En geolog ønskede godtgørelse for tab af indtægt under deltagelse i epoxy-kursus
Statutory Text (3 Articles)
En geolog ønskede godtgørelse for tab af indtægt under deltagelse i epoxy-kursus
I et brev af 28.8.1987 har De klaget over, at har givet Dem afslag på ansøgning om kursusgodtgørelse under Deres deltagelse i et epoxy-kursus i perioden 23.2-24.2.1987 under henvisning til, at De er ansat som geolog hos og iøvrigt ikke agter at overtage arbejde inden for specialarbejderområdet
De har i Deres klageskrivelse bl.a. anført, at det er et krav fra arbejdstilsynet, at alle personer, der arbejder med epoxy, skal have deltaget i et epoxy-kursus og at det eneste for Dem tilgængelige epoxy-kursus afholdes i regi af specialarbejderskolen. De har endvidere anført, at deltagelsen i kurset har været en forudsætning for Deres arbejde som geolog i firmaet og at Deres geologiuddannelse på ingen måde omfatter brugen af epoxy.
I denne anledning skal man meddele, at sagen har været forelagt kursusnævnet, hvor der var enighed om at fastholde kassens afslag, idet godtgørelsesreglerne ikke tager sigte på højere uddannede, der er beskæftiget inden for den højere uddannelses faglige område, jfr. § 1, nr. 2 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juli 1987 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.
Med venlig hilsen
Ingen
En kursist ansat som geolog skulle deltage i et påbudt epoxy-kursus.
Nævnet fandt, at kursisten ikke havde eller søgte arbejde inden for kursusområdet, og at den omstændighed, at kurset var påbudt, ikke i sig selv berretigede til godtgørelse. Iøvrigt var kursisten højereuddannet og som sådan afskåret fra godtgørelse.