Uddannelseshjælp - højere uddannelse - tilskud/lån - socialrådgiver - datamatiker -ergoterapeut - fysioterapeut - afspændingspædagog (* 2) (* 3)

Uddannelseshjælp - højere uddannelse - tilskud/lån - socialrådgiver - datamatiker -ergoterapeut - fysioterapeut - afspændingspædagog (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 42 til HF-eksamen, påbegyndte i september 1982 en uddannelse til socialrådgiver. Det sociale udvalg bevilgede hjælp efter bistandslovens § 42 med fuldt tilskud det første år af uddannelsen. I de to sidste år af uddannelsen fra 1. juli 1983 til 30. juni 1985 blev hjælpen ydet som halvt lån og halvt tilskud.

I juli 1986 anmodede ansøgeren det sociale udvalg om fritagelse for tilbagebetaling af låneandelen af § 42-hjælpen. Ansøgeren henviste til en afgørelse truffet af Ankestyrelsen, hvorefter § 42-hjælp til uddannelse til daginstitutionspædagog skulle ydes som fuldt tilskud under hele uddannelsen (jfr. SM O-31-86).

Det sociale udvalg fastholdt sin afgørelse, hvorefter den økonomiske hjælp, ansøgeren havde fået bevilget efter bistandslovens § 42 under uddannelsen til socialrådgiver, efter det første år skulle ydes som halvt tilskud og halvt lån. Udvalget begrundede sin afgørelse med, at uddannelsen til socialrådgiver ikke kunne sidestilles med pædagoguddannelser.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse. Nævnet henviste til, at en uddannelse som socialrådgiver fortsat betragtes som en højere uddannelse, jfr. bistandslovens § 42 og Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 som ændret ved cirkulære af 17. oktober 1980, pkt. 9.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at efter hendes opfattelse hørte socialrådgiveruddannelsen ikke under begrebet højere uddannelse, bl.a. fordi der i alle socialforvaltninger arbejder kommunalt uddannet personale på lige fod med socialrådgivere, og disse har i de fleste tilfælde sammme arbejdsfunktion, kompetence, løn- og arbejdsvilkår, ligesom deres avancementsmuligheder er udvidede.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 42. Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42 som ændret ved Socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980 om ændring af cirkulære om hjælp efter bistandslovens § 42, pkt. 6 og pkt. 9. Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp efter bistandslovens § 42, pkt. 5 og pkt. 8

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til socialrådgiver anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42, efter det første år af uddannelsen, skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og videregående uddannelser og i, at videregående uddannelser med en teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående uddannelser. Ankestyrelsen har endvidere taget udgangspunkt i, at uddannelsen som socialrådgiver er optaget på niveau 6 i den niveauinddeling, som anvendes af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik i den såkaldte "DUN-oversigt"(Dansk Uddannelses Nomenklatur), hvori de forskellige uddannelser er indplaceret i en gruppering fra 1-8.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, dels at adgangskravet til uddannelsen er studentereksamen, HF-eksamen eller lignende uddannelse samt mindst 9 måneders almen godkendt erhvervserfaring, og dels at uddannelsen er teoretisk med praktik og varer 3 år.

Herudover er der lagt vægt på indtægtsniveauet (lønramme 14-17 i det offentlige lønsystem) for en færdiguddannet socialrådgiver.

Ankestyrelsen tiltræder således Amtsankenævnets afgørelse

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger fik bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til en uddannelse som socialrådgiver fra september 1982. Hjælpen blev det første år af uddannelsen ydet som fuldt tilskud. Fra september 1983 til uddannelsens afslutning i sommeren 1985 blev hjælpen ydet som halvt tilskud og halvt lån. Ansøgeren var inden udbetalingen af hjælp gjort bekendt med, at hjælpen ville blive ydet som halvt tilskud og halvt lån, og ansøgeren havde underskrevet erklæring om, at hjælpen var ydet delvis med tilbagebetalingspligt.

