Legislator Case Law & Legislation
W19871928925 DK

Uddannelseshjælp - højere uddannelse - tilskud/lån - uddannelse på Den frie Lærerskole (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 19289 Historic

Uddannelseshjælp - højere uddannelse - tilskud/lån - uddannelse på Den frie Lærerskole (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger havde tidligere fået bevilget hjælp efter bistandslovens §

42 til gennemførelse af de 2 første år af læreruddannelsen på Den

frie Lærerskole.

I det tredie studieår var ansøgeren i praktik og modtog løn.

Ansøgeren søgte herefter det sociale udvalg om hjælp til

færdiggørelse af uddannelsen.

Det sociale udvalg afslog ansøgningen, men blev af amtsankenævnet

pålagt at yde hjælp.

Det sociale udvalg ydede herefter hjælpen som halvt tilskud/halvt

lån.

Ansøgeren klagede over, at hjælpen ikke blev ydet som fuldt tilskud.

Om uddannelsen på Den frie Lærerskole forelå oplyst, at en ansøger

skal være fyldt 20 år, kunne dokumentere faglige kundskaber i

dansk, matematik og engelsk eller tysk svarende til 10. klasse

niveau samt have mindst 1 års erhvervserfaring.

Undervisningen er 5-årig og omfatter på 1., 2., 4. og 5. år

teoretisk undervisning, mens eleven på 3. år skal have en

praktikperiode af mindst 5 måneders varighed.

Indtægtsniveauet er ifølge oplysning fra De Frie Grundskolers

Lærerforening det samme som for folkeskolelærere.

Uddannelse på Den frie Lærerskole giver mulighed for ansættelse ved

højskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og

de fleste grundskoler. Ansættelse i folkeskolen forudsætter en

tillægseksamen på et seminarium.

Uddannelsen på Den frie Lærerskole er ikke optaget i den

klassifikation af uddannelser (DUN-oversigten), som anvendes af

Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik, hvori de

forskellige videregående uddannelser er indplaceret i en

niveauinddeling fra 1 - 8, og hvor folkeskolelærere i øvrigt

indplaceres på niveau 6.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg burde frafalde kravet om

tilbagebetaling af en del af den hjælp, som ansøgeren i medfør af

bistandslovens § 42 modtog til færdiggørelse af sin uddannelse på

Den frie Lærerskole.

Nævnet lagde ved sin afgørlse vægt på kriterierne for optagelse på

Den frie Lærerskole, uddannelsens opbygning, herunder længden af

praktikperioden samt på at begyndelseslønnen for en lærer ikke

afviger væsentligt fra begyndelseslønnen for en pædagog.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG

Bistandsloven, § 42.

Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp efter

bistandslovens § 42, pkt. 5 og 8.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets

opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og

videregående uddannelser og i at videregående uddannelser med en

teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående

uddannelser.

Ankestyrelsen har endvidere taget udgangspunkt i den klassifikation

af uddannelser, som anvendes af Undervisningsministeriet og

Danmarks Statistik (DUN-oversigten).

Ankestyrelsen finder herefter, at uddannelsen på Den frie Lærerskole

må anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter

bistandslovens § 42 efter det første år af uddannelsen skal ydes

dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen særlig lagt vægt på uddannelsens

lighed med folkeskolelæreruddannelsen, herunder uddannelsens

varighed og indtægtsniveauet for færdiguddannede.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens ændrede afgørelse medfører ikke adgang for

socialudvalget til at kræve tilbagebetaling af det bevilgede

uddannelseslån, som amtsankenævnet har pålagt det sociale udvalg

at bevilge som fuldt tilskud. Begrundelsen herfor er, at

amtsankenævnets afgørelser ifølge § 18 i Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 120 af 28. marts 1985 af forretningsorden for

amtsankenævnene ikke kan tillægges opsættende virkning med henblik

på, at de indbringes for Ankestyrelsen.

Endelig adm. afgørelse 1987 19289 Historic

En læreruddannelse på Den frie Lærerskole fandtes at måtte anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42 efter det første år af uddannelsen skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen lagde herved særlig vægt på uddannelsens lighed med folkeskolelæreruddannelsen, herunder uddannelsens varighed og indtægtsniveauet for færdiguddannede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →