Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - erhvervssygdom - opgivelse af sædvanligt arbejde (* 1)

Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - erhvervssygdom - opgivelse af sædvanligt arbejde (* 1)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1) J.nr. 15000-86.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kontorassistent K på et postkontor havde siden 1970 været beskæftiget med indleveringstjeneste med brug af nummeratør samt en høj gammel regnemaskine. Hun blev sygemeldt i januar 1983 på grund af en lidelse i højre håndled, underarm og albueled (seneskedehindebetændelse og tennisalbue).

K genoptog arbejdet i marts 1983, men det kneb fortsat med at bruge stempler.

Sikringsstyrelsen traf den 23. juni 1983 afgørelse om, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 17. december 1982, jf. pkt. E.6.b., hvorefter det bl.a. var en betingelse for at anerkende en lidelse som K's, at der havde været tale om overbelastning.

Sikringsstyrelsen fandt ikke, at K under sit arbejde havde været udsat for overbelastning i lovens forstand.

Efter indankningen af sagen for Ankestyrelsen oplyste K, at hun fortsat var beskæftiget i postvæsenet, men at hun fra april 1984 var overflyttet til journaliseringstjeneste.

K's faglige organisation fremsendte tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet. Det fremgik bl.a. heraf, at en nummeratør vejer 612 gram, og at den bruges ca. 300 gange daglig (trykkraft 10 kg pr. gang) og ved måneds-kvartalsskift op til 2000 gange daglig.

ANKESTYRELSENS FØRSTE AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte Sikringsstyrelsens afgørelse allerede fordi betingelsen om opgivelse af pågældendes sædvanlige arbejde efter det foreliggende ikke fandtes opfyldt, jf. Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 17. december 1982, § 1, pkt. E.6.b.

GENOPTAGELSE AF SAGEN

Efter brevveksling med Ankestyrelsen klagede K's faglige organisation til Folketingets Ombudsmand.

Sikringsstyrelsen udtalte i forbindelse hermed, at sagen eventuelt ville blive forelagt for det i lovens § 11 nævnte erhvervssygdomsudvalg. Sikringsstyrelsen henviste herved til, at man var vidende om, at der verserede flere tilsvarende sager, ligesom det var oplyst, at en ændring af arbejdsforholdene var under overvejelse efter henstilling fra Arbejdstilsynet. Endelig henvistes til, at bestemmelsen i pkt. E.6.b. var under drøftelse og behandling både for så vidt angik bestemmelsens ordlyd og det faktiske indhold af bestemmelsen.

Efter at have modtaget fornyet anmeldelse i sagen fra en arbejdsmedicinsk klinik, genoptog Sikringsstyrelsen behandlingen af sagen.

Ved behandlingen af sagen forelå rapport fra K's faglige organisation vedrørende »lokal muskelbelastning og bevægeapparatets symptomer blandt ekspeditionspersonale på danske postkontorer«.

Sikringsstyrelsen traf den 17. juli 1986 afgørelse om, at K's lidelse fortsat ikke - således heller ikke efter at der ved Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986 var sket ændring af bekendtgørelsens pkt. E.6.b. - var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Sikringsstyrelsen meddelte samtidig, at sagen ville blive forelagt for det i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 11 nedsatte erhvervssygdomsudvalg med henblik på en stillingtagen til, om lidelsen eventuelt kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovens § 10, stk. 3.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Efter forelæggelse af sagen for erhvervssygdomsudvalget fastholdt Sikringsstyrelsen sin tidligere afgørelse af 17. juli 1986, hvorefter den anmeldte håndledslidelse ikke kunne anses for omfattet af § 1, pkt. E.6.b. i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af K, der henviste til, at hun delvis havde opgivet sit oprindelige arbejdsområde, da hun en stor del af tiden var afløser i en tjeneste, hvor der ikke forekommer brug af nummeratør.

K anførte videre, at hvis man inden for postvæsenet flyttes fra en afdeling til en anden, svarer det til, at man i det private erhverv skifter arbejdsplads/arbejdsområde.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Sikringsstyrelsen anførte ved oversendelsen af sagen, at ifølge erhvervssygdomsudvalget var det en afgørende forudsætning for anerkendelse af den anmeldte lidelse, at der var tale om hel eller delvis arbejdsophør.

Folketingets Ombudsmand meddelte den 9. marts 1987, at han fandt det rettest ikke at foretage sig videre under henvisning til, at sagen var indbragt for Ankestyrelsen.

LOVGRUNDLAG

Arbejdsskadeforsikringslovens § 10.

Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 276 af 23. maj 1986 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring, § 1, pkt. E.6.b.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder sikringsstyrelsens afgørelse med Sikringsstyrelsens begrundelse.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt særlig vægt på, at efter lang og fast praksis er det således ikke tilstrækkeligt, at der sker forflyttelse til en anden afdeling på samme arbejdsplads. I så tilfælde kræves yderligere enten lønnedgang eller tab af avancementsmuligheder.