Overfor Amtsankenævnet anførte ansøgeren, at der ikke i bistandslovens kap. 9 er åbnet mulighed for fastansættelse af tilbagebetalingspligt bortset fra de i kap. 6. nævnte tilfælde.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at tilbagebetalingskravet var rejst i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier, jfr. bistandslovens § 42, stk. 1, og Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976, og at socialrådgiveruddannelsen måtte betragtes som en sådan længerevarende uddannelse, som i kraft af optagleseskriterier, indhold og virkefelt måtte være omfattet af lånereglerne.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte bl.a., at der ikke fandtes at være hjemmel til at yde § 42-hjælp som lån. Ansøgeren fandt, at Socialministeriets retningslinier herom skulle have været fastsat i en bekendtgørelse og ikke i et cirkulære. Ansøgeren henviste endvidere til, at der til uddannelsen til bl.a. socialpædagog nu skulle ydes fuldt tilskud efter bistandslovens § 42, og at der ikke var væsentlige forskelle på kvalifikationskrav, uddannelsens varighed og lønnens størrelse, hvis man sammenlignede socialpædagogers og socialrådgiveres vilkår.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Med samme begrundelse som anført under sag nr.1 tiltræder Ankestyrelsen, at uddannelsen til socialrådgiver anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42, efter det første år af uddannelsen, skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Med hensyn til hjemmelen til at yde hjælp efter bistandslovens § 42 som lån findes denne i bistandslovens § 42, stk. 1, sidste punktum, der indeholder en bemyndigelse til Socialministeren til at fastsætte nærmere retningslinier herom. Disse retningslinier er - som nævnt - fastsat i Socialministeriets cirkulære af 30. marts 1976 som ændret ved Socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980. Disse cirkulærer er nu afløst af Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp efter bistandslovens § 42.

At retningslinierne er fastsat i et cirkulære frem for i en bekendtgørelse medfører ikke, at tilbagebetalingskravet for låneandelen af § 42-hjælpen ikke fortsat kan gøres gældende mod ansøgeren, idet hun inden udbetalingen af den tilbagebetalingspligtige uddannelseshjælp er blevet gjort bekendt med tilbagebetalingspligten og således har haft viden om forudsætningerne for hjælpen.

Ankestyrelsen tiltræder derfor Amtsankenævnets afgørelse

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, der oprindeligt havde ønske om at uddanne sig til socialrådgiver, påbegyndte i oktober 1980 på grund af lang ventetid for optagelse på socialrådgiveruddannelsen i stedet for et jurastudium. Ansøgeren fik bevilget hjælp hertil efter bistandslovens § 42, således at hjælpen det første år skulle ydes som tilskud. I november 1981 fik ansøgeren hjælpen forlænget med 1/2 år, men bestod ikke eksamen. Da ventelisten ved socialrådgiveruddannelsen på dette tidspunkt var næsten afviklet, anmodede ansøgeren om uddannelsesskift til socialrådgiveruddannnelsen. Socialforvaltningen godkendte studieskiftet, men besluttede samtidig, at hjælpen herefter udelukkende skulle ydes dels som tilskud og dels som lån. Forvaltningen begrundede sin afgørelse med, at der efter forvaltningens opfattelse kun kunne ydes hjælp i eet år som fuldt tilskud til en højere uddannelse, og studieskiftet kunne således ikke medføre, at hjælpen påny skulle ydes som tilskud.

Ansøgeren afsluttede sin uddannelse til socialrådgiver i juni 1985.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen fastholdt, at den hjælp, som ansøgeren havde modtaget i henhold til bistandslovens § 42 til uddannelse som socialrådgiver, også det første år af studiet skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at han fandt det forkert, at han skulle tilbagebetale halvdelen af den hjælp, som han modtog det første år under socialrådgiveruddannelsen.

Subsidiært klagede ansøgeren over, at nogen del af hjælpen under uddannelsen til socialrådgiver var ydet som lån. Ansøgeren henviste i denne forbindelse til en afgørelse truffet af Ankestyrelsen (jfr. SM O-31-86), hvorefter hjælp til en person, der blev uddannet til daginstitutionspædagog, skulle ydes som fuldt tilskud under hele uddannelsen. Ansøgeren anførte, at socialrådgiveruddannelsen ikke adskilte sig væsentligt fra denne uddannelse.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Med samme begrundelse som anført under sag nr. 1 tiltræder Ankestyrelsen, at uddannelsen til socialrådgiver anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42, efter det første år af uddannelsen, skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Derimod finder Ankestyrelsen - udfra ansøgerens behov for revalidering efter et ikke gennemført jurastudium - at hjælpen i det første år af socialrådgiveruddannelsen burde være ydet som fuldt tilskud, uanset at ansøgeren tidligere havde fået bevilget hjælp som fuldt tilskud under jurastudiet.

Ankestyrelsen ændrede således denne del af socialforvaltningens afgørelse.

4.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger fik i marts 1980 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til en uddannelse som ergoterapeut. Uddannelsen var 3-årig. Som grundlag for uddannelsen havde ansøgeren realeksamen og en del års erhvervserfaring.

Det sociale udvalg bevilgede hjælp det første år af uddannelsen som fuldt tilskud. Herefter blev hjælpen ydet som halvt tilskud og halvt lån indtil afslutningen af uddannelsen den 31. marts 1983.

