Hjælpemiddel - notatbåndoptager (* 1) (* 3)
Statutory Text (3 Articles)
§ 38 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 19. december 1983 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Ankestyrelsen finder, at en notatbåndoptager ikke kan anses for omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen.
Ankestyrelsen tiltræder således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.
Hjælpemiddel - notatbåndoptager (* 1) (* 3)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
En ansøger, der var blind som følge af diabetes, søgte om hjælp til en notatbåndoptager. Notatbåndoptageren skulle bruges i forbindelse med ansøgerens frivillige arbejde for Dansk Blindesamfund, under højskoleophold og til at afhjælpe ansøgerens behov for i dagligdagen at notere besked, telefonnumre, huskesedler.
Ansøgeren havde tidligere fået bevilget hjælp til en kassettebåndoptager til afspilning af lydbånd.
AFGØRELSEN DER KLAGES OVER
Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke, at der kunne ydes hjælp til notatbåndoptager i henhold til bistandslovens § 58. Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke, at det i bistandslovens § 58 forudsatte væsentlighedskriterium var opfyldt, idet ansøgerens arbejde for Dansk Blindesamfund måtte anses for at være overvejende fritids- eller hobbybetonet. Social- og sundhedsforvaltningen henviste endvidere til, at den tidligere bevilgede kasettebåndoptager kunne anvendes som notatbåndoptager ved hjælp af en mikrofon, som kunne anskaffes af ansøgeren selv for en mindre udgift.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Ansøgeren anførte, at han var ude af stand til at lære punktskrift, da følelsen i hans fingerspidser var meget nedsat. Ansøgeren fandt den eksisterende båndoptager uanvendelig som notatbåndoptager, da den var ret stor.
LOVGRUNDLAG
Bistandslovens § 58, stk. 1 og 2.
Notatbåndoptager kunne ikke ydes som hjælpemiddel i henhold til bistandslovens § 58, da det nævnte hjælpemiddel ikke var omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen.