Offentliggørelse af undersøgelser - fortrolige oplysninger (* 1)

Offentliggørelse af undersøgelser - fortrolige oplysninger (* 1)

År 1987, den 23. januar, blev i sagen j.nr. 87-3118-2, Danmarks Optikerforening, F. A. Thiele A/S, Brock & Michelsen A/S, J. G. Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S ctr. Monopoltilsynet, afsagt sålydende

KENDELSE

I skrivelse af 11. september 1986 har Danmarks Optikerforening klaget over en af Monopolrådet den 3. september 1986 truffen afgørelse om at offentliggøre en redegørelse om markedet for briller og kontaktlinser.

Monopolrådets afgørelse er endvidere påklaget af F. A. Thiele A/S ved skrivelse af 22. september 1986 og af Brock & Michelsen A/S, J. G. Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S ved skrivelse af 10. oktober 1986.

Klagerne Danmarks Optikerforening har nedlagt følgende påstande

A)Monopoltilsynet tilpligtes, forinden redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser offentliggøres, at omarbejde redegørelsen således, at der foretages en avanceberegning på grundlag af omkostningerne til fremstillings- og servicevirksomhed, hvorhos følgende dele af redegørelsen inden offentliggørelse ændres i overensstemmelse hermed eller udgår

- Side 1, afsnit 4,

- Side 49-52 omfattende kapitel 4.7,

- Side 91, afsnit 2-4,

- Side 92, afsnit 3,

- Sammenfatningens pkt. 12,

- Kapitel 5 forsynes med en tilføjelse svarende til den tilføjelse sammenfatningens pkt. 14 er blevet forsynet med.

B) Monopoltilsynet tilpligtes, forinden redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser offentliggøres, at lade afsnit 1.3, side 8 til side 10 udgå, subsidiært at omarbejde konklusionen omkring arten af brillebehovet.

F. A. Thiele A/S' påstande falder i to dele

1) Dels finder selskabet, at en række af de oplysninger, der findes i redegørelsen vedrørende selskabets forhold, bør fjernes, da det efter selskabets opfattelse drejer sig om oplysninger, der har karakter af at være hemmelige eller fortrolige, og som Monopoltilsynet derfor ikke må offentliggøre, jfr. monopollovens § 19, stk. 2, som affattet ved lov nr. 617 af 19. december 1984.

2) Dels ønsker selskabet, at dets krav om ændringer og/eller udeladelser af en række af redegørelsens oplysninger, vurderinger eller konklusioner, som selskabet finder enten fejlagtige eller misvisende, tages til følge.

Klagerne Brock & Michelsen A/S, J. G. Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S har nedlagt påstand om principalt, at skemaet i rapportens side 20 udgår i sin helhed, subsidiært at skemaet alene gengives i anonymiseret form.

Monopoltilsynet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Sagen har været behandlet på nævnets møder den 10. november og 8. december 1986 samt 5. og 19. januar 1987. På det første møde var parterne bortset fra F. A. Thiele A/S repræsenteret og udtalte sig.

Den påklagede afgørelse er indeholdt i sålydende skrivelser af 3. og 5. september 1986 fra monopoltilsynet til Danmarks Optikerforening, F. A. Thiele A/S, Brock & Michelsen A/S og Menrad Optik ApS. Høringsperioden for redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser er nu afsluttet, og direktoratet har efter en vurdering af de modtagne høringssvar udarbejdet et endeligt forslag til redegørelsen. Dette har været forelagt for monopolrådet, som på sit møde dags dato/den 3. september 1986, har besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres.

Af det vedlagte uddrag af referat til rådsmødet (bilag 1) fremgår det, hvorledes direktoratet har vurderet foreningens/selskabets høringssvar, og af bilag 2 fremgår, hvilke ændringer dette vil medføre i den endelige redegørelse.

Redegørelsen vil herefter blive sendt til trykning den 24. september 1986, hvorfor tilsynet skal anmode Danmarks Optikerforening/F. A. Thiele A/S/Brock & Michelsen A/S/Menrad Optik ApS om inden denne dato at meddele, hvilke af foreningens/selskabets tidligere fremsatte bemærkninger man eventuelt ønsker optaget i et bilag til redegørelsen.

Tilsynet skal endelig gøre foreningen/selskabet opmærksom på, at beslutningen om at offentliggøre redegørelsen i henhold til monopollovens § 18, stk. 1, jfr. stk. 7, kan indbringes for monopol-ankenævnet.