Efter at ansøgeren havde opnået arbejde som ergoterapeut, havde hun afdraget på sin gæld vedrørende uddannelsen.

I august 1986 søgte ansøgeren det sociale udvalg om eftergivelse af låneandelsen, idet hun henviste til en afgørelse fra Ankestyrelsen (jfr. SM O-31-86), hvorefter § 42-hjælp til en uddannelse som daginstitutionspædagog skulle ydes som fuldt tilskud under hele uddannelsen.(* 1) Ansøgeren henviste i denne forbindelse til, at de forskelle, der er mellem de to uddannelser, er af en sådan karakter, at uddannelserne i forhold til § 42 ikke bør behandles forskelligt.

Det sociale udvalg gav afslag på anmodningen om eftergivelse af låneandelen. Udvalget henviste til, at ergoterapeutuddannelsen ikke er medtaget i SM O-31-86

Udvalget anførte endvidere følgende

1. Hvad angår optagelsesbetingelser for pædagoguddannelsen og ergoterapeutuddannelsen kræves der ikke HF eller studentereksamen for at blive optaget på pædagoguddannelsen, hvorimod dette kræves til ergoterapeutuddannelsen.

2. Uddannelsernes længde er den samme, men i pædagoguddannelsen er en væsentlig længere praktikperiode end i ergoterapeutuddannelsen. Ergoterapeutuddannelsen er såledees mere teoretisk orienteret.

3. Aflønning som ergoterapeut er højere end pædagoglønnen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at støtte i henhold til bistandslovens § 42 til uddannelse som ergoterapeut skulle ydes som fuldt tilskud.

Nævnet lagde vægt på, dels at en uddannelse til ergoterapeut er teoretisk og praktisk og varer 3 år, dels at adgangskravet kan være 10. klassetrin suppleret med forskellige aktiviteter, og endelig på at indtægtsniveauet for en færdiguddannet ergoterapeut svarer til niveauet for en færdiguddannet daginstitutionspædagog.

Nævnet pålagde derfor det sociale udvalg at afstå fra at kræve tilbagebetaling af den resterende del af ansøgerens uddannelseslån, som var opgjort til ca. 30.000 kr.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til ergoterapeut anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42, efter det første år af uddannelsen, skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og videregående uddannelser og i, at videregående uddannelser med en teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående uddannelser. Ankestyrelsen har endvidere taget udgangspunkt i, at uddannelsen som ergoterapeut er optaget på niveau 6 i den niveauinddeling, som anvendes af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik i den såkaldte »DUN-oversigt« (Dansk Uddannelses Nomenklatur), hvori de forskellige udannelser er indplaceret i en gruppering fra 1-8.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, dels at adgangskravet til uddannelsen er mindst 9 måneders godkendt erhvervserfaring og enten studentereksamen, HF-eksamen, HH-eksamen eller 10 års skolegang med udvidet afgangsprøve i bestemte fag, og dels at uddannelsen er teoretisk med praktik og varer 3 år. Herudover er der lagt vægt på indtægtsniveauet (skalatrin 17-24 i det offentlige lønsystem) for en færdiguddannet ergoterapeut.

Ankestyrelsen ændrer således Amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens ændrede afgørelse medfører ikke pligt for ansøgeren til at tilbagebetale den del af uddannelseslånet, som Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg af afstå fra tilbagebetaling af.

5.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger fik fra september 1985 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til en uddannelse som fysioterapeut. Hjælpen blev det første år af uddannelsen ydet som fuldt tilskud og fra september 1986 dels som tilskud og dels som lån.

Overfor Amtsankenævnet anførte ansøgeren, at Ankestyrelsen i SM O-31- 86 havde truffet afgørelse om, at hjælp efter bistandslovens § 42 til en uddannelse som daginstitutionspædagog skulle ydes som fuldt tilskud under hele uddannelsen. Under henvisning til de kriterier som Ankestyrelsen havde lagt vægt på i denne afgørelse, fandt ansøgeren, at uddannelsen som fysioterapeut måtte behandles på samme måde.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt, at støtte i henhold til bistandslovens § 42 til uddannelsen som fysioterapeut skulle ydes som fuldt tilskud.

Nævnet lagde vægt på, dels at en uddannelse til fysioterapeut er en teoretisk og praktisk uddannelse og varer 3 år, dels at adgangskravet kan være 10. klassetrin, og endelig på, at indtægtsniveauet for en færdiguddannet fysioterapeut svarer til niveauet for en færdiguddannet daginstitutionspædagog.

