Dagpenge - barseldagpenge - dagpengegivende indtægt - uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige (* 1) (* 3)
Statutory Text (2 Articles)
Dagpenge - barseldagpenge - dagpengegivende indtægt - uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige (* 1) (* 3)
REDEGØRELSE FOR SAGEN
En ansøger rettede i november 1985 henvendelse til det sociale udvalg med henblik på en afgørelse af, hvorvidt hun ville være berettiget til dagpenge under graviditets- og barselorlov. Ansøgeren, der forventede fødsel i maj 1986, havde fra 1. september 1985 modtaget uddannelsesydelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige. Forud herfor havde hun modtaget arbejdsløshedsdagpenge.
På socialudvalgets forespørgsel udtalte Sikringsstyrelsen, at uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige ikke kan betragtes som dagpengegivende lønindtægt efter dagpengelovens § 2, stk. 1, og § 21, uanset at ydelsen ifølge skatteministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 8. oktober 1984, § 1, nr. 2, henregnes til A-indkomst. Indtægten kan ikke betragtes som indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jfr. § 1, stk. 1, nr. 6, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter.
Sikringsstyrelsen fandt derfor, at uddannelseydelsen ikke kunne medregnes ved aføgrelsen af, om indtægtsbetingelserne i dagpengelovens § 34 for udbetaling af barseldagpenge var opfyldt. Når den pågældende forud for barselperioden alene havde modtaget uddannelsesydelse og ikke haft indtægtsgivende arbejde eller erhverv, var pågældende ikke berettiget til barseldagpenge.
Med henvisning til Sikringsstyrelsens ovennævnte udtalelse meddelte socialudvalget den 17. marts 1986, at ansøgeren ikke var berettiget til udbetaling af barseldagpenge.
Over for amtsankenævnet anførte ansøgeren, at uddannelsesydelsen var trådt i stedet for arbejdsløshedsdagpenge og sidestilles med anden A-indkomst i skattemæssig forstand. Hun henviste endvidere til, at udbetaling af ydelsen kræver medlemsskab af en arbejdsløshedskasse og kontingentbetaling til samme, hvilket efter hendes opfattelse ligestillede ydelsen med arbejdsløshedsdagpenge. Endelig anførte ansøgeren, at hun tvivlede på, at var lovgivningens intention at stille barslende kvinder, der modtager uddannelsesydelse, ringere end øvrige arbejdsledige.
AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER
Amtsankenævnet fandt, at den uddannelsesydelse, som ansøgeren modtog efter lov om arbejdstilbud til ledige, i henhold til § 2, stk. 1, og § 21 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter var at anse som dagpengegivende indtægt i dagpengelovens forstand. Nævnet lagde herved til grund, at ydelsen i skattemæssig henseende var almindelig A-indkomst. Videre lagde nævnet til grund, at ydelsen trådte i stedet for den almindelige A-indkomst, som sikrede ville have haft, såfremt hun i stedet havde benyttet sig af retten til et jobtilbud. Endvidere trådte ydelsen i stedet for den almindelige A-indkomst, som ansøgeren efter en jobtilbudsperiode ville have været berettiget til i form af arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen.
Nævnet fandt derfor, at indtægten fra uddannelsesydelsen kunne danne grundlag for beregning og udbetaling af barseldagpenge, jfr. dagpengelovens § 34, stk. 1. Ansøgeren var derfor berettiget til barseldagpenge.
KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN
Sagen blev anket af det sociale udvalg.
LOVGRUNDLAG
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 2, stk. 1, § 21 og § 34. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter, § 1.
ANKESTYRELSENS AFGØRELSE
Ankestyrelsen finder ikke, at uddannelsesydelse til ledige over 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige kan anses for dagpengegivende indtægt efter dagpengelovens § 2, stk. 1, og § 21 samt § 1 i Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse, uanset at ydelsen efter kildeskattelovgivningen anses som A-indkomst.
Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ydelsen ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jfr. § 1, stk. 1, nr. 6, i den nævnte bekendtgørelse.
Ankestyrelsen finder herefter ikke, at sikrede har været berettiget til at modtage barseldagpenge.
Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.
Den ændrede afgørelse medfører ikke pligt til at tilbagebetale barseldagpenge, der er ydet på gundlag af nævnets afgørelse.
I en sag om barseldagpenge fandtes uddannelsesydelse til ledige over 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige ikke at kunne anses for dagpengegivende indtægt efter dagpengelovens § 2, stk. 1, og § 21 samt § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse af 20. december 1982, uanset at ydelsen efter kildeskattelovgivningen anses som A-indkomst.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ydelsen ikke var indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jfr. § 1, stk. 1, nr. 6, i den nævnte bekendtgørelse.