Og til J. C. Filtenborg, Lutimex ApS og NOCO Brilleoptik A/S: Høringsperioden for redegørelsen om markedet for briller og kontaktlinser er nu afsluttet, og direktoratet har efter en vurdering af de modtagne høringssvar udarbejdet et endeligt forslag til redegørelsen. Dette har været forelagt for monopolrådet, som på sit møde den 3. september 1986, har besluttet, at redegørelsen skal offentliggøres.

Redegørelsen vil herefter blive sendt til trykning den 24. september 1986.

Tilsynet skal samtidig gøre opmærksom på, at beslutningen om at offentliggøre redegørelsen i henhold til monopollovens § 18, stk. 1, jfr. stk. 7, kan indbringes for monopol-ankenævnet.

I henhold til monopollovens § 1 påhviler det Monopoltilsynet at overvåge udviklingen i konkurrenceforholdene med henblik på at hindre urimelige priser og forretningsbetingelser samt at sikre de bedst mulige vilkår for den frie erhvervsudøvelse, og som led i denne virksomhed er det bl.a. tilsynets opgave at undersøge og redegøre for konkurrenceforholdene samt for pris- og indtjeningsforholdene m.v. på forskellige markedsområder. Med henvisning hertil traf Monopolrådet på sit møde den 4. september 1985 beslutning om, at der skulle iværksættes en undersøgelse af markedet for briller og kontaktlinser.

Rådet lagde herved bl.a. vægt på, at der er tale om et vareområde, som er af væsentlig økonomisk betydning for store dele af befolkningen; tæt ved halvdelen af befolkningen har briller eller kontaktlinser, og så godt som alle over 45-50 år bruger læsebriller. Hertil kommer, at anskaffelse af briller eller kontaktlinser sjældent er en engangsforanstaltning, idet briller slides, og især læsesynet ændrer sig over tiden, hvorfor udskiftning med nogle års mellemrum er det normale.

Tilsynet har tidligere foretaget undersøgelser på dette markedsområde. På baggrund af en del klager foretog tilsynet således i slutningen af 1950erne en undersøgelse af forholdene i optikbranchen og udsendte på denne baggrund en redegørelse i 1960 (Meddelelser fra Monopoltilsynet, 1960, s. 21-29).

I 1980 offentliggjorde tilsynet på ny en redegørelse om struktur, priser og indtjening i optikbranchen. Den var udarbejdet på baggrund af en henvendelse fra Forbrugerrådet og efter et ønske fra optikbranchen om at få belyst omkostningsstrukturen i branchen.

Formålet med 1985-undersøgelsen har været at give en beskrivelse af markedsstrukturen i optikbranchen, herunder at redegøre for forsyningsforhold og struktur i såvel leverandør- som detailleddet, samt at beskrive pris- og avanceforholdene i de enkelte omsætningsled og at redegøre for omkostnings- og indtjeningsforholdene i branchen.

Ud fra undersøgelsens samlede resultater er der i redegørelsen afslutningsvis givet en sammenfattende karakteristik af konkurrenceforholdene på markedet for briller og kontaktlinser.

Tilsynet har - i lighed med alle tidligere redegørelser af denne art - valgt at følge den procedure, som er foreskrevet ved undersøgelser i henhold til pris- og avancelovens § 5. Tilsynet har forud for iværksættelsen af undersøgelsen ført forhandlinger om dens tilrettelæggelse og gennemførelse med brancheorganisationerne Danske Optikgrossisters Forbund, Kontaktlinseleverandørernes Forening, Dansk Urmager- og Optiker-Centralforening og Danmarks Optikerforening samt med enkelte af de største virksomheder fra såvel leverandør- som detailleddet.

I forbindelse med undersøgelsen er der indhentet oplysninger fra en betydelig del af leverandørerne og fra et udvalg af detailbutikkerne.

Ved inspektørbesøg er der indsamlet oplysninger fra 34 leverandører, som tilsammen repræsenterer en meget stor del af den samlede engrosomsætning med briller og kontaktlinser.

Til belysning af forholdene i detailleddet har tilsynet anmodet optikere og urmagere i 45 udvalgte byer/byområder om at besvare et spørgeskema. Skemaet blev udsendt til i alt 294 forretninger i slutningen af oktober 1985.