Nævnet pålagde derfor det sociale udvalg at yde ansøgeren uddannelseshjælp som fuldt tilskud.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til fysioterapeut anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42, efter det første år af uddannelsen, skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og videregående uddannelser og i, at videregående uddannelser med en teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående uddannelser. Ankestyrelsen har endvidere taget udgangspunkt i, at uddannelsen som fysioterapeut er optaget på niveau 6 i den niveauinddeling, som anvendes af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik i den såkaldte »DUN-oversigt« (Dansk Uddannelses Nomenklatur), hvori de forskellige uddannelser er indplaceret i en gruppering fra 1-8.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, dels at adgangskravet til uddannelsen er mindst 9 måneders godkendt erhvervserfaring og enten studentereksamen, HF-eksamen eller 10 års skolegang med udvidet afgangsprøve i bestemte fag, og dels at uddannelsen er teoretisk med praktik og varer 3 år. Herudover er der lagt vægt på indtægtsniveauet (skalatrin 17-24 i det offentlige lønsystem) for en færdiguddannet fysioterapeut.

Ankestyrelsen ændrer således Amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens ændrede afgørelse medfører ikke adgang for socialudvalget til at kræve tilbagebetaling af det bevilgede uddannelseslån, som Amtsankenævnet har pålagt det sociale udvalg at bevilge som fuldt tilskud. Begrundelsen herfor er, at Amtsankenævnets afgørelser ifølge § 18 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 28. marts 1985 af forretningsorden for amtsankenævnene ikke kan tillægges opsættende virkning med henblik på, at de indbringes for Ankestyrelsen.

6.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger modtog i perioden 1977-1979 støtte i henhold til bistandslovens § 42, stk.1, til 2 år af statskundskabsstudiet. Ansøgeren ansås herefter for kompenseret. Fra 1. januar 1985 til 31. juli 1985 fik ansøgeren igen støtte i henhold til bistandslovens § 42 til fortsættelse af økonomistudiet med halvt lån og halvt tilskud. I august 1985 skiftede ansøgeren studium til datamatiker ved en EDB-skole. Det første år af studiet fik ansøgeren bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 som fuldt tilskud, og fra august 1986 skulle støtten ydes som halvt tilskud og halvt lån.

I forbindelse med at ansøgeren eventuelt ville søge orlov et år fra 1. juli 1986, ønskede han, at spørgsmålet om støtte blev taget op igen. Ved afgørelse af 19. september 1986 fastholdt socialforvaltningen, at hjælpen efter det første år af uddannelsen til datamatiker skulle ydes som halvt tilskud og halvt lån.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse. Amtsankenævnet fandt, at efter oplysningerne om, at adgangskravene til datamatikeruddannelsen er HF, studentereksamen eller højere handelseksamen uden dispensationsmuligheder, var uddannelsen til datamatiker en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42 efter det første uddannelsesår skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.

Nævnet bemærkede samtidig, at de tre uddannelser, der er refereret i SM O-31-86, ikke er sammenlignelige med datamatikeruddannelsen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at datamatikeruddannelsen er en forsøgsuddannelse, hvorfor det bør undersøges, hvorvidt 5. semesters praktikperiode generelt er ulønnet. Ligeledes bør det undersøges, om der er fravigelser i optagelseskriterierne for uddannelsen.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.

ANKRSTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til datamatiker anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42, efter det første år af uddannelsen, skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og videregående uddannelser og i, at videregående uddannelser med en teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående uddannelser. Ankestyrelsen har endvidere taget udgangspunkt i, at uddannelsen som datamatiker er optaget på niveau 5 i den niveau- inddeling, som anvendes af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik i den såkaldte "DUN-oversigt" (Dansk Uddannelses Nomenklatur), hvori de forskellige uddannelser er indplaceret i en gruppering fra 1-8.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, dels at adgangskravet til uddannelsen er studentereksamen, HF-eksamen eller lignende uddannelse, og dels at uddannelsen er teoretisk og varer 2 1/2 år. Herudover har Ankestyrelsen skønnet, at datamatikeruddannelsen antagelig vil kvalificere til konsulentmæssige arbejdsopgaver, og at lønniveauet for en færdiguddannet datamatiker formentlig vil være højere end niveauet for mange andre uddannelser, der er optaget i DUN-systemets niveau 5.

Ankestyrelsen tiltræder således, at hjælpen efter det første år af uddannelsen er ydet som halvt tilskud og halvt lån.

7.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger modtog hjælp efter bistandslovens § 42 fra den 1. september 1982 til en uddannelse som afspændingspædagog. Ansøgeren afsluttede uddannelsen i juni 1985.

