Plejehjem - betaling - indtægtsopgørelse - ægtefælles betaling (* 1) (* 3)

Plejehjem - betaling - indtægtsopgørelse - ægtefælles betaling (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Social- og sundhedsforvaltningen fastsatte M's betaling for ophold på plejehjem til 3.225 kr. om måneden. Betalingen var fastsat på grundlag af slutopgørelsen for årene 1983-85 og den forventede for 1986

1983 152.645 kr. 1984 168.899 kr. 1985 190.915 kr. 1986 anslået 209.556 kr.

Af denne indtægt blev 170.819 kr. - beregnet som et gennemsnit af de 3 forudgående års nettoindtægter - afsat til H's forsørgelse. Resten, det vil sige 38.700 kr. blev betragtet som M's indtægt. Betalingen blev fastsat til hele beløbet på 38.700 kr. (38.700:12= 3.225).

M's betaling blev fastsat til 60% af 38.700 kr. Herudover blev det pålagt H at betale forskellen mellem M's betaling og beløbet 38.700 kr. Som hjemmel hertil anvendtes bistandslovens § 85, stk. 3. Pålægget til H om betaling var bl.a. begrundet i, at H, hvis dette beløb tilkom hende, ville få et større forsørgelsesbeløb end det fastsatte.

Det blev oplyst af kommunens skatteforvaltning, at M i 1986 af en A- indkomst på 227.000 kr., betalte skat på 125.000 kr. H betalte, af en A-indkomst på 270.000 kr., i skat 128.000 kr. Den samlede foreløbige nettoindkomst for 1986 var således ca. 240.000 kr.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det blev bl.a. oplyst, at af samlede bruttoindtægter på 453.000 kr. havde H udgifter på 240.000 kr. Det blev gjort gældende, at plejehjemsbetalingen i henhold til Socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976, pkt. 127, burde beregnes af et beløb på ca. 16.000 kr., for at H kunne bevare sine hidtidige levevilkår.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 84, stk.1, 1. pkt., § 84, stk. 1, 5. pkt., § 84, stk. 1., sidste pkt., § 85, stk. 2 og 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke at kunne tiltræde social- og sundhedsforvaltningens beregningsmåde vedrørende det fastsatte forsørgelsesbeløb.

Ankestyrelsen finder i øvrigt grundlag for at kritisere, at der ikke i forbindelse med fastsættelsen af forsørgelsesbeløbet og betalingen for plejehjemsophold er redegjort for, hvorledes de omhandlede beløb er beregnet og fastsat.

Ankestyrelsen finder, at der ved beregningen af forsørgelsesbeløbet burde være lagt vægt også på de oplysninger, som revisionsfirmaet har givet om H's faste omkostninger.

Ved en gennemgang af disse finder Ankestyrelsen, at der, når forsørgelsesbeløbet fastsættes til 170.819 kr., er et beløb på godt 46.000 kr. til dækning af H's underhold, når de faste udgifter, herunder et anslået beløb på 20.000 kr. til varme og vedligeholdelse, er dækket.

Det bemærkes herved, at udgifter til rateforsikring og indexkontrakt ikke anses som forsørgelse, men som opsparing, og derfor ikke kan medtages ved fastsættelsen af forsørgelsesbeløbet.

På dette grundlag finder Ankestyrelsen ikke at kunne kritisere det fastsatte forsørgelsesbeløb.

Ankestyrelsen finder, at social- og sundhedsforvaltningens fastsættelse af H's betaling er i overensstemmelse med reglen i bistandslovens § 85, stk. 3.

Med denne begrundelse tiltræder Ankestyrelsen størrelsen af de fastsatte beløb til forsørgelse og plejehjemsbetaling.

Ved beregningen af betalingen for M's ophold på plejehjem blev der foretaget en opgørelse af M's og hans hustru H's indtægter og udgifter. Ankestyrelsen kritiserede, at social- og sundhedsforvaltningen ikke overfor M og H havde redegjort for beregningen og fastsættelsen af forsørgelsesbeløbet for H og betalingen for opholdet.

Ved beregningen af betalingen burde der have været lagt vægt på oplysningerne om H's faste udgifter. Udgifter til rateforsikring og indexkontrakt kunne ikke anses som forsørgelse, men som opsparing, og kunne derfor ikke medregnes blandt H's udgifter. Til H's forsørgelse blev afsat et beløb på godt 170.800 kr. Heraf var et beløb på godt 46.000 kr. til H's underhold, og et anslået beløb på 20.000 til varme og vedligeholdelse af H's bolig.