Hvis arbejdspladsen er meget stor, er det i visse tilfælde ikke udelukket, at forflyttelse til et andet arbejde kan anerkendes som opgivelse af sædvanligt arbejde, men det er en forudsætning, at arbejdsfunktionen på afgørende måde adskiller sig fra den tidligere, fx hvor en faglært må overgå til et område, hvor hans faglige uddannelse ikke har nogen betydning, eller en ufaglært må opgive tillært arbejde med lønnedgang. Arbejdsskift fra en maskine til en anden uden økonomiske følger anses ikke for opgivelse helt eller delvist af sædvanligt arbejde.

I K's tilfælde kan betingelserne ikke anses for at være opfyldt. K er stadig ansat i postvæsenet, og der er ikke sket hverken lønnedgang eller tab af avancementsmuligheder.

Efter det oplyste er K forflyttet fra publikumsbetjening ved skranken til journaliseringsarbejde. K har dog stadig nogen indleveringstjeneste, men uden brug af det belastende stempel. K opfylder derfor heller ikke kravet om at være overflyttet til en afgørende anderledes arbejdsfunktion end den tidligere.

Til K's orientering vedlægges et uddrag af Friis og Behn: Arbejdsskadeforsikringsloven med kommentarer, hvori der er redegjort for praksis på området.

2) J.nr. 11043-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kontorassistent K på et postkontor havde gennem ca. 12 år været beskæftiget med kasseekspedition med brug af nummeratør samt regnemaskine. Hun blev sygemeldt i efteråret 1983 på grund af seneskedehindebetændelse, der angives opstået som følge af ensartet, rutinepræget arbejde med underarm og håndled i fikseret stilling.

Det var oplyst, at nummeratøren vejede 612 gram.

K genoptog arbejdet den 24. oktober 1983.

Sikringsstyrelsen traf den 28. november 1983 afgørelse om, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 17. december 1982, pkt. E.6.b., allerede fordi K havde genoptaget sit sædvanlige arbejde.

Sikringsstyrelsen tilføjede samtidig, at på grundlag af de foreliggende oplysninger var betingelsen om overbelastning i lovens forstand for anerkendelse af en sene/muskellidelse formentlig heller ikke opfyldt.

I forbindelse med indankningen af sagen for Ankestyrelsen oplyste K, at hun havde måttet opgive sit sædvanlige arbejde i den tid, hun var syg, og at hun måtte have et andet arbejdsområde, hvis der ikke skete ændringer i arbejdet omkring kassebetjening.

K's faglige organisation fremsendte tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet. Det fremgik bl.a. heraf, at nummeratøren bruges ca. 300 gange daglig (trykkraft 10 kg pr. gang) og ved måneds- kvartalsskift op til 2000 gange daglig.

ANKESTYRELSENS FØRSTE AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte Sikringsstyrelsens afgørelse allerede fordi betingelsen om opgivelse af den pågældendes sædvanlige arbejde efter det foreliggende ikke fandtes oplyst, jf. Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 17. december 1982, § 1, pkt. E.6.b.

GENOPTAGELSE AF SAGEN

Efter brevveksling med Ankestyrelsen klagede K's faglige organisation til Folketingets Ombudsmand.

Sikringsstyrelsen udtalte i forbindelse hermed, at Sikringsstyrelsen havde modtaget fornyet anmeldelse i sagen fra en arbejdsmedicinsk klinik. Med anmeldelsen fulgte fornyede lægelige oplysninger. Af oplysningerne fremgik, at K fortsat var i samme arbejde.

Sikringsstyrelsen udtalte videre, at selvom K syntes at fortsætte sit arbejde fandt Sikringsstyrelsen, at sagen burde forelægges for det i lovens § 11 nævnte erhvervssygdomsudvalg. Dette skyldtes, at Sikringsstyrelsen var vidende om, at der verserede flere tilsvarende sager, ligesom det var oplyst, at en ændring af arbejdsforholdene var under overvejelse efter henstilling fra Arbejdstilsynet. Endelig henvistes til, at bestemmelsen i pkt. E.6.b. var under drøftelse og behandling både for så vidt angik bestemmelsens ordlyd og det faktiske indhold af bestemmelsen.

Efter Sikringsstyrelsens genoptagelse af sagen oplyste K, at hun stadig var beskæftiget med det samme arbejde ved postekspeditionen, idet der var sket den forbedring, at hun havde en mundtlig aftale med postmesteren om, at hun var fritaget for kassetjeneste omkring den 1. i måneden.

Ved behandlingen af sagen forelå rapport fra K's faglige organisation vedrørende »Lokal muskelbelastning og bevægeapparatets symptomer blandt ekspeditionspersonale på danske postkontorer«.