I juni 1983 underskrev ansøgeren en erklæring om, at halvdelen af den hjælp, som hun fik udmålt i tiden efter 1. september 1983 i forbindelse med sin uddannelse, var tilbagebetalingspligtig. Lånedeklationen indeholdt oplysning om beregningsmåden og reglerne om tilbagebetaling.

Ansøgeren havde modtaget legat fra Statens Uddannelsesstøtte, og dette var blevet fratrukket i den del af den beregnede hjælp, der udbetaltes som tilskud. Da legatet fra Statens Uddannelsesstøtte havde dækket mere end halvdelen af den beregnede hjælp, betragtedes den hjælp, som ansøgeren havde modtaget i henhold til bistandslovesn § 42 i de sidste 2 år af uddannelsen, som lån.

I juli 1985 klagede ansøgeren over, at hun skulle tilbagebetale

halvdelen af den hjælp, som hun havde fået udbetalt efter det første studieår.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen fastholdt sin afgørelse om tilbagebetaling.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af ansøgeren.

LOVGRUNDLAG

Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Uddannelsen til afspændingspædagog anses ikke for at være en sådan højere uddannelse, at støtte efter bistandslovens § 42 skal ydes dels som tilskud og dels som lån.

Støtte til uddannelsen skal derfor ydes som fuldt tilskud.

Ankestyrelsen har taget udgangspunkt i Undervisningsministeriets opdeling af uddannelser i grunduddannelser, gymnasieuddannelser og videregående uddannelser og i, at videregående uddannelser med en teoretisk del på maksimalt 3 år anses for korte videregående uddannelser. Ankestyrelsen har endvidere taget udgangspunkt i, at uddannelsen som afspændingspædagog er optaget på niveau 4 i den niveauinddeling, som anvendes af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik i den såkaldte »DUN-oversigt« (Dansk Uddannelses Nomenklatur), hvori de forskellige uddannelser er indplaceret i en gruppering fra 1-8.

Ved afgørelsen har Ankestyrelsen lagt vægt på, dels at adgangskravet til uddannelsen kan være 10. klasse, suppleret med kurser, højskoleophold eller lignende, og dels at uddannelsen er teoretisk og praktisk og varer 3 år. Herudover er der lagt vægt på, at erhvervs- og indtægtsmulighederne i vidt omfang beror på muligheden for undervisning under fritidsloven.

Da ansøgeren har klaget over kravet om tilbagebetaling inden uddannelsens afslutning, kan hun kræve eventuelle afdrag, som hun måtte have betalt inden Ankestyrelsens afgørelse, tilbagebetalt fra socialforvaltningen.

Ankestyrelsen ændrer således forvaltningens afgørelse.

(* 1) Om uddannelsen til daginstitutionspædagog, byggetekniker, bygningskonstruktør og merkonom, se SM O-031-86.

Ankestyrelsen har behandlet en række sager om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42. Spørgsmålet var, om den uddannelse, hvortil der var ydet hjælp, kunne anses for at være en sådan højere uddannelse, at støtten efter det første år af uddannelsen skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.

Uddannelsen til socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, og datamatiker fandtes at være en sådan højere uddannelse, at hjælpen efter det første år af uddannelsen skulle ydes dels som tilskud og dels som lån.

Derimod ansås uddannelsen til afspændingspædagog ikke for at være en højere uddannelse, og hjælpen til uddannelsen skulle derfor ydes som fuldt tilskud. (* 1) I sag nr. 2 udtalte Ankestyrelsen i øvrigt, at selv om retningslinierne for ydelse af uddannelseslån er fastsat i cirkulære frem for i bekendtgørelse, består kravet om tilbagebetaling, da ansøgeren inden udbetalingen af lånet var gjort bekendt med forudsætningerne.

I sag nr. 3 udtalte Ankestyrelsen i øvrigt, at hjælpen i det første år af socialrådgiveruddannelsen burde være ydet som fuldt tilskud, selv om ansøgeren tidligere havde fået bevilget hjælp som fuldt tilskud under et ikke gennemført jurastudium.

I sag nr. 5 udtaltes det, at Ankestyrelsens ændring af Amtsankenævnets afgørelse ikke medførte adgang for det sociale udvalg til at kræve tilbagebetaling af det uddannelseslån, som nævnet havde pålagt udvalget at bevilge som fuldt tilskud, fordi nævnets afgørelse ifølge § 18 i forretningsordenen for amtsankenævnene ikke kan tillægges opsættende virkning med henblik på, at den indbringes for Ankestyrelsen.