Krav til udsendelsens form - saglighed og objektivitet

Krav til udsendelsens form - saglighed og objektivitet

Ved skrivelse af 26. marts 1986 klagede organisationen Hunger Projektet til programchef Werner Svendsen, TV-Kulturafdelingen, over Danmarks Radios behandling af organisationen under udsendelsen Lørdagskanalen den 8. marts 1986. Det blev i klagen gjort gældende, at Hunger Projektet blev genstand for en generel mistænkeliggørelse, at en af organisationens danske frivillige, Bjarne Juul, blev inviteret under falske forudsætninger, at der blev fremsat en række urigtige påstande, at der blev draget en række urigtige og udokumenterede konklusioner, samt at udsendelsen ikke opfyldte de krav om saglighed og objektivitet, man med rette kunne stille til en udsendelse, der giver indtryk af et vist journalistisk tilsnit. Der blev i klagen stillet krav om en berigtigelse og en beklagelse.

Programchef Werner Svendsen afviste ved skrivelse af 7. april 1986 klagen, da det ikke fandtes dokumenteret, at der i udsendelsen skulle være givet urigtige oplysninger eller fremsat ukorrekte påstande, og da der efter programchefens vurdering ikke var grundlag for den ønskede berigtigelse og beklagelse.

Hunger Projektet påklagede ved skrivelse af 17. april 1986 programchefens afgørelse.

Generaldirektør Hans Jørgen Jensen tiltrådte ved skrivelse af 23. maj 1986 programchefens afgørelse.

Hunger Projektet påklagede ved skrivelse af 28. maj 1986 generaldirektørens afgørelse.

Radiorådet tiltrådte den 17. juni 1986 som programudvalg generaldirektørens afgørelse.

Hunger Projektet påklagede ved skrivelse af 20. juni 1986 programudvalgets afgørelse til Radionævnet.

Hunger Projektet anmodede ved skrivelse af 18. september 1986 om, at det blev pålagt Danmarks Radio at berigtige følgende 10 i Lørdagskanalen den 8. marts 1986 fremsatte urigtige påstande

1. Oplysningen om, at pengene ikke går til direkte hjælp, kun står med småtryk i det ene hjørne af folderen.

2. Noget forties.

3. Hunger Projektet er en dækorganisation for en amerikansk massevækkelsesbevægelse.

4. »Jeg (Peter Kramer) har snakket med Hunger Projekt folk over hele verden«.

5. Werner Erhards anvendelse af Hunger Projektet til at nå ud til mennesker, som han ikke kan nå gennem sin »EST-bevægelse« og hermed forbindelsen mellem Hunger Projektet og EST.

6. Peter Kramers referat af mødet med det danske Hunger Projekt.

7. Hunger Projektet over alt i verden søger at læne sig op ad de anerkendte hjælpeorganisationer.

8. UNICEF har ikke noget at gøre med Hunger Projektet.

9. Lørdagskanalen har talt med »OXFAM Canada«, og OXFAM Canada har den citerede holdning.

10. Lørdagskanalen har talt med Gøran Bergman.

Hunger Projektet anmodede endvidere Radionævnet om at fremsætte sin opfattelse af udsendelsens form og journalistik.

Hunger Projektet har ved skrivelsen af 18. september 1986 samt skrivelser af 9. oktober, 27. oktober 1986, 5. januar, 28. januar og 2. marts 1987 fremsendt yderligere materiale i sagen.

Radionævnet gav ved skrivelse af 26. september 1986 Danmarks Radio mulighed for at fremkomme med yderligere udtalelser.

TV-Kulturafdelingen har efter en ny gennemgang af sagen blandt andet udtalt, at det er vigtigt at fastholde selve programmet som udgangspunkt for stillingtagen til det yderligere fremsendte materiale. Hovedformålet med indslaget i Lørdagskanalen er uantastet - nemlig at få slået fast, at Hunger Projektet generelt er blevet opfattet af folk som indsamlende penge til de sultende i verden - men dette er ikke tilfældet. Desuden klargjorde indslaget sammenhængen mellem Hunger Projektet og EST/Werner Erhard and Associates.

Der er efter afdelingens opfattelse intet i de 10 punkter, der rokker ved denne kendsgerning.

TV-Kulturafdelingen har blandt andet haft følgende bemærkninger til de af Hunger Projektet anførte 10 urigtige påstande

Påstand 1: I udsendelsen blev der nævnt eksempler på, hvordan Hunger Projektet propaganderer for sin ide uden at gøre opmærksom på, at de indsamlede midler ikke går til de nødlidende i u-landene. Dette forhold fremgik ikke af organisationens indsamlingsskilt i dansk tv, og det fremgik heller ikke af den formular, som folk på gaden opfordres til at skrive under på. Det fremgår kun af en folder fra Hunger Porjektet, at pengene ikke går til direkte hjælp. Dette blev nævnt i udsendelsen, ligesom folderen blev vist frem i nærbillede. Der har således på ingen måde været tale om at vildlede seerne - enhver har ved selvsyn kunnet konstatere, at der ikke blev bragt nogen fejlagtig oplysning på dette punkt.

