Byfornyelse - Opsigelse - Erstatningsbolig - Husdyrhold
Statutory Text (3 Articles)
Byfornyelse - Opsigelse - Erstatningsbolig - Husdyrhold
Nævnet behandlede på sit møde den 23. februar 1987 Deres opsigelse i medfør af byfornyelseslovens § 36 af Jørgen Steenberg Jensen, lejer i Murciagade 3, st., indbragt af Dem for nævnet i brev af 10.12.86 efter indsigelse på vegne af lejeren fra Lejerforeningen Sammenslutningen af 1946.
Der ses ikke at være formelle mangler ved opsigelsen. Efter nævnets opfattelse kan opsigelsen dog ikke effektueres, før passende erstatningsbolig er anvist. Idet det som anført af klageren lægges til grund, at lejeren i sit nuværende lejemål har en kontraktmæssig ret til at holde hund, kan en erstatningsbolig kun anses for passende, for så vidt den ligeledes giver ret til at holde hund.
Nævnets af gørelse kan af parterne indbringes for boligretten efter reglerne i lejeloven inden 4 uger, jf. byfornyelseslovens § 84. Indbringelse har ikke opsættende virkning.
Med venlig hilsen
Bent Østerborg
Vagn Jelsøe
Ingen
Lejer antaget gyldigt opsagt fra lejemål med tilladelse til at holde husdyr, men opsigelsen fandtes ikke at kunne effektueres før lejeren blev anvist en erstatningsbolig med ret til husdyrhold