Herudover har tilsynet ved inspektørbesøg indhentet oplysninger om indkøbs- og udsalgspriser for en række nærmere angivne varer. Disse oplysninger er indhentet fra en del af de forretninger, som fik tilsendt spørgeskemaet. Til prisundersøgelsen udvalgte tilsynet samtlige optikforretninger i 20 af de 45 byer. Udvalget bestod af 154 forretninger, og prisoplysningerne blev indhentet i november/december 1985.

Endvidere har tilsynet i januar/februar 1986 foretaget en særlig undersøgelse af det spild, der forekommer på brilleglas ved, at de enten går i stykker under slibningen, eller at de ikke passer kunden og derfor må leveres tilbage. Til belysning af dette forhold udsendte tilsynet et særligt skema til 50 forretninger, som blev anmodet om gennem en måned at føre regnskab med indkøb, salg og spild af glas. Disse skemaer er indhentet af inspektører i februar/marts 1986.

Ud over de fra virksomhederne og brancheorganisationerne indhentede oplysninger er der til udarbejdelse af redegørelsen anvendt materiale fra Danmarks Statistik, resultater af offentliggjorte undersøgelser af optikmarkedet i de andre nordiske lande samt oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Klagerne Danmarks Optikerforening har bl.a. anført, at en ændring af redegørelsen i overensstemmelse med de to påstande vil medføre et mere nuanceret og retvisende billede af optikerbranchen. Påstand A skal forstås som et krav om en egentlig omarbejdelse af redegørelsen, således at de reelle omkostninger bliver belyst. Herefter må en del af de konklusioner der drages - særligt om sammenligning til andre brancher - revideres.

Ad påstand A

Monopoltilsynet har i redegørelsen konsekvent anvendt et forkert varebegreb.

En optiker sælger ikke en kunde et brillestel og to stk. glas. Ved køb af briller bør der foretages en undersøgelse og gives kunden en omhyggelig vedledning. Der skal foretages en færdig produktion af glas og stel, for at kunden får den brille, han kan bruge. Optikeren leverer således en samlet problemløsning, bestående af serviceydelser, fremstillingsproces og materialer.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for salg af kontaktlinser.

En optikerforretning er således en blandet produktions-, handels, og servicevirksomhed, og ikke en ren detailhandelsvirksomhed. Som konsekvens heraf er det misvisende at anvende det for rene detailhandelsvirksomheder gældende avancebegreb - forskellen mellem indkøbspris på varen og udsalgsprisen - på optikerbranchen. Det korrekte avancebegreb for optikerbranchen må under hensyntagen til optikerbranchens ovenfor beskrevne ydelse opgøres på samme måde som i en produktionsvirksomhed, d.v.s. som omsætning med fradrag af variable omkostninger i form af vareforbrug og tidsforbrug til ydelsens fremstilling.

Monopoltilsynet forkaster i redegørelsen resultatet af en foretagen undersøgelse af tidsforbruget. I stedet henvises til et skønnet tidsforbrug i en af Danmarks Optikerforening for adskillige år siden udsendt håndbog. Det fremgår dog tydeligt af håndbogen, at beregningerne er behæftet med usikkerhed, og at flere oplysninger bør indhentes.

På basis af en opdeling af salget af et par briller i de mange enkelte arbejdsprocesser, der er nødvendige for at gennemføre salget, ville det være muligt at foretage et egentlig tidsstudium. Resultatet af en sådan undersøgelse kunne bruges til at beregne en retvisende avance.

De konklusioner, Monopoltilsynet fremsætter om optikerbranchens avance, og de sammenligninger, der drages imellem optikerbranchen og den øvrige detailbranche, er som følge af det anførte misvisende. Det forkerte avancebegreb er særligt indeholdt i de i påstand A anførte afsnit. På side 1 i afsnit 4, stk. 1, fastslås det indledningsvis, at branchen er et højavanceområde sammenlignet med andre dele af detailhandelen. Dette er en ubegrundet og for branchen skadelig udtalelse.

I kapitel 4, afsnit 7, opereres der konsekvent med det forkerte og påtalte avancebegreb, uden at der samtidig gøres et forsøg på at redegøre for, at den opgjorte avance i vidt omfang skal dække omkostninger ved fremstillings- og servicevirksomhed.

Konklusionen, side 91 er, som det fremgår af det ovenfor anførte, vildledende og skadelig for branchen.

Konklusionen, side 92, afsnit 3, vedrørende tidsforbrugundersøgelsen, er ikke rimelig, når Monopoltilsynet ikke har forsøgt at foretage et egentlig tidsstudium.

