Kontanthjælp - udmåling - maksimering - fordeling på udgiftsposter (* 2) (* 4)

Kontanthjælp - udmåling - maksimering - fordeling på udgiftsposter (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

B modtog hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2. Den 1. november

1986 indgik B et nyt samlivsforhold og i forbindelse hermed

foretog kommunen en omregning af hjælpen. Ved omregningen udmålte

kommunen hjælpen til 6.580 kr.pr.måned, fordelt med 2.703 kr. til

dækning af faste udgifter, 2.131 kr. til underhold og 1.746 kr.

til dækning af B's bidragsforpligtelse til 3 børn.

Kommunen fandt, at hjælpen højst kunne udgøre et beløb på 6.014 kr.

svarende til dagpenge efter højeste sats, kr. 5.432,- med tillæg

af 582 kr. i henhold til bistandslovens § 37, stk. 3, på grund af

B's usædvanlig store forsørgerbyrder.

Ved udbetalingen har kommunen tilbageholdt et beløb på 1.746

kr. til dækning af bidragsforpligtelsen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet anførte bl.a. i sin afgørelse, at hjælpen højst vil

kunne ydes med et beløb svarende til det af kommunen anførte

maksimum, men i øvrigt kun indenfor rammerne af B's hidtidige

rådighedsbeløb.

Amtsankenævnet fandt, at en reduktion af den udmålte hjælp til dette

maksimum skulle ske således, at hjælpen primært skal udbetales med

beløb svarende til den udmålte hjælp til dækning af faste udgifter

(kr. 2.703) og underhold (kr. 2.131), ialt kr. 4.834. Et eventuelt

overskydende beløb anvendes til delvis dækning af bidragspligten

vedrørende B's 3 børn.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Kommunen klagede til Ankestyrelsen over amtsankenævnets afgørelse.

Kommunen oplyste, at B's hidtidige leveniveau havde været 5.421

kr., det vil sige et beløb, der er mindre end det tidligere af

kommunen benyttede maksimum på 6.014 kr.

I klagen henviste kommunen endvidere til Socialministeriets

skrivelse af 26. oktober 1981; i denne skrivelse tilkendegav

ministeriet som sin opfattelse, at der skal ske en forholdsmæssig

reduktion af samtlige de poster, der indgår i beregningen, når den

udmålte hjælp overstiger de fastsatte grænser for hjælpen, og der

derfor skal foretages en reduktion af hjælpen til maksimum.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Amtsankenævnet anførte, at principperne i Socialministeriets

skrivelse af 26. oktober 1981 er uforenelig med bistandslovens

trangsregler og med inddrivelsesloven.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37, stk. 2 og 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

I den foreliggende sag, hvor den udmålte hjælp overstiger det beløb,

der kan udbetales som maksimum, hvorfor der skal foretages en

reduktion af den udmålte hjælp til maksimum, har Ankestyrelsen

fundet, at reduktionen skal foretages på den måde, at samtlige

poster, der indgår i beregningen ved udmålingen af hjælpen, skal

reduceres forholdsmæssigt.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

(* 1) Sammenhold med SM O-087-86.

Den udmålte kontanthjælp, herunder med dækning for udgift til opfyldelse af bidragsforpligtelse, oversteg det beløb, der maksimalt kunne udbetales. Der skulle derfor foretages en reduktion.

Reduktionen skulle ske ved at samtlige poster, der indgår i beregningen ved udmålingen af hjælpen, reduceres forholdsmæssigt.

(* 1)