Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - erhvervssygdom - andre sygdomme - indeklimagener (* 1) (* 2)

Arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - erhvervssygdom - andre sygdomme - indeklimagener (* 1) (* 2)

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En pædagog P i en daginstitution indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om, at hun havde pådraget sig en ørelidelse i forbindelse med sit arbejde.

Det var oplyst, at P siden 1976 havde haft gentagne forkølelser med bihule- og mellemørebetændelse, og P havde fået konstateret hørenedsættelse på begge ører. P mente, at hendes lidelse skyldtes dårlig indeklima i institutionen.

Sikringsstyrelsen modtog en rapport fra teknologisk institut vedrørende undersøgelse af indeklimaet i institutionen samt arbejdstilsynets bemærkninger til rapporten. Det fremgik heraf, at temperaturreguleringen og ventilationsforholdene i institutionens lokaler var for dårlige og skulle ændres.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 28. december 1984.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

P's faglige organisation anførte, at P på grund af indeklimagener i institutionen havde måttet søge over i et andet erhverv.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at den anmeldte lidelse ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Lidelsen kan derfor ikke anerkendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen hjemviser imidlertid sagen til Sikringsstyrelsen, som anmodes om at forelægge den for erhvervssygdomsudvalget (arbejdsskadeforsikringslovens § 11) og derefter træffe afgørelse om, hvorvidt den anmeldte lidelse kan anerkendes efter lovens § 10, stk. 3.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kontorassistent K indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om en lidelse i form af hovedpine, kvalme, åndenød og røde pletter i ansigtet. Symptomerne på lidelsen opstod den 12. februar 1985 i forbindelse med, at der på K's arbejdsplads blev pålagt nye tæpper.

Om K's helbredsmæssige forhold var oplyst, at hun gennem mange år havde lidt af luftvejsallergi, og at hun siden 1982 periodevis havde lidt af hoste og kortåndethed, samt at hun gennem 20 år havde haft nikkelallergi. Ifølge erklæring fra en lungeklinik led K af astma bronchiale.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 28. december 1984.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af K.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger om K's symptomer og de påvirkninger, som K har været udsat for under sit arbejde, finder Ankestyrelsen, at K's lidelse ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme. Som følge heraf kan den anmeldte lidelse ikke anerkendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen finder derimod, at K's lidelse kan anerkendes i henhold til lovens § 9, nr. 2, som en følge af skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.

Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse og anmoder Sikringsstyrelsen om at tage stilling til, om der herefter tilkommer K erstatning eller andre ydelser i henhold til loven.

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærer L indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om en lidelse i form af øjen- og hudgener, som angaves opstået som følge af L's ophold i lokaler på den skole, hvor hun var ansat.

L havde været henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Ifølge journaloplysninger fra klinikken var L's symptomer begyndt i oktober 1984 med irritation og kløe omkring højre øje. Samtidig havde L fået udslæt på halsen og omkring venstre øje samt på forsiden af brystet. Ved allergologisk undersøgelse var der påvist overfølsomhed over for skimmelsvampe.

Arbejdsmedicinsk klinik stillede diagnosen allergisk øjenkatar samt obs. for en hudlidelse forårsaget af svampe.

Om forholdene på L's arbejdsplads var det oplyst, at der var tæpper overalt på skolen. Der havde i årenes løb været gentagne vandskader på grund af utætheder i taget. Lokalerne var indrettet med karlitlofter, som ikke var overmalede, og som dryssede. Endvidere var det oplyst, at rengøringsstandarden inden for de sidste år var dalet ganske betydeligt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 28. december 1984.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

L's faglige organisation anførte bl.a., at L's sygdom i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art, forstået på den måde, at skolens almene vedligeholdelses- og rengøringsstandard tangerede det uanstændige.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger finder Ankestyrelsen, at L's lidelser ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Lidelserne kan derfor ikke anerkendes som erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen hjemviser imidlertid sagen til Sikringsstyrelsen, som anmodes om at forelægge den for erhvervssygdomsudvalget (arbejdsskadeforsikringslovens § 11) og derefter træffe afgørelse om, hvorvidt L's lidelser kan anerkendes efter lovens § 10, stk. 3.