Sammenfatningens pkt. 12 må udgå som en konsekvens af det ovenfor anførte.

Det er klagernes opfattelse, at den gennemskuelighed, som Monopoltilsynet ønsker at skabe for forbrugerne, ikke bliver skabt ved, at forbrugerne bliver vildledt med hensyn til avanceforholdene.

Redegørelsens kapitel 5 indeholder en objektiv oversigt over prisstrukturen, og klagerne skal, da der ikke drages nogen egentlige konklusioner, undlade at protestere imod selve dette afsnit. Det må imidlertid kræves, at afsnittet forsynes med en tilføjelse, hvori der redegøres for, at optikernes bruttoavance anvendes til dækning af de ovenfor omhandlede fremstillings- og serviceomkostninger.

Ad påstand B

Til støtte for påstanden om, at redegørelsens afsnit 1.3 bør udgå, subsidiært omarbejdes, gør klagerne gældende, at befolkningens brillebehov er af en væsentlig anden størrelsesorden end den, tilsynet angiver. De videnskabelige undersøgelser, som tilsynet henviser til som dokumentation for, at en meget væsentlig del af befolkningen har ensartet refraktion på øjnene og derfor vil kunne anvende de såkaldte færdigbriller som læsebriller, findes uegnede til at belyse spørgsmålet, fordi de ikke er repræsentative. Andre undersøgelser kan fremdrages, som viser, at en del af den danske befolkning går med et uopdaget korrektionsbehov, og at en betydelig del af brillebehovet ikke kan dækkes ved selvbetjenings-færdigbriller.

Monopoltilsynet har til det af klagerne Danmarks Optikerforening anførte bl.a. bemærket, at tilsynet er af den opfattelse, at de nedlagte påstande nævnt under såvel punkt A og B og de til støtte herfor fremførte anbringender i det hele vedrører forhold, der ikke kan karakteriseres som hemmelige eller fortrolige - hvilket heller ikke er hævdet af klagerne - og som følge deraf ikke ses omfattet af undtagelsesbestemmelsen i monopollovens § 19, stk. 2. Tilsynet må derfor finde, at de af advokaten nedlagte påstande må afvises under henvisning hertil. Til de to påstande bemærker tilsynet i øvrigt

Ad påstand A

Tilsynet har i redegørelsen oplyst, hvad der forstås ved bruttoavance, og begrebet er anvendt i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Der er endvidere flere steder omtalt, hvilke typer af omkostninger der skal afholdes af den konstaterede bruttoavance. Tilsynet har ikke fundet det muligt at foretage egentlige beregninger af de omkostninger, der medgår til de produktions- og servicemæssige ydelser, som optikerne præsterer, bl.a. som følge af, at de foreliggende oplysninger om omkostningsforhold og tidsforbrug ved de enkelte funktioner ikke muliggør sådanne beregninger.

Tilsynet må afvise kravet om, at der foretages en avanceberegning på grundlag af omkostningerne til fremstillings- og servicevirksomhed og må ligeledes afvise at inddrage en sådan avanceberegning ved sammenligning med andre brancher.

Ad påstand B

Afsnit 1.3 i redegørelsen er udarbejdet dels på grundlag af de statistiske resultater, der fremgår af videnskabelige artikler, der beskriver refraktionsforholdene i befolkningen, dels på de lægelige konklusioner, der kan drages heraf med hensyn til befolkningens brillebehov - det, der i tabel 1.1 i redegørelsen er betegnet indiceret, tvingende brillebehov . Såvel disse måleresultater - der er gennemført med anvendelse af metoder, der er standard ved øjenundersøgelser, og som fortsat anvendes - som de lægelige konklusioner, der er draget heraf, har en sådan karakter, at der ikke foreligger den i klagerens ankeindlæg nævnte videnskabelige tvivl .

Tilsynets vurdering af befolkningens brillebehov er således foretaget på grundlag af et omfattende materiale, der dækker synsforholdene i hele befolkningen.

Derimod har de specialundersøgelser, der har været fremdraget under sagen, været anvendt til at dokumentere forholdene omkring to spørgsmål: dels hyppigheden af ens refraktion på begge øjne i befolkningen, dels spørgsmålet om nytten af tonede glas.

Det af klagerne fremlagte materiale ses ikke at anfægte holdbarheden i de synspunkter, tilsynet har fremført i redegørelsen vedrørende disse forhold og findes i øvrigt uden relevans for de pågældende spørgsmål.

