Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - straffelovens § 215 - påtaleopgivelse(* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Tiltalefrafald - andre sager (gruppe 6) - mentalt normal - straffelovens § 215 - påtaleopgivelse(* 1)
En englænder var sigtet for overtrædelse af
straffelovens § 215. Han havde medtaget sit barn til England, inden der var truffet afgørelse om forældremyndigheden. Senere fik den danske moder tillagt forældremyndigheden ved en dansk domstol, og endnu senere fik sigtede forældremyndigheden ved en engelsk afgørelse. Sigtede blev derpå lokket her til landet med barnet gennem en (ugyldig) erklæring fra moderen om, at hun fraskrev sig forældremyndigheden. Rigsadvokaten fandt påtaleopgivelse indiceret, da sigtede ikke kunne ventes dømt for at have handlet med det fornødne forsæt til unddragelse af forældremyndigheden, ligesom der næppe forelå dansk jurisdiktionskompetence i sagen.
(* 1) Offentliggjort i Anklagemyndighedens
Årsberetning 1987, side 139.
Den engelske barnefader medtog sit barn til England og beholdt det der, efter at barnemoderen ved dansk dom var tillagt forældremyndigheden. Senere fik sigtede forældremyndigheden ved en engelsk afgørelse. Påtale opgivet, da næppe forsæt og næppe dansk jurisdiktionskompetence.(* 2)