4.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærer L indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om en lidelse i form af hoste, svimmelhed, hovedpine, træthed, øjenkløe og slimhindeproblemer. Generne angaves opstået i forbindelse med L's arbejde i lokalerne på den skole, som hun var tilknyttet. Generne var blevet kraftigt forværret og yderligere gener kommet til fra begyndelsen af skoleåret 1985/86 efter at der i sommerferien var foretaget udskiftning af en del vandskadede karlitloftplader.

L havde været sygemeldt fra den 24. september 1985 til den 10. februar 1986. Efter raskmeldingen blev L midlertidigt overflyttet til arbejde på en anden skole, indtil der var gennemført en række foranstaltninger for at forbedre indeklimaet på den tidligere skole. L's gener forsvandt, mens hun arbejdede på den anden skole. Det var tillige oplyst, at en lang række lærere på den tidligere skole havde haft mere eller mindre tilsvarende gener som L.

Sikringsstyrelsen traf den 10. januar 1986 afgørelse om, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 28. december 1984.

I sin klage over Sikringsstyrelsens afgørelse oplyste L, at hun i december 1985 havde været henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Ved undersøgelsen var det fundet, at hendes symptomer meget vel kunne sættes i forbindelse med de indeklimatiske forhold på hendes tidligere arbejdsplads. Det oplystes endvidere, at arbejdstilsynet havde været på skolen, og at en undersøgelse af indeklimaforholdene gennem et rådgivende ingeniørfirma i samarbejde med teknologisk institut og allergologisk laboratorium var igangsat.

Sikringsstyrelsen besluttede herefter at genoptage sagen og forelægge den for erhvervssygdomsudvalget (arbejdsskadeforsikringslovens § 11).

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen meddelte den 29. maj 1986, at styrelsen på grundlag af forelæggelsen for erhvervssygdomsudvalget ikke havde fundet grundlag for en ændret vurdering af L's sag, hvorfor styrelsen fortsat måtte henholde sig til den tidligere trufne afgørelse, hvorefter tilfældet ikke begrundede krav på ydelser i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

L oplyste bl.a., at der ikke efter nedtagningen af karlitlofter på skolen i sommeren 1985 var foretaget forskriftsmæssig rengøring.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ankestyrelsen modtog rapport af 31. januar 1984 vedrørende undersøgelse af indeklimaet på skolen.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger finder Ankestyrelsen, at L's lidelser ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Lidelserne kan derfor ikke anerkendes som erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen hjemviser imidlertid sagen til Sikringsstyrelsen, som anmodes om at forelægge sagen med den nu foreliggende indeklimaundersøgelse fra det rådgivende ingeniørfirma for det i lovens § 11 nævnte udvalg og derefter træffe afgørelse om, hvorvidt L's lidelser kan anerkendes efter lovens § 10, stk. 3.

5.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærer L indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om en lidelse i form af hoste, åndenød, almen utilpashed samt muskel- og ledsmerter.

Om L's arbejdsmæssige forhold var det oplyst, at han siden 1970 havde arbejdet som lærer på forskellige skoler. I august 1985 flyttede L til et nyt tjenestested, hvor han skulle undervise som sløjd- og idrætslærer med bl.a. undervisning i svømning i en svømmehal 3-4 timer 2 dage om ugen.

Efter at have gennemført svømmeundervisningen i 3-4 uger fik L gener som træthedsfornemmelse, hovedpine, kvalme og svimmelhed i forbindelse med ophold i svømmehallen. Generne tiltog efterfølgende og øgedes med influenzalignende symptomer som muskel- og ledsmerter. I midten af september måned måtte L opgive at undervise i svømning, og han havde ikke siden været beskæftiget hermed. Desuden havde L efter ophold i skolens sløjdlokale mærket gener i form af hoste og pibende vejtrækning, hvilket L hovedsaglig tilskrev ophvirvling af træstøv.