Klagerne F. A. Thiele A/S har til støtte for deres påstand bl.a. anført følgende

Ad påstand 1

I to tilfælde er der efter klagernes opfattelse tale om offentliggørelse af hemmelige eller fortrolige oplysninger.

Oplysningerne om virksomhedens finansielle forbindelser med NOCO Brilleoptik A/S ønskes udeladt af redegørelsen, idet der bl.a. henvises til den lighed, der er mellem den foreliggende sag og ankesagen vedrørende Glud & Marstrand og dette selskabs finansielle forbindelser til Lego System A/S (jfr. Monopol-ankenævnets kendelse af 20. december 1985, gengivet i Monopoltilsynets Meddelelser: Kendelser og domme 1985, nr. 4, side 210-215).

Endvidere ønsker klagerne redegørelsens oplysninger om selskabets regnskabstal, herunder omsætningstal m.v. udeladt.

Til støtte herfor henvises bl.a. til, at de regnskaber, F. A. Thiele A/S (moderselskabet) tilstiller Aktieselskabs-registeret, ikke indeholder oplysninger om selskabets omsætning, men alene om, hvor stor selskabets bruttofortjeneste er, idet virksomheden har benyttet sig af bestemmelsen i årsregnskabslovens § 25 til - af konkurrencemæssige hensyn - at sammendrage forskellige poster i selskabets resultatopgørelse.

Ad påstand 2

Klagernes indvendinger retter sig særligt mod de sammenligninger, der er foretaget i redegørelsen, mellem klagernes priser og priserne i andre optikforretninger.

Den omformulering af bemærkningerne herom, der er sket i det endelige udkast, findes ikke tilfredsstillende, og konklusionen kræves fortsat udeladt. Det anføres direkte i redegørelsen, at der er visse vanskeligheder med at foretage prissammenligninger , men når der er det, bør man ikke i et materiale, der skal offentliggøres, drage konklusioner, der kan virke til skade for firma F. A. Thiele A/S. Materialet, der ligger til grund for konklusionen, er så tyndt og fyldt med fejl, at det videnskabeligt ikke kan danne grundlag for nogen som helst konklusion.

Specielt med hensyn til sammenligningen med Synoptik-priser anføres det, at denne kun omfatter 3 varenumre brilleglas, der er sammenlignelige. Heraf udviser de to tilfælde, at klagerne har højere priser end Synoptik, og i et tilfælde det omvendte. Af dette drager man konklusionen, at F. A. Thiele A/S har de højeste udsalgspriser.

I en optikerforretning findes der i hundredvis af varenumre. Varerne er oftest ikke sammenlignelige, og det findes derfor videnskabeligt fuldstændig uacceptabelt at foretage sammenligninger og drage konklusioner på et grundlag, som det i redegørelsen foreliggende.

For så vidt angår brillestel er der i redegørelsen søgt oplyst priser på 13 forskellige brillestel, hvoraf F. A. Thiele A/S kun fører de 4. Sammenligninger på dette grundlag berettiger ej heller til nogen konklusion.

Foruden kritikken af prissammenligningen anfører selskabet, at det ikke er korrekt at omtale F. A. Thiele A/S som en egentlig kædeforretning.

Monopoltilsynet har til det af klagerne F. A. Thiele A/S anførte bl.a. bemærket følgende

Ad påstand 1

Tilsynet lægger afgørende vægt på, at oplysninger om finansielle forbindelser mellem de virksomheder, der findes på det enkelte marked, og som kan øve indflydelse på konkurrenceforholdene, fremgår af de redegørelser, tilsynet udarbejder, og som bl.a. har til formål at give en fyldestgørende kortlægning og beskrivelse af struktur- og konkurrenceforholdene i de enkelte brancher.

De pågældende oplysninger om finansielle forbindelser mellem F. A. Thiele A/S og NOCO Brilleoptik A/S kan ikke betragtes som hemmelige eller fortrolige i monopollovens forstand, idet oplysningerne fremgår umiddelbart af de regnskaber, selskaberne indsender til Aktieselskabs-registeret. Koncernregnskabet for F. A. Thiele A/S viser, at Nordisk Optik Compagni A/S indgår som et datterselskab i koncernen med angivelse af, hvor stor moderselskabets kapitalandel i selskabet udgør, og i regnskabet for NOCO Brilleoptik A/S anføres det, at selskabets aktiekapitaler er 100 pct. ejet af Nordisk Optik Compagni A/S.

