankenævnet har imidlertid ikke fundet, at kommunalbestyrelsen har været berettiget til at fremsætte krav om tilbagebetaling af boligydelse for perioden før tidspunktet for modtagelse af kendelsen fra Revaliderings- og Pensionsnævnet, da indkomstændringen først findes at være indtruffet fra dette tidspunkt.

Amtsankenævnet hjemviste derfor sagen med henblik på en fornyet beregning af tilbagebetalingskravet.

Ringsted Kommune har herefter klaget til Boligstyrelsen over Amtsankenævnets afgørelse under henvisning til, at spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt efterregulering skal ske, er af principiel betydning.

I den anledning skal man meddele, at efter § 63 i lov om individuel boligstøtte kan Amtsankenævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Boligstyrelsen har fundet, at spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt boligstøttemodtageren har oplysningspligt med hensyn til ansøgning om og tilkendelse af pension, er af principiel betydning, og styrelsen har derfor taget det indklagede spørgsmål op til behandling.

Det fremgår af § 38, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, at boligstøttemodtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Boligtageren skal således omgående give kommunalbestyrelsen meddelelse om alle forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af boligstøtten, herunder om væsentlige og varige stigninger i hans eller hans husstands indkomstforhold, jfr. pkt. 15.5. i Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte.

Boligstyrelsen er på den baggrund af den opfattelse, at en boligstøttemodtager, der har søgt om - eller hvis husstandsmedlem har søgt om - pension, har oplysningspligt med hensyn hertil efter boligstøttelovens § 38 fra ansøgningstidspunktet, idet udbetaling af pension kan have betydning for boligstøtteberegningen fra dette tidspunkt.

For så vidt angår spørgsmålet om opkrævning af den for meget udbetalte boligstøtte i den foreliggende sag skal man imidlertid oplyse, at det af Folketingets Ombudsmands beretning for året 1978, sag nr. 85, fremgår, at Ombudsmanden i sager vedrørende bistandsloven finder, at hvis Amtsankenævnet inden for det område, hvor rekursmyndigheden er Den sociale Ankestyrelse, har truffet afgørelse om udbetaling af et beløb til en klager, er kommunen pligtig til i det omfang, ydelsen er forfalden, at udbetale det pågældende beløb til klageren, uanset om kommunen har anket Amtsankenævnets afgørelse til Den sociale Ankestyrelse, og uanset om anken eventuelt er givet opsættende virkning.

Af Ombudsmandens beretning fremgår videre, at tilbagebetaling ikke kan kræves af det udbetalte beløb, uanset om Den sociale Ankestyrelses afgørelse måtte tilsidesætte Amtsankenævnets afgørelse og i stedet stadfæste kommunens afgørelse om, at udbetaling ikke skal ske.

Ombudsmanden udtaler således, at hvad enten beløbene er udbetalt, som det skulle være sket, eller kommunen ulovligt måtte have undladt at udbetale, må det efter Ombudsmandens opfattelse gælde, at Den sociale Ankestyrelses afgørelse kun kan få betydning dels som en principiel tilkendegivelse af, hvad der ville have været den rigtige realitetsafgørelse af sagen, dels som en afgørelse med praktisk virkning for ydelser, der endnu ikke er forfaldne.

På denne baggrund finder Boligstyrelsen, at tilsvarende synspunkter, som anført i Ombudsmandens afgørelse, gør sig gældende for så vidt angår afgørelser efter lov om individuel boligstøtte.

Det er på denne baggrund Boligstyrelsens opfattelse, at for meget udbetalt boligstøtte til N.N. uanset at Boligstyrelsen er enig med Ringsted Kommune i, at oplysningspligten er tilsidesat og boligydelse udbetalt med for stort et beløb for perioden 1. april 1984 - 31. december 1985, ikke vil kunne kræves tilbagebetalt for den pågældende periode under hensyn til Amtsankenævnets afgørelse af 17. marts 1988.

Amtsankenævnet i Vestsjællands Amt er orienteret om Boligstyrelsens afgørelse.«

Pdv

eb

Ingen

Kommunen klager over amtsankenævnets afgørelse vedr. tidspunktet for fremsættelse af tilbagebetalingskravet.

Boligstøttemodtagerens hustru fik ved henvendelse af 20.4.1985 efter ansøgning tilkendt førtidig folkepension med tilbagevirkende kraft fra 1.4.1984.

Amtsankenævnet fandt, at kommunen først var berettiget til at fremsætte krav om tilbagebetaling af boligstøtte fra perioden efter, at støttemodtageren havde modtaget kendelsen om tilkendelse af førtidspension.

Bygge- og Boligstyrelsen fandt, at oplysningspligten efter boligstøttelovens § 38 var til stede på tidspunktet for ansøgning af førtidspensionen, således at kravet i givet fald kunne fremsættes fra dette tidspunkt.

Styrelsen bemærkede samtidig, at det af Folketingets Ombudsmands beretning for året 1978, sag nr. 85, fremgår, at ombudsmanden i sager vedr. bistandsloven finder, at hvis amtsankenævnet inden for det område, hvor rekursmyndigheden er Den sociale Ankestyrelse, har truffet afgørelse om udbetaling af et beløb til en klager, er kommunen pligtig til i det omfang, ydelsen er forfalden, at udbetale det pågældende beløb til klageren, uanset om kommunen har anket amtsankenævnets afgørelse til Den sociale Ankestyrelse, og uanset om anken evt. er givet opsættende virkning.

Af ombudsmandens beregning fremgår videre, at tilbagebetalingen ikke kan kræves af det udbetalte beløb, uanset om Den sociale Ankestyrelses afgørelse måtte tilsidesætte amtsankenævnets afgørelse og i stedet stadfæste kommunens afgørelse om, at udbetaling ikke skal ske.

Bygge- og Boligstyrelsen fandt, at tilsvarende synspunkter, som anført i ombudsmandens afgørelse, gør sig gældende for så vidt angår afgørelser efter boligstøtteloven.