Påstand 2 og 3: Afdelingen fastholder det korrekte i at sige, at noget forties. Intet sted i materialet fra Hunger Projektet gøres der opmærksom på den tætte forbindelse mellem Hunger Projektet og EST/Werner Erhard and Associates - den forbindelse, som Hunger Projektets danske repræsentant, Bjarne Juul, bekræfter i programmet - og den forbindelse, Hunger Projektets advokat selv har givet et eksempel på i skrivelsen af 26. marts 1986, hvor han anfører, at »Werner Erhard and Associates yder ikke ubetydelige økonomiske bidrag til Hunger Projektet«. Afdelingen fastholder, at Hunger Projektet har tæt forbindelse med EST/Werner Erhard and Associates. Det er bekræftet af en lang række kilder, og sammenhængen er i øvrigt jævnligt skildret i udenlandske medier.

Påstand 4: Afdelingen fastholder denne oplysning.

Påstand 5 og 6: Afdelingen fastholder Peter Kramers referat af mødet. Der gøres opmærksom på, at Hunger Projektets advokats skrivelse af 26. marts 1986 godtgør, at der på Hunger Projektets kontor kan indhentes oplysning om Werner Erhard og »communications workshops«.

Påstand 7: Til belysning heraf kan der gives et par eksempler på, hvordan Hunger Projektet søger at præsentere sig i sammenhæng med anerkendte hjælpeorganisationer. Se endvidere bemærkninger til påstand 8.

Påstand 8: Det er ikke blevet hævdet, at UNICEF intet har haft at gøre med Hunger Projektet. I programmet omtales kun den engelske UNICEF-komite, hvor man citeres for følgende: »Alle kan blive medlem af UNICEF. Det koster 250 kr. Men det betyder ikke, at vi har noget at gøre med Hunger Projektet.«

Påstand 9: Afdelingens medarbejdere har i marts 1986 talt med Mr. Laurence Commings fra Oxfam i Canada, hvilket han selv bekræfter i brevet til Hunger Projektet den 25. august 1986. Her skriver man: »The official attitude of OXFAM Canadas board of directors is that it does not endorse or support the Hunger Project«. En lignende formulering blev han citeret for i Lørdagskanalen - nemlig: »Vi vil ikke støtte eller anbefale aktiviteter, der er sat i værk af Hunger Projektet.«

Påstand 10: I forbindelse med researchen for indslaget om Hunger Projektet talte afdelingens medarbejdere med kilder i den svenske bistandsorganisation SIDA - bl.a. med souschefen Bo Gøransson. Han henviste til afdelingsdirektør Gøran Bergman, der specielt havde beskæftiget sig med Hunger Projektet. Bergman var på det tidspunkt bortrejst, og afdelingens medarbejdere valgte derfor at citere ham fra det svenske dagblad Dagen fra den 9. januar 1986. I sit brev af 23. august 1986 bekræfter Gøran Bergman, at citatet stammer derfra.

Generaldirektøren har på baggrund heraf konkluderet, at det pågældende indslag i Lørdagskanalen den 8. marts 1986 om et i danske øjne utraditionelt initiativ til afskaffelse af sult i verden ikke giver grundlag for en berigtigelse. Generaldirektøren har derefter indstillet, at Radionævnet besvares ved fremsendelse af den omtalte redegørelse fra TV-Kulturafdelingen.

Radiorådet har den 3. februar 1987 som programudvalg tiltrådt generaldirektørens indstilling.

Radionævnet skal udtale

Efter at have set udsendelsen og gennemgået det omfattende materiale i sagen findes der ikke at være grundlag for at berigtige nogen af de 10 påstande, Hunger Projektet har anmodet om berigtigelse af.

Ved vurderingen af udsendelsens form og journalistik bør der tages hensyn til, at Hunger Projektet har oplyst , at den er en verdensomspændende organisation, der er stiftet i USA, hvor det globale kontor er. Foreningens formål er at skabe den nødvendige vilje til at afslutte det globale sultproblem indenfor dette århundrede ved at afholde forelæsninger, kurser, møder, seminarer, konferencer og udstillinger, at sammenfatte og udgive information, samt ved at afholde indsamlinger og stå for salg af projekt- og støttematerialer. Den danske del af organisationen havde på udsendelsens tidspunkt 13 medlemmer. Organisationens aktiviteter her fordeler sig over tre hovedområder: Indrullering på gaden. Præsentation på skoler og hos spejdere o.s.v. Specielle arrangementer (festivals og lignende).

Navnet Hunger Projektet gør det nærliggende at opfatte organisationen som indsamlende penge til de sultende i verden. Det må være en helt naturlig medieopgave at undersøge, om folk har denne nærliggende opfattelse, og om denne opfattelse er rigtig samt i benægtende fald at søge fremskaffet en fyldestgørende redegørelse for, hvad de indsamlede penge så benyttes til, og hvilken personkreds der står bag den verdensomspændende organisation. Da det viste sig, at den nærliggende opfattelse, folk havde, ikke var rigtig, og da Hunger Projektets danske bestyrelsesformand i udsendelsen fik lejlighed til at udtale sig om de spørgsmål, der blev rejst i udsendelsen, findes der heller ikke at være grundlag for at kritisere udsendelsens form og journalistik.

Ingen

Organisationen Hunger Projektet klagede over Danmarks Radios behandling af organisationen under en udsendelse og stillede krav om berigtigelse af 10 i udsendelsen fremsatte påstande og anmodede Radionævnet om at fremsætte sin opfattelse af udsendelsens form og journalistik. Radionævnet fandt ikke grundlag for at berigtige nogen af de 10 påstande, Hunger Projektet havde anmodet om. Radionævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere udsendelsens form og journalistik.