Med hensyn til offentliggørelse af de regnskabsmæssige oplysninger finder tilsynet det af afgørende betydning ved beskrivelsen af strukturforholdene at kunne offentliggøre nøjagtige tal for størrelsesforholdene på de virksomheder, der må antages at have betydning for markeds- og konkurrenceforholdene i de enkelte brancher. Selskabet er den næststørste udbyder på detailmarkedet for briller og kontaktlinser og væsentlig større end den tredjestørste udbyder, hvorfor oplysninger om selskabets omsætning har betydelig interesse for en kortlæggelse af strukturforholdene i branchen.

Det er i denne forbindelse tilsynets opfattelse, at monopollovens § 19, stk. 2, fastlægger, hvad der kan offentliggøres af undersøgelsesresultater, og at årsregnskabslovens § 25 ikke umiddelbart kan forstås som en indskrænkning i denne offentliggørelsesadgang. Tilsynet har hverken i årsregnskabslovens tekst eller i bemærkningerne hertil kunnet finde holdepunkter for, at der skulle være tale om forretningshemmeligheder, og tilsynet finder endvidere, at offentliggørelsesadgangen efter monopolloven må afgrænses efter andre kriterier end dem, der er anvendt i årsregnskabsloven.

Ad påstand 2

Vedrørende kritikken af de foretagne sammenligninger af priser, avancer og indtjening må det understreges, at der her er tale om gengivelse af de faktiske konstaterede forhold, og hvad angår priserne er sammenligningerne foretaget for identiske produkter, hvilket helt svarer til de sammenligninger, forbrugerne - hvis de forhører sig i flere forretninger - kan foretage forud for anskaffelse af briller og kontaktlinser. Monopoltilsynet har derfor måttet afvise, at de foretagne sammenligninger skulle være misvisende eller vildledende.

Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at alle disse klagepunkter ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i monopollovens § 19, stk. 2, og derfor må afvises med henvisning hertil.

Tilsynet vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis i forbindelse med offentliggørelse af redegørelser give selskabet mulighed for, at de udtalelser, selskabet er fremkommet med i forbindelse med den lovbestemte høringsprocedure, vil kunne offentliggøres i et særligt bilag sammen med redegørelsen i det omfang, selskabet har ønske herom.

Klagerne Brock & Michelsen A/S, J. C. Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S, har til støtte for deres påstand bl.a. anført følgende

Undersøgelsens formål er at give et billede af markedsstrukturen samt at beskrive pris- og avanceforholdene på markedet for briller og kontaktlinser. En nærmere vurdering af sammensætningen af den enkelte virksomheds omsætning ligger således uden for rapportens formål. I denne forbindelse henvises til undersøgelsens præambel, der netop angiver, at det er hensynet til forbrugeren, der ligger til grund for undersøgelsen, dels på grund af den store økonomiske betydning for forbrugeren og dels på grund af den tilsyneladende blåstempling af branchen, der er sket gennem tilknytningen til sundhedssektoren.

Såfremt rapporten offentliggøres i den foreliggende form, vil de enkelte leverandørers konkurrencemæssige situation blive afdækket.

Omsætningen og dennes sammensætning er ubestrideligt af væsentlig betydning for den enkelte virksomhed. Dette synspunkt understøttes bl.a. af årsregnskabslovens § 25, der netop for visse selskaber angiver, at den konkurrencemæssige situation kan medføre, at alene bruttoavancen offentliggøres. I henhold til forarbejderne foreligger denne konkurrencemæssige situation f.eks. når der er tale om et begrænset varesortiment (eller et sortiment med enkelte væsentlige varenumre) eller når der er tale om en begrænset kundekreds (eller får store kunder).

Tilsvarende fremgår det af årsregnskabslovens § 49, stk. 2, at nettoomsætningens fordeling på aktiviteter kan udelades, netop hvis offentliggørelsen kan volde skade for selskabet.

Der henvises i den forbindelse til ændringen af monopollovens § 19 ved lov nr. 617 af 19. december 1984, hvor der skete en præcisering af, at fortrolige og hemmelige oplysninger ikke må offentliggøres.

For så vidt man måtte finde, at oplysningerne om omsætningen er afgørende for undersøgelsens formål, begæres oplysningerne bragt i anonymiseret form. Angivelsen af navne er uden betydning for forbrugerne, men vil alene være interessant for konkurrerende virksomheder.

