Merudgifter - handicappet barn - afdrag på bil ydet som hjælpemiddel (* 1) (* 2)

Merudgifter - handicappet barn - afdrag på bil ydet som hjælpemiddel (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et forældrepar med to børn, som begge led af muskelsvind og var kørestolsbrugere, fik i 1984 bevilget støtte efter bistandslovens § 58 til køb af en minibus, hvor der var plads til begge børns kørestole. Familien havde derudover en bil, som blev brugt af faderen til transport til og fra arbejde.

I 1985 søgte familien om hjælp til betaling af afdrag på lånet vedrørende hjælpemiddelbilen samt hjælp til reparations- og vedligeholdelsesudgifter og fortsat hjælp til fritidstransport af børnene.

Ansøgningen begrundedes med, at de nævnte udgifter var merudgifter ved børnenes forsørgelse, idet familien, såfremt børnene var raske, hverken ville have behov for eller økonomisk mulighed for at holde to biler.

Det sociale udvalg bevilgede hjælp til transportudgifter med 630 kr. månedligt svarende til 600 km. a 1,05 kr., men gav afslag på hjælp til de øvrige udgifter vedrørende bilen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at betaling af afdrag på lånet efter bistandslovens § 58 måtte vurderes i henhold til § 15, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58. Da der efter bevillingstidspunktet ikke fandtes at være indtrådt en sådan situation, som nævnt i bestemmelsen, fandt nævnet ikke grundlag for at ændre det sociale udvalgs afgørelse.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde hjælp til reparationsudgifter m.v. vedrørende bilen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Amtsankenævnets afgørelse indankedes af forældrene.

Ved indankningen blev det anført, at familien ikke havde mulighed for at færdes uden brug af den bevilgede bil, idet begge børn var afhængige af benyttelse af el-kørestole.

Det blev endvidere anført, at familien havde udgifter til bilen til betaling af afdrag på lånet, forsikring, Falckabonnement, undervognsbehandling, reparationer og brændstof.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 48 og § 58.

Socialministeriets bekendtgørelse af 11. december 1986 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58, § 15, stk. 1.

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48, pkt. 19.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at spørgsmålet om hjælp til betaling af afdrag på bil, hvortil der er ydet støtte efter bekendtgørelsen om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58 må afgøres efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån.

Efter det i sagen oplyste, finder Ankestyrelsen, at der efter bevillingen af bilstøtte ikke er sket sådanne ændringer i de økonomiske forhold, at der er grundlag for at yde henstand eller eftergivelse.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse herom.

For så vidt angår spørgsmålet om hjælp til betaling af driftsudgifter vedrørende den efter § 58 bevilgede bil, finder Ankestyrelsen under hensyn til, at bilen kun benyttes til befordring af børnene, og til at der er tale om en ekstra stor og driftsmæssig dyr bil, at der udover befordringsgodtgørelsen kan ydes hjælp efter § 48 til betaling af forsikring og Falckabonnement vedrørende bilen.

Ankestyrelsen finder ikke, at der efter det i sagen oplyste har været tale om sådanne merudgifter til reparation af bilen, at der er grundlag for at yde særskilt hjælp til dette formål.

Hjælp til betaling af afdrag på bil ydet med støtte efter bistandslovens § 58 kunne ikke ydes efter bistandslovens § 48, som en merudgift ved forsørgelsen.

Ankestyrelsen fandt, at spørgsmålet om hjælp til betaling af afdrag på lånet måtte afgøres efter reglerne om henstand og eftergivelse i § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58, men fandt ikke, at betingelserne herfor var opfyldt.

Under hensyn til, at den bil, hvortil der var ydet støtte, alene blev benyttet til befordring af de handicappede børn, og til at bilen var ekstra stor og driftsmæssig dyr, fandt Ankestyrelsen, at der kunne ydes hjælp til betaling af forsikring og Falckabonnement som en merudgift ved forsørgelsen.