L havde været henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Ved undersøgelsen var der ikke påvist allergi. På basis af L's symptomer fandt klinikken det imidlertid utvivlsomt, at L havde et »indeklimasyndrom«, selvom det ikke havde været muligt at pege på enkelte specifikke udløsende faktorer.

Over for Sikringsstyrelsen anførte L, at hans symptomer dels måtte henføres til svømmehallen og dels til forholdene i sløjdlokalet, hvor der foruden træstøv fandtes stoffer som maling, terpentin, fortynder, nålefilt samt mineraluld, der flere steder sad ubeskyttet på grund af perforerede loftplader.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at de anmeldte gener ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelser som følge af indeklimaproblemer ud fra medicinsk erfaring på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

L's faglige organisation gjorde gældende, at L's lidelser burde henføres under arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger finder Ankestyrelsen, at L's lidelser ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Lidelserne kan derfor ikke anerkendes som erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen hjemviser imidlertid sagen til Sikringsstyrelsen, som anmodes om at forelægge den for erhvervssygdomsudvalget (arbejdsskadeforsikringslovens § 11) og derefter træffe afgørelse om, hvorvidt L's lidelser kan anerkendes efter lovens § 10, stk. 3.

6.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En kontorassistent K indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om en lidelse i form af recidiverende kæbehulebetændelse, som formodedes at skyldes indeklimaet på hendes arbejdsplads.

Om K's arbejdsmæssige forhold var det oplyst, at hun arbejdede i en nyere betonbygning, hvor der var indrettet et åbent »kontorlandskab«. I bygningen var der installeret et termostatstyret ventilationsanlæg med recirkulation i kolde perioder. Gulvene var belagt med tæpper af nålefilt.

K havde været henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik, hvorfra der forelå en udtalelse om, at K's arbejdsforhold med dårlige indeklimafaktorer måtte være en medvirkende årsag til hendes recidiverende kæbehulebetændelser.

Arbejdstilsynet havde endvidere foretaget en undersøgelse af arbejdspladsen og havde i sin rapport anbefalet intensivering af rengøringen overalt i bygningen samt hurtigst muligt stop for recirkulation i ventilationsanlægget, som skulle køre konstant.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelser som følge af indeklimagener ud fra medicinsk erfaring på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1, stk. 1, i Sikringsstyrelsens dagældende bekendtgørelse af 28. december 1984.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af K i samråd med arbejdsmedicinsk klinik, som gjorde gældende, at K's lidelse måtte betragtes som arbejdsbetinget.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger om K's symptomer og de påvirkninger, som hun har været udsat for under sit arbejde, finder Ankestyrelsen, at K's lidelse ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Når lidelsen ikke er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsen, kan den ikke anerkendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringsslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen finder, at K's lidelse heller ikke kan anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Ankestyrelsen finder således ikke tilstrækkeligt grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen tiltræder således Sikringsstyrelsens afgørelse.

7.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærer indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om forskellige indeklimagener. L formodede, at årsagen til hans gener var drys fra vandskadede karlitlofter, afdampning af brandhæmmende lakker, nålefilttæpper, manglende rengøring, utilstrækkelig ventilation, svingende luftfugtighed fra ekstrem høj til ekstrem lav og mug og svampedannelser i tilstødende lokaler.

L havde været henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. Af journaloplysningerne fremgik, at L bl.a. arbejdede i skolens sløjdværksted, hvor der var opsat karlitlofter. Sløjdlokalet lå i tilslutning til en kælder, hvor der ofte stod vand, og hvor der var fugtdannelse i kælderskakten op til sløjdlokalet. Lokalet var meget støvfuldt, og utilstrækkeligt rengjort igennem længere tid. Ventilation i lokalet skete gennem indblæsning af forvarmet luft. Klinikkens konklusion var, at en arbejdsmæssig relation var sandsynlig.