Monopoltilsynet har til det af klagerne, Brock & Michelsen A/S, J. C. Filtenborg A/S, Lutimex ApS, Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S, anførte bl.a. bemærket følgende

Tilsynet finder det af afgørende betydning ved beskrivelsen af strukturforholdene at kunne offentliggøre nøjagtige tal for størrelsesforholdene på de virksomheder, der må antages at have betydning for markeds- og konkurrenceforholdene i de enkelte brancher.

De fem selskaber, der står bag klagen, forhandler alle brillestel og har tilsammen en markedsandel på dette delmarked på omkring 42 pct., og de tilhører alle markedets 6 største udbydere. Tre af selskaberne - J. C. Filtenborg A/S, Brock & Michelsen A/S og NOCO Brilleoptik A/S - forhandler endvidere brilleglas og har tilsammen en markedsandel på ca. 53 pct. af dette delmarked samtidig med, at de alle er blandt de 6 største udbydere. Oplysningerne om selskabernes omsætning er derfor en væsentlig forudsætning for at give en dækkende kortlægning af strukturforholdene i branchen.

Det er i denne forbindelse tilsynets opfattelse, at monopollovens § 19, stk. 2, fastlægger, hvad der kan offentliggøres af undersøgelsesresultater, og at årsregnskabslovens §§ 25 og 49 ikke umiddelbart kan forstås som en indskrænkning i denne offentliggørelsesadgang. Tilsynet har hverken i årsregnskabslovens tekst eller i bemærkningerne til lovforslaget kunne finde holdepunkter for, at de nævnte oplysninger kan anses for forretningshemmeligheder, og tilsynet finder endvidere, at offentliggørelsesadgangen efter monopolloven må afgrænses efter andre kriterier end dem, der er anvendt i årsregnskabsloven.

For så vidt angår årsregnskabslovens anvendelse af udtrykket særlige konkurrencemæssige hensyn hvorved er tilsigtet en beskyttelse af selskaberne mod den skadevirkning, der kan opstå, såfremt konkurrerende virksomheder får adgang til oplysninger om forretningernes omfang m.v., bemærker tilsynet, at formålet med tilsynets undersøgelsesvirksomhed bl.a. er at skabe den størst mulige gennemsigtighed på markedet, og at en sådan gennemsigtighed ifølge sagens natur vil kunne øve indflydelse på de enkelte virksomheders økonomiske stilling i konkurrencen med andre virksomheder. Men da de øvrige virksomheder er underlagt samme krav om offentlighed omkring deres økonomiske forhold (omsætning og markedsandel), og da formålet med den større gennemsigtighed er at skabe en mere aktiv konkurrencesituation på markedet, skal der helt usædvanlige omstændigheder til, for at hensynet i årsregnskabsloven kan tillægges afgørende vægt sammenlignet med de hensyn, der ønskes tilgodeset i henhold til monopolloven. Som det fremgår af selskabernes ankeskrivelse har klagerne ikke påberåbt sig sådanne særlige omstændigheder.

Endvidere har tilsynet gjort opmærksom på, at kun to af de omhandlede selskaber - Menrad Optik ApS og NOCO Brilleoptik A/S - har benyttet sig af bestemmelsen i årsregnskabslovens § 25 og alene anført bruttofortjenesten i årsregnskabet. To andre af klagerne - J. C. Filtenborg A/S og Brock & Michelsen A/S - angiver nettoomsætningen i deres årsregnskaber, hvorimod Lutimex ApS' nettoomsætning i regnskabet alene udgøres af provisionsindtægter, hvorfor værdien af den samlede omsætning med brillestel er uoplyst i dette selskabs årsregnskab.

Endelig har tilsynet - i relation til klagernes bemærkninger om, at den nævnte tabel er uden betydning for undersøgelsens formål - understreget, at det af udkastet til redegørelsen side 2 fremgår, at formålet er, at give en beskrivelse af markedsstrukturen i optikbranchen, herunder at redegøre for forsyningsforhold og struktur i såvel leverandør- som detailleddet . At beskrive pris- og avanceforholdene i de enkelte omsætningsled samt at redegøre for omkostnings- og indtjeningsforholdene i branchen. Samt at give en sammenfattende karakteristik af konkurrenceforholdene på markedet for briller og kontaktlinser . Det fremgår heraf, at undersøgelsen ikke er begrænset til forhold, som alene har betydning forbrugerne.

