Boligstøtte - Oplysningspligten delvis tilsidesat - Arbejdsskadeerstatning

Boligstøtte - Oplysningspligten delvis tilsidesat - Arbejdsskadeerstatning

I breve af 31/7 og 15/9, her modtaget 7/10-86, har socialrådgiver N.N., Malernes fagforening, på ovennævnte klagers vegne klaget over Hvidovre kommunes krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligydelse i 1984.

Som begrundelse for klagen er anført, at kommunen ved ændringen af klagers boligydelse i maj 1984 kendte størrelsen af klagers løbende erstatning.

Det er ligeledes anført, at kommunen var bekendt med, at klager var blevet tilkendt kr. 117.674,- som erstatning for varigt meen.

I brev af 6/11-86 har socialrådgiver N.N. endvidere anført, at kommunen udelukkende har manglet oplysning om renteindtægten af klagers formue. Denne indtægt ialt kr. 5.677,- medfører imidlertid ikke en sådan ændring af klagers indtægtsforhold, at kommunen er berettiget til at foretage en efterregulering af klagers boligydelse.

Amtsankenævnet har i anledning af klagen modtaget en udtalelse og kopi af sagens akter fra kommunen.

Det fremgår af sagen, at klager er 57 år, enlig og har et hjemmeboende barn under 18 år.

Klager modtager højeste invalidepension på grund af malersyndrom og blev i april 1984 tilkendt en løbende arbejdsskadeerstatning med tilbagevirkende kraft fra 1/9-83. Klager fik tillige tilkendt et engangsbeløb på kr. 117.674,- som erstatning for varigt meen. Den løbende ydelse udgjorde pr. 1/9-83 kr. 7.305,- månedligt, stigende til kr. 7.864,- månedligt pr. 1/4-84. Sikringsstyrelsens afgørelse blev meddelt klager i brev af 18/4-84, hvoraf samtidig fremgik, at kommunen ville modtage kopi af afgørelsen.

Sikringsstyrelsens afgørelse indgik i kommunen den 24/4-84 og videresendtes til kommunens pensionskontor, der opgjorde sit krav mod klager. Den 26/4-84 meddelte pensionskontoret kommunens boligstøttekontor, at klager pr. 1/9-83 var tilkendt en løbende arbejdsskadeerstatning pr. kr. 87.660,- årligt svarende til kr. 7.305,- pr. måned og, at klager modtog social pension med kr. 365,- pr. måned.

I brev af 21/5-84 fik klager besked om, at boligstøttekontoret havde foretaget regulering af klagers boligydelse i perioden 1/9-83 - 30/4-84 på grundlag af de nye oplysninger om klagers indtægtsforhold.

Klagers boligydelse, der hidtil havde været beregnet på en forventet fremtidig husstandsindtægt på kr. 56.000,- ændredes samtidig i overensstemmelse med en forventet fremtidig husstandsindkomst på kr. 84.000,-.

I 1986 konstaterede kommunen, at klagers faktiske husstandsindkomst efter fradrag for eet barn beløb sig til kr. 95.877,-, hvorefter klager ikke havde været berettiget til boligydelse i 1984.

Forskellen mellem det anvendte beregningsgrundlag og den faktiske husstandsindkomst skyldtes stigning i klagers arbejdsskadeerstatning pr. 1/4-84 samt en renteindtægt fra klagers meen-erstatning. Da klager ikke havde givet boligstøttekontoret meddelelse om disse forhold, besluttede kommunen at kræve hele den udbetalte boligstøtte (5 x 122 + 1 x 163 + 6 x 222) i alt kr. 2.105,- tilbagebetalt.

Socialrådgiver N.N. klagede over tilbagebetalingskravet til kommunen, der besluttede at foretage en periodevis regulering for 1984.

Kommunen fandt herefter, at klager pr. 1/1 og pr. 1/4 havde haft en beregnet husstandsindkomst på henholdsvis kr. 83.619,- og kr. 90.831,- stammende fra social pension og arbejdsskadeerstatning. Pr. 1/5-84 og 1/10-84 udgjorde klagers beregnede husstandsindkomst henholdsvis kr. 96.508,- og kr. 97.540,- stammende fra social pension, arbejdsskadeerstatning og renteindtægt.

Da klager ikke havde været berettiget til boligydelse med en beregnet husstandsindkomst på over kr. 96.000,- og, da klager ikke havde givet meddelelse om renteindtægten og om stigningen pr. 1/4-84 i den løbende ydelse, besluttede kommunen at kræve den i perioden 1/5-84 - 31/12-84 udbetalte boligydelse i alt kr. 1.617,- tilbagebetalt.

Der henvises til lov om boligstøtte § 38 og 41 samt boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 pkt. 14.3 til 14.7.

Amtsankenævnet har behandlet sagen i et møde afholdt den 13. februar 1987 og truffet følgende AFGØRELSE

Nævnet besluttede at pålægge kommunen at foretage en fornyet beregning af tilbagebetalingskravets størrelse.

Nævnet fandt således, at tilbagebetalingskravet bør nedskrives med et beløb svarende til, hvad klager ville have været berettiget til i boligydelse, såfremt kommunen ved ændringen i maj 1984 havde anvendt de aktuelle økonomiske oplysninger, der på daværende tidspunkt var til rådighed for kommunen vedrørende størrelsen af klagers løbende arbejdsskadeerstatning.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at sikringsstyrelsens meddelelse om, at kommunen ville modtage kopi af afgørelsen sammenholdt med, at boligstøttekontoret kort efter meddelte klager, at hans boligydelse var blevet reguleret med tilbagevirkende kraft fra 1/9-83 og ændret for fremtiden, må have givet klager anledning til at antage, at boligstøttekontoret allerede var i besiddelse af de aktuelle oplysninger og, at hans oplysningspligt dermed var opfyldt for så vidt angik stigningen i den løbende ydelse pr. 1/4-84.

Nævnet fandt således, at kommunen bør bære ansvaret for, at klagers boligydelse ikke allerede fra 1/4-84 blev beregnet på grundlag af en løbende arbejdsskadeerstatning på kr. 94.368 årligt.

Man skal gøre opmærksom på, at sagens parter har adgang til at se samtlige akter, der har ligget til grund for amtsankenævnets afgørelse.

Ankevejledning vedlagt til klager.

Nævnet udbeder sig nærmere underretning om hvad der videre passerer i sagen.

Ingen

Nævnet fandt, at kommunens tilbagebetalingskrav burde nedskrives med et beløb svarende til, hvad klageren ville have været berettiget til i boligydelse, såfremt kommunen ved ændringerne i indkomstforholdene havde anvendt de aktuelle økonomiske oplysninger, som kommunen modtog fra Sikringsstyrelsen vedr. en arbejdsskadeerstatning, tilkendt støttemodtageren.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde givet støttemodtageren anledning til at antage, at boligstøttekontoret var i besiddelse af de aktuelle økonomiske oplysninger.