Arbejdstilsynet havde efterfølgende foretaget inspektion på skolen og i denne forbindelse udtalt, at rengøringsniveauet var for lavt, og at gulvtæpperne var for gamle og nedslidte. Desuden var ventilationen for ringe.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at de anmeldte gener ikke gav ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring, da lidelsen ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

L's faglige organisation anførte, at L's lidelse måtte kunne henføres under arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3. Efter organisationens opfatelse var L's sygdom i overvejende grad forårsaget af arbejdets særlige art, forstået på den måde, at skolens almene vedligeholdelses- og rengøringsstandard tangerede det uanstændige.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ankestyrelsen modtog resultatet af en neurologisk undersøgelse, hvoraf fremgik, at L, efter at der var blevet opsat ventilator i det omhandlede sløjdlokale, stort set var symptomfri.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger om L's symptomer og de påvirkninger, som L har været udsat for under sit arbejde, finder Ankestyrelsen, at L's lidelser ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Som følge heraf kan lidelserne ikke anerkendes som erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen finder heller ikke, at L's lidelser kan anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Ankestyrelsen finder således ikke tilstrækkeligt grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen tiltræder derfor Sikringsstyrelsens afgørelse.

8.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En lærer L indgav anmeldelse til Sikringsstyrelsen om indeklimagener i form af hæshed, hoste og åndenød. L havde siden 1976 været ansat som lærer. I 1983 søgte L første gang læge på grund af luftvejsproblemer som hæshed, hoste og åndenød. L's lidelse blev ved undersøgelser i 1983 og 1986 diagnosticeret som astma bronchiale. Herudover havde L lejlighedsvis haft gener i form af hovedpine, svimmelhed og nakkesmerter.

L havde været henvist til undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik, hvorfra det konkluderedes, at L var atopiker og at hun derfor reagerede på kontaminering af ventilationsanlæg, og at hun herudover sandsynligvis ville reagere på andre indeklimafaktorer. Herudover var der foretaget en mikrobiologisk undersøgelse af befugtervandet fra skolens ventilationsanlæg, som L mente var hovedårsagen til hendes gener. Ved undersøgelsen fandtes befugtervandet massivt kontamineret med mikroorganismer.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte lidelse ikke gav ret til ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring, da det måtte anses for overvejende sandsynligt, at L's lidelse skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2. Sikringsstyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke havde været muligt at påvise allergi mod stoffer, der særligt eller udelukkende forekom på L's arbejdsplads.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af L i samråd med arbejdsmedicinsk klinik, som anførte, at L i sin barndom havde haft enkelte tilfælde med allergisk rhinit og en enkelt gang nældefeber. Astmasymptomerne havde været periodisk til stede fra 1982 til 1986. Efter arbejdsophør i 1986 var L's lungetilstand blev tiltagende bedre.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter de foreliggende oplysninger finder Ankestyrelsen, at L's lidelse ikke er omfattet af Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Lidelsen kan derfor ikke anerkendes som erhvervssygdom efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

Ankestyrelsen hjemviser imidlertid sagen til Sikringsstyrelsen, som anmodes om at forelægge den for erhvervssygdomsudvalget (arbejdsskadeforsikringslovens § 11) og derefter træffe afgørelse om, hvorvidt L's lidelse kan anerkendes efter lovens § 10, stk. 3.

Ankestyrelsen har behandlet en række sager om anerkendelse af indeklimagener efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10. Sagerne drejer sig om en ørelidelse, hovedpine, kvalme, åndenød, hoste, hæshed, astma, bronchitis, hududslæt, slimhindeirritation, bihulebetændelse, mavegener, synsforstyrrelser og hukommelsessvigt.

Ankestyrelsen fandt, at ingen af de anmeldte lidelser kunne henføres under arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1 - 2.

I sag nr. 2 fandtes der grundlag for at anerkende en lidelse i form af hovedpine, kvalme, åndenød og røde pletter i ansigtet efter arbejdsskadeforsikringslovens § 9, stk. 2, som en kortvarig skadelig påvirkning.

I 5 tilfælde hjemviste Ankestyrelsen sagerne til Sikringsstyrelsen med henblik på forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget (arbejdsskadeforsikringslovens § 11) og efterfølgende stillingtagen til, om tilfældene ville kunne anerkendes efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3.