Til det således foreliggende skal nævnet udtale

I. En undersøgelse efter monopollovens § 19, stk. 2, der har som formål at belyse konkurrenceforholdene i en branche, bør være loyal og objektiv.

Danmarks Optikerforening har kritiseret det lægelige grundlag i redegørelsens kapitel 1.3 om befolkningens brillebehov og har herunder henvist til forskellige sagkyndiges udtalelser. Nævnet kan ikke tage stilling til uenigheden om disse spørgsmål, men finder, at der bør gives Danmarks Optikerforening lejlighed til i dette afsnit at give udtryk for sit syn på brillebehovet i tilslutning til Monopoltilsynets udredning.

Nævnet finder det uheldigt, at der på redegørelsens side 1, afsnit 4, gives udtryk for en almindelig vurdering, der ikke fremtræder som en konklusion af et fremlagt materiale. Bemærkningerne om betydningen af tilknytningen til sundhedssektoren i 1. linie i afsnit 5 på samme side findes ikke at have det fornødne saglige grundlag.

De foretagne prisundersøgelser, for hvilke der er redegjort på side 38 ff, findes ikke at give fornøden basis for konklusionen på side 44 om forholdene mellem priserne hos 2 navngivne firmaer, ej heller i den afsvækkede form, hvori konklusionen fremtræder i tillægget til redegørelsen side 6. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at sammenligningen af de 2 firmaers priser bygger på ganske få varenumre.

II. en brancheundersøgelse efter monopollovens § 19, stk. 2, har værdi ved at belyse konkurrenceforholdene i branchen på grundlag af indsamlede oplysninger. Et væsentligt spørgsmål er, i hvilket omfang der i undersøgelsen kan og bør medtages fortrolige oplysninger.

Sammenstillinger af generel statistisk art, som de findes på redegørelsens side 15, 25 og 27, rejser ingen problemer af fortrolighedsmæssig karakter. Det samme gælder redegørelser for finansielle forbindelser, der efter aktieselskabslovens § 28 a er tilgængelige for enhver interesseret, samt oplysninger, der kan uddrages af offentliggjorte regnskaber. Diagrammerne på redegørelsens side 29 og 30 findes derfor ikke at kunne kritiseres.

Bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 25, 43 og 49, der giver virksomheder adgang til at udelade visse oplysninger af deres regnskaber, er fastsat ud fra hensynet til at beskytte virksomheder, der befinder sig i en situation, hvor de er særlig udsat for konkurrence. Bestemmelserne kan ikke anses for at være bindende for Monopoltilsynets afgørelse efter monopolloven af hvilke oplysninger, der bør medtages i en brancheundersøgelse. Regnskabsmateriale, der efter årsregnskabsloven kan hemmeligholdes, bør dog kun offentliggøres for navngivne virksomheder, hvor dette har væsentlig betydning for undersøgelsens værdi. Tabellen på redegørelsens side 20 viser omsætningstal specificeret på hovedgrupper for et antal importører, hvoraf ingen har meget store markedsandele. Tabellen bør ud fra de ovennævnte synspunkter kun offentliggøres i anonymiseret form. Derimod finder nævnet, at det har betydning, at tabellerne på side 72-76, der bl.a. giver grundlag for Monopoltilsynets formodning om, at de store kæder vinder markedsandele på bekostning af de selvstændige forretninger , bringes i den angivne form.

III. Monopoltilsynet og Danmarks Optikerforening har et forskelligt syn på, hvordan avancebegrebet i detailledet på briller bør fastlægges. Dette skyldes den forskellige betydning, parterne tillægger undersøgelse og vejledning, og dermed de omkostninger, der er forbundet med ydelsen af denne service. Nævnet anser det ikke for nødvendigt at tage stilling til denne uenighed, men finder, at der bør gives optikerne adgang til i forbindelse med Monopoltilsynets redegørelse for dettes avancebegreb i samme afsnit at fremstillet sit syn på spørgsmålet.

Herefter bestemmes

Monopoltilsynets redegørelse vil kunne offentliggøres, såfremt den ændres og tilpasses i overensstemmelse med bemærkningerne i denne kendelse.

Danmarks Optikerforening klagede over, at Monopoltilsynet ville offentliggøre en redegørelse om markedet for briller og kontaktlinser, idet foreningen fandt, at regørelsen indeholdt fortrolige og hemmelige opplysninger. Monopol-ankenævnet besluttede, at redegørelsen kunne offentliggøres med enkelte ændringer og tilpasninger.