Arbejdsskadeforsikring - arbejdsgiver - klageberettigelse - erstatningsfastsættelse (* 1) (* 2)

Arbejdsskadeforsikring - arbejdsgiver - klageberettigelse - erstatningsfastsættelse (* 1) (* 2)

GENERELT OM SAGERNE

Sagerne blev behandlet i principielt møde under hensyn til, at

arbejdsskadeforsikringslovens § 53, stk. 2, var ændret således, at

Sikringsstyrelsen, forinden der træffes afgørelse efter lovens §§

27 og 28 (om erstatning for henholdsvis tab af erhvervsevne og

varigt men) og §§ 30-33 (om erstatning i anledning af dødsfald),

skal give sagens parter lejlighed til at gøre sig bekendt med

foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen.

Ændringen af arbejdsskadeforsikringslovens § 53, stk. 2, var sket på

baggrund af en ombudsmandssag, der var omtalt i beretning for året

1985 fra Folketingets Ombudsmand. I anledning af en klage fra tre

fagforbund vedrørende en arbejdsgivers anmodning om aktindsigt i

erhvervssygdomssager udtalte Ombudsmanden bl.a.

»... Det forhold, at arbejdsgiveren måtte have en væsentlig (retlig)

interesse - ikke i Sikringsstyrelsens afgørelse - men i at kende

oplysningerne i sagen med andet formål for øje, fx fordi

arbejdstageren har anlagt civilt søgsmål eller påtænker sådant

søgsmål - kan efter min opfattelse ikke begrunde, at

arbejdsgiveren anses som part i Sikringsstyrelsens sag om

erstatning i medfør af arbejdsskadeforsikringsloven ...«

Ombudsmanden udtalte endvidere

»... I øvrigt synes en arbejdsgivers interesse i udfaldet af

»almindelige« erstatningssager kun at være indirekte;

forsikringspræmiernes størrelse inden for den pågældende branche,

eller virksomhedens henførelse til en bestemt præmieklasse, vil

være påvirket af skadesfrekvensen i branchen eller virksomheden.

En sådan indirekte økonomisk interesse kan efter min opfattelse

ikke i sig selv antages at begrunde partsstatus for arbejdsgiveren

i den enkelte erstatningssag, der vedrører en ansat i den

pågældende virksomhed...'

Ombudsmanden udtalte afslutningsvis

»... På det foreliggende grundlag må jeg nære betænkelighed ved at

tilslutte mig Sikringsstyrelsens og Socialministeriets opfattelse,

hvorefter en forsikringspligtig arbejdsgiver i almindelighed må

anses for part i forhold til offentlighedsloven, og jeg har derfor

henstillet til Sikringsstyrelsen og Socialministeriet at undergive

spørgsmålet en fornyet overvejelse i lyset af de synspunkter, som

jeg har anført ovenfor ...«

Sikringsstyrelsen udtalte overfor Ankestyrelsen, at den ved lov nr.

142 af 25. marts 1987 om ændring af arbejdsskadeforsikringsloven

foretagne ændring af § 53, stk. 2, (aktindsigt), ikke tog stilling

til spørgsmålet om arbejdsgiverens klageadgang over de af

Sikringsstyrelsen trufne afgørelser. Som angivet i

lovbemærkningerne ønskedes ved lovændringen præciseret, at

arbejdsgiveren normalt ikke kunne anses for part i

Sikringsstyrelsens arbejdsskadesag i relation til spørgsmålet om

aktindsigt.

Sikringsstyrelsen udtalte videre, at Den Sociale Ankestyrelse

tidligere havde indtaget det standpunkt, at en arbejdsgiver ikke

havde den i Socialministeriets cirkulære af 7. juni 1973

forudsatte retlige interesse for så vidt angik klage over

Sikringsstyrelsens afgørelser vedrørende fastsættelse af

erstatning, men at arbejdsgiverens klage over Sikringsstyrelsens

anerkendelses- og afvisningsafgørelser derimod

realitetsbehandledes af Ankestyrelsen. Sikringsstyrelsen bemærkede

endvidere, at arbejdsgiveren i det omfang, han skønnedes at have

klageadgang, ved at udnytte denne klageadgang efter

Sikringsstyrelsens opfattelse ville opnå partsstatus i ankesagen i

relation til aktindsigtsreglerne.

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1) J.nr. 10755-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En fabriksarbejder pådrog sig under sit arbejde en eksemlidelse.

Sikringsstyrelsen henførte lidelsen under

arbejdsskadeforsikringsloven med A/S A, der havde tegnet

lovpligtig forsikring, som forsikringspligtig arbejdsgiver.

Sikringsstyrelsens afgørelse om anerkendelse af lidelsen efter

arbejdsskadeforsikringsloven blev ikke indanket for Ankestyrelsen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen tilkendte i anledning af den anerkendte lidelse

skadelidte en erstatning på 21.673 kr. for varigt men, beregnet

efter en mengrad på 10%. Skadelidte fik samtidig tilkendt en

erstatning på 96.674 kr. for tab af erhvervsevne på 15%.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiveren indankede afgørelsen om erstatningsfastsættelsen.

LOVGRUNDLAG

Lov om Den Sociale Ankestyrelse § 1, stk. 1.

Arbejdsskadeforsikringslovens § 53, stk. 2, og § 54.

