Hjælpemidler - brilleglas med prismevirkning - dobbeltsyn (* 1) (* 2)

§§ 33 og 34, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986, til at yde hjælp til brilleglas med prismevirkning.

§ 33 og § 34, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58. (Nu Socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986).

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke hjemmel i bistandslovens § 58, jf. §§ 33 og 34, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse til at yde hjælp til brilleglas med prismevirkning.

Ankestyrelsen tiltræder således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.

Hjælpemidler - brilleglas med prismevirkning - dobbeltsyn (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der siden 1967 havde lidt af dobbeltsyn, søgte i juli 1986 om hjælp til brilleglas med prismevirkning.

Ansøgeren var af øjenlægen ordineret nye afstandsbriller med stort prismetillæg, da hun ellers så dobbelt hele tiden.

Øjenlægen fandt, at disse briller måtte være omfattet af ordene »specielle optiske hjælpemidler« i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 (nu Socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986).

Ifølge brillerecepten var ansøgerens synsstyrke + 0,5 sph./- 1,0 cyl. på højre øje og + 0,25 sph./- 1,25 cyl. på venstre øje. Recepten indeholdt en nærmere angivet måling af dobbeltsynet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Social- og sundhedsforvaltningen meddelte afslag på hjælp efter bistandslovens § 58 til de ansøgte brilleglas med den begrundelse, at prismevirkning i et brilleglas ikke berettigede til hjælp efter bistandslovens § 58.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren, der anførte, at dobbeltsynet gjorde hendes daglige tilværelse i hjemmet ubeskrivelig belastende og hendes færden i trafikken livsfarlig.

Ansøgeren henviste endvidere til, at den alternative løsning i hendes situation ville være anvendelse af okkluderende kontaktlinse, hvorved det ene øje gøres blindt. Denne løsning ville dog både være væsentlig mere kostbar og risikobetonet og samtidig give en væsentlig ringere synsfunktion end brilleglas med prismatisk virkning.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Socialstyrelsen udtalte den 29. september 1987 overfor Ankestyrelsen, at glas med prismatisk virkning, efter Socialstyrelsens opfattelse, ikke er omfattet af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986, § 34, bilag 4.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 58.

Ankestyrelsen fandt ikke, der var hjemmel i bistandslovens § 58, jf.