Sikringsstyrelsen traf den 17. juli 1986 afgørelse om, at K's lidelse fortsat ikke - således heller ikke efter at der ved Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986 var sket ændring af bekendtgørelsens pkt. E.6.b. - var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Sikringsstyrelsen meddelte samtidig, at sagen ville blive forelagt for det i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 11 nedsatte erhvervssygdomsudvalg med henblik på en stillingtagen til, om lidelsen eventuelt kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovens § 10, stk. 3.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Efter forelæggelse af sagen for erhvervssygdomsudvalget fastholdt Sikringsstyrelsen sin tidligere afgørelse af 17. juli 1986, hvorefter den anmeldte håndledslidelse ikke kunne anses for omfattet af § 1, pkt. E.6.b. i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Sikringsstyrelsen anførte videre, at ifølge erhvervssygdomsudvalget var det en afgørende forudsætning for anerkendelse af den anmeldte lidelse, at der var tale om hel eller delvis arbejdsophør på grund af lidelsen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af K's faglige organisation.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Folketingets Ombudsmand meddelte den 9. marts 1987, at han fandt det rettest ikke at foretage sig videre under henvisning til, at sagen var indbragt for Ankestyrelsen.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til det under sag nr. 1 anførte.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder Sikringsstyrelsens afgørelse med Sikringsstyrelsens begrundelse.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt særlig vægt på, at efter lang og fast praksis er det således ikke tilstrækkeligt, at der sker forflyttelse til en anden afdeling på samme arbejdsplads. I så tilfælde kræves yderligere enten lønnedgang eller tab af avancementsmuligheder.

Hvis arbejdspladsen er meget stor, er det i visse tilfælde ikke udelukket, at forflyttelse til et andet arbejde kan anerkendes som opgivelse af sædvanligt arbejde, men det er en forudsætning, at arbejdsfunktionen på afgørende måde adskiller sig fra den tidligere, fx hvor en faglært må overgå til et område, hvor hans faglige uddannelse ikke har nogen betydning.

I K's tilfælde kan betingelserne ikke anses for at være opfyldt. K er stadig ansat i postvæsenet, og der er ikke sket hverken lønnedgang eller tab af avancementsmuligheder.

Efter hvad K selv oplyser, er K stadig beskæftiget med det samme arbejde ved postekspeditionen, idet der dog er sket den forbedring, at K efter aftale med postmesteren bliver fritaget for kassetjeneste omkring den 1. i måneden.

Ankestyrelsen har herefter ikke i K's sag fundet omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra praksis.

Til K's orientering vedlægges et uddrag af Friis og Behn: Arbejdsskadeforsikringsloven med kommentarer, hvori der er redegjort for praksis på området.

Under hensyn til at den ene af betingelserne for anerkendelse af K's lidelse efter erhvervssygdomsfortegnelsens § 1, pkt. E.6.b. således ikke findes at være opfyldt, har Ankestyrelsen ikke fundet at burde tage stilling til, hvorvidt de øvrige af bestemmelsens betingelser måtte være opfyldt.

Ankestyrelsen har behandlet to sager vedrørende spørgsmålet om der for 2 kontorassistenter, begge ansat på postkontor, forelå hel eller delvis opgivelse af sædvanligt arbejde efter erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 1, pkt. E.6.b.

Ankestyrelsen tog i begge sager udgangspunkt i, at det efter lang og fast praksis ikke var tilstrækkeligt, at der skete forflyttelse til en anden afdeling på samme arbejdsplads. I så tilfælde krævedes yderligere enten lønnedgang eller tab af avancementsmuligheder.

Hvis arbejdspladsen var meget stor, var det i visse tilfælde ikke udelukket, at forflyttelse til et andet arbejde kunne anerkendes som opgivelse af sædvanligt arbejde, men det var en forudsætning, at arbejdsfunktionen på afgørende måde adskilte sig fra den tidligere, fx hvor en faglært måtte overgå til et område, hvor hans faglige uddannelse ikke havde nogen betydning, eller en ufaglært måtte opgive tillært arbejde med lønnedgang. Arbejdsskift fra en maskine til en anden uden økonomiske følger ansås ikke for opgivelse helt eller delvist af sædvanligt arbejde.

I den første sag var en kontorassistent K forflyttet fra publikumsbetjening ved skranken til journaliseringsarbejde, dog således at hun stadig havde nogen indleveringstjeneste.

Da der hverken var sket lønnedgang eller tab af avancementsmulighed, og da K heller ikke opfylte kravet om at være overflyttet til en afgørende anderledes arbejdsfunktion end tidligere, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for en fravigelse af praksis.

I den anden sag var en kontorassistent K stadig beskæftiget med det samme arbejde ved postekspeditionen, dog således at K var fritaget for kassetjeneste omkring den 1. i måneden.

Da der hverken var sket lønnedgang eller tab af avancementsmulighed fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for en fravigelse af praksis.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der forelå hel eller delvis opgivelse af sædvanligt arbejde efter erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 1, pkt. E.6.b.