Socialministeriets cirkulære af 7. juni 1973 om Den Sociale

Ankestyrelse pkt. 5, hvor det anføres, at det om adgangen til at

klage over afgørelser i sociale og dermed beslægtede sager gælder,

at afgørelsen kan påklages af den, hvem afgørelsen vedrører (eller

hans repræsentant) og i øvrigt af enhver, der har retlig interesse

i sagen.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at en arbejdsgiver, der har tegnet lovpligtig

forsikring, ikke har en sådan retlig interesse i afgørelsen

vedrørende fastsættelsen af erstatning, at han kan anses for

ankeberettiget.

Ankestyrelsen afviser derfor at behandle arbejdsgiverens anke.

2) J.nr. 10813-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En laborant pådrog sig under arbejdet en opløsningsmiddelforgiftning.

Sikringsstyrelsen henførte lidelsen under

arbejdsskadeforsikringsloven med A/S B, der havde tegnet

lovpligtig forsikring, som forsikringspligtig arbejdsgiver.

Sikringsstyrelsens anerkendelsesafgørelse blev ikke indanket for

Ankestyrelsen.

Ved afgørelse af 3. april 1984 tilkendte Sikringsstyrelsen i

anledning af den anerkendte lidelse skadelidte erstatning for tab

af erhvervsevne på 25% som løbende ydelse. Sagen blev samtidig

berammet til revision efter 1 1/2 år.

I forbindelse med sagens genoptagelse i Sikringsstyrelsen til

revision anførte arbejdsgiveren, at skadelidte, der nu havde

gennemført revalidering og var færdiguddannet som folkeskolelærer,

med denne uddannelse var stillet bedre økonomisk, end hun ville

have været, såfremt hun fortsat havde arbejdet i virksomheden.

Arbejdsgiveren fandt derfor, at skadelidte herefter ikke kunne

være berettiget til erhvervsevnetabserstatning.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen af 3.

april 1984 vedrørende erstatning for tab af erhversevne.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiveren indankede afgørelsen.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at en arbejdsgiver, der har tegnet lovpligtig

forsikring, ikke har en sådan retlig interesse i afgørelsen

vedrørende fastsættelse af erstatning, at han kan anses for

ankeberettiget.

Ankestyrelsen afviser derfor at behandle arbejdsgiverens anke.

3) J.nr. 11255-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En slagteriarbejder pådrog sig under arbejdet en hørelidelse.

Sikringsstyrelsen henførte lidelsen under

arbejdsskadeforsikringsloven med slagteri C, der havde tegnet

lovpligtig forsikring, som forsikringspligtig arbejdsgiver.

Sikringsstyrelsens anerkendelsesafgørelse blev ikke indanket for

Ankestyrelsen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen tilkendte i anledning af den anerkendte lidelse

skadelidte en erstatning på 52.686 kr. for varigt men, beregnet

efter en mengrad på 30%. Sikringsstyrelsen traf samtidig afgørelse

om, at skadelidte ikke var berettiget til erstatning for tab af

erhvervsevne.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiveren indankede afgørelsen om erstatningsfastsættelsen.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at en arbejdsgiver, der har tegnet lovpligtig

forsikring, ikke har en sådan retlig interesse i afgørelsen

vedrørende fastsættelse af erstatning, at han kan anses for

ankeberettiget.

Ankestyrelsen afviser derfor at behandle arbejdsgiverens anke.

4) J.nr. 11761-87.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En chauffør pådrog sig under arbejdet en opløsningsmiddelforgiftning.

Sikringsstyrelsen henførte lidelsen under

arbejdsskadeforsikringsloven med A/S D, der havde tegnet

lovpligtig forsikring, som forsikringspligtig arbejdsgiver.

Sikringsstyrelsens anerkendelsesafgørelse blev ikke indanket for

Ankestyrelsen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen tilkendte i anledning af den anerkendte lidelse

skadelidte en erstatning på 24.710 kr. for varigt men, beregnet

efter en mengrad på 10%.

Sikringsstyrelsen tilkendte endvidere skadelidte en erstatning på

342.480 kr for tab af erhvervsevne på 25%.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Arbejdsgiverens organisation ankede på arbejdsgiverens vegne

Sikringsstyrelsens afgørelser om erstatningsfastsættelsen.

Organisationen anførte, at arbejdsgiveren ikke forud for

Sikringsstyrelsens afgørelse havde haft lejlighed til at gøre sig

bekendt med de oplysninger, der havde ligget til grund for

Sikringsstyrelsens afgørelse, og således ikke under sagens

behandling havde haft mulighed for på relevant vis at udtale sig

om denne.

På denne baggrund fandt arbejdsgiveren, at anke over

Sikringsstyrelsens afgørelse var påkrævet og anmodede samtidig -

som part i ankesagen - om aktindsigt.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at en arbejdsgiver, der har tegnet lovpligtig

forsikring, ikke har en sådan retlig interesse i afgørelsen

vedrørende fastsættelse af erstatning, at han kan anses for

ankeberettiget.

Ankestyrelsen afviser derfor at behandle arbejdsgiverens anke.

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet spørgsmålet om arbejdsgiveres adgang til at anke Sikringsstyrelsens afgørelser om erstatningsfastsættelse i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdsgivere, der havde tegnet lovpligtig forsikring, ikke havde en sådan retlig interesse i afgørelsen vedrørende fastsættelse af erstatning, at de kunne anses for ankeberettigede.

Ankestyrelsen afviste derfor at behandle sagerne.