Legislator Case Law & Legislation
W19871923525 DK

Merudgifter - handicappet barn - formodet mælkeallergi - modermælkserstatning (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 19235 Historic

Merudgifter - handicappet barn - formodet mælkeallergi - modermælkserstatning (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Moderen til en 6 måneder gammel pige søgte i december 1986 om hjælp til dækning af udgifter til modermælkserstatning, som var anbefalet af den praktiserende læge, da hendes barn på grund af gylpetendens og kolik ikke kunne trives. Det var oplyst, at moderen led af asthmaekzem.

I forbindelse med social- og sundhedsforvaltningens behandling af sagen udtalte forvaltningens lægekonsulent, at der var tale om et spædbarn, som den første tid efter fødslen ikke kunne trives, og som havde fået det betydeligt bedre, efter at der var anvendt modermælkserstatning, som hindrede, at barnet blev udsat for en række mælkeallergener, det vil sige særlige mælkeproteiner. På baggrund af sygehistorien fandt lægekonsulenten det ikke behandlingsmæssigt og etisk forsvarligt at udsætte barnet for et provokationsforsøg ved at give det almindelig mælk og fandt, at der var tale om en behandling, som burde fortsætte i ca. 1 år.

Lægekonsulenten fandt endvidere, at såfremt det kliniske forløb og senere undersøgelser viste, at mistanken om komælksallergi blev styrket, ville der være tale om en varig lidelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Social- og sundhedsforvaltningen gav afslag på ansøgningen og begrundede afslaget med, at barnets lidelse ikke for tiden kunne anses for vedvarende. Social- og sundhedsforvaltningen anførte endvidere, at sagen måtte vurderes påny, såfremt mistanken om mælkeallergi blev yderligere styrket.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren, som henviste til, at hverken hendes egen læge eller social- og sundhedsforvaltningens lægekonsulent fandt det forsvarligt at give barnet almindelig mælk.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 48, stk. 1.

Socialministeriets cirkulære af 16. december 1986 om kontanthjælp pkt. 51.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt til grund, at der hos barnet er tale om en formodet mælkeallergi, men at diagnosen af behandlingsmæssige og etiske grunde ikke er søgt bekræftet på nuværende tidspunkt. Efter det af social- og sundhedsforvaltningens lægekonsulent i marts 1987 anførte bør behandling med modermælkserstatning fortsætte foreløbitg 1 år fra dette tidspunkt.

Ankestyrelsen finder herefter, at der er tale om et vedvarende handicap hos barnet, og at betingelserne for at yde hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, til modermælkserstatning er til stede.

Ankestyrelsen ændrer således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1987 19235 Historic

Merudgifter til modermælkeerstatning til et barn med formodet mælkeallergi, som af behandlingsmæssige og etiske grunde ikke var søgt bekræftet, kunne dækkes efter bistandslovens § 48, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at behandlingen ifølge lægelige oplysninger burde fortsætte i mindst 1 år og fandt herefter, at der var tale om et vedvarende handicap hos barnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →