Fristoverskridelse ifølge patentlovens § 31, stk. 3 i forbindelse med betaling af tillægsafgift: genoprettelse nægtet.

Fristoverskridelse ifølge patentlovens § 31, stk. 3 i forbindelse med betaling af tillægsafgift: genoprettelse nægtet.

År 1987, den 15. oktober afsagde patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Terndrup Pedersen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P. 45/86: Klage fra

Cardiac Recorders Limited,

England,

v/Patentbureau Magnus Jensens Eftf.

over

patentdirektoratets afgørelse af 1. december 1986 med hensyn til patentansøgning nr. 5314/85.

Patentbureauet Magnus Jensens Eftf. indgav på vegne Cardiac Recorders Limited den 18. november 1985 til Patentdirektoratet ansøgning om patent på grundlag af en international ansøgning, der var blevet indleveret den 19. marts 1985 med prioritet fra den 20. marts 1984.

Med ansøgningen, der blev indleveret inden udløbet af den i patentlovens §31, stk. 1, fastsatte frist på 20 måneder fra den internationale indleveringsdag, fulgte ikke den foreskrevne oversættelse til dansk af den internationale ansøgning. En sådan blev først indleveret den 3. januar 1986, men inden den i patentlovens § 31, stk. 3, fastsatte yderligere frist på 2 mdr., som udløb den 20. januar 1986.

Imidlertid blev der ikke inden den nævnte yderligere frist indbetalt den foreskrevne tilægsafgift på 1.000 kr. for den senere indlevering af oversættelsen.

Da de for videreførelse af ansøgningen for Danmark fastsatte krav herefter ikke var opfyldt, meddelte direktoratet i skrivelse af 3. marts 1986, at ansøgningen i medfør af patentlovens § 31, stk. 4, måtte anses for tilbagetaget.

I skrivelse af 12. marts 1986 anmodede patentbureauet i henhold til patentlovens § 72 om genoprettelse af de rettigheder, som gik tabt ved den manglende betaling af den foreskrevne afgift.

Om den manglende rettidige betaling af gebyret har bureauet i skrivelse af 12. marts 1986 over for Patentdirektoratet forklaret

»Ved modtagelsen af sagen fra vor ordregiver har vi ført sagen i fristbog således

- under 20 NOV 1985: 16.906 Cardiac Recorders Ltd. PCT,

- under 20 JAN 1986: 16.906 Cardiac Recorders Ltd., 1000 kr., beskrivelse.

I min kompagnon Norups fravær (bortrejse til klient i Esberg) har jeg klargjort sagen til indlevering 18 NOV 1985. Umiddelbart efter at vort kontorbud Sørensen er gået ud af døren, streger jeg sagen i fristbogen under 20 NOV 1985 og bliver da af bogstaverne »PCT« mindet om, at jeg foruden ansøgningsgebyr burde have betalt »tomånedersgebyr« kr. 1000,-, således som vi plejer. For at få sagen til at køre efter sædvane udfylder jeg derfor en postanvisnig til direktoratet (med PCT-referencen), overkrydser »1000 kr.« i fristbogen under 20 JAN 1986, lægger en huskeseddel »Sørensen 1000 kr.« til min kompagnon og lægger postanvisningen og kr. 1000,- kontant på kontorbudets bord til ekspedition samme dag. Som brevpresse benytter jeg en, som jeg tror, tilfældigt på kontorbudets bord anbragt karton med en karbonkassette til skrivemaskine. I virkeligheden er kartonen en opfordring fra damerne til kontorbudet om at købe en forsyning kassetter. Hvorledes postanvisningen kommer på afveje, vides ikke: i hvert fald benytter kontorbudet de 1000 kr. til indkøb af kassetter (5-600 kr.) og afregner næste dag med min kompagnon, som bortkaster huskesedlen og bogfører udgiften.

Ved indlevering af oversættelsen i god tid før fristens udløb, 03 JAN 1986, streger min kompagnon sagen under 20 JAN 1986, hvor ordene »1000 kr.« allerede er streget.

Gebyret bliver således ikke betalt.'

Bureauet har endvidere i skrivelse af 13. november 1986 anført

»Betaling af kr. 1000,- for 2 måneders forlængelse af fristen for indlevering af en oversættelse i en PCT-sag falder uden for rammerne af vort normale betalingssystem. Netop derfor har vi indført den forklarede særlige notering i fristbogen: »1000 kr.«. Når »1000 kr.« er streget, så er gebyret sendt at sted til direktoratet. Vi har ikke nogen særlig indbetalingsseddel som til f.eks. årsafgifter (betaling ved direktoratets kasse, betaling på posthus, kopier vedlagt), og jeg har derfor ment, at en seddel »Sørensen 1000 kr.« i det foreliggende tilfælde var nok til at kontrollere pengenes anvendelse. Kun et sammenfald af to omstændigheder, postanvisningens bortkomst og behovet for 5-600 kr. til et uvedkommende formål (carbonkassetter) kunne fremkalde ansøgningens undergang.'

Patentdiretoratet afslog ansøgningen ved skrivelse af 1. december 1986 med følgende begrundelse

»I skrivelse af 13. november 1986 anføres som begrundelse for den manglende betaling af den i patentlovens § 31, stk. 3 nævnte afgift et sammenfald af to omstændigheder, postanvisningens bortkomst og behovet for 5-600 kr. til et uvedkommende formål. Direktoratet er ikke enig i denne vurdering, men anser i stedet den manglende effektive kontrol af den pågældende indbetaling som årsagen til forsinkelsen. Da De ikke har forestået en sådan kontrol, har De ikke udvist al den omhu som med rimelighed kan kræves, og som er en betingelse for genoprettelse ifølge patentlovnes § 72, stk. 1.«

Denne afgørelse har bureauet med skrivelse af 18. december 1986 indbragt for Patentankenævnet.

Nævnet har behandlet sagen i sit møde den 14. september 1987.

Klageren har ikke givet møde for nævnet.

Nævnet skal udtale

I henhold til de af Patentdirektoratet anførte grunde

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

International patentansøgning blev indgivet den 18. november 1985 til Patentdirektoratet for Danmark med prioritet fra den 20. marts 1984.

20-måneders-fristen i patentlovens § 31, stk. 1, var således overholdt. Oversættelse til dansk blev indleveret den 3. januar 1986, d.v.s. inden udløbet af den fastsatte frist på yderligere 2 måneder, jf. patentlovens § 31, stk. 3. Den foreskrevne tillægsafgift på 1.000 kr. blev imidlertid ikke indbetalt inden for samme 2 måneders frist, hvorfor Patentdirektoratet anså ansøgningen for tilbagetaget jf.

patentlovens § 31, stk. 4. Genoprettelse efter patentlovens § 72, stk. 1 nægtet af patentdirektoratet. Afgørelsen stadfæstet af Patentankenævnet.