Kontanthjælp - tildeling - boligudgifter - samboende - afsoning af længere fængselsstraf (* 1) (* 3)

Kontanthjælp - tildeling - boligudgifter - samboende - afsoning af længere fængselsstraf (* 1) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger, som havde været samlevende i ca. 5 år, og som havde et barn med samleveren, blev i slutningen af juli 1986 idømt en fængselstraf på 4 år. Ansøgeren havde fra maj 1986 modtaget hjælp efter bistandslovens § 37 svarende til halvdelen af parrets fælles faste udgifter i form af husleje, el, telefon og familieforsikring. Efter domsafsigelsen standsede socialudvalget udbetalingen af hjælp med udgangen af august 1986.

Over for Amtsankenævnet begrundede udvalget sin afgørelse med, at den nuværende bolig ikke for tiden kunne anses for nødvendig efter løsladelsen. Varme, el m.v. kunne heller ikke anses for at være en rimelig fast udgift for tiden, idet ansøgeren ikke kunne forvente udgang før omkring årsskiftet 1986/1987. Endelig bemærkede udvalget, at ansøgeren var enlig uden forsørgerforpligtelser over for samleveren, hvorfor der ikke kunne henvises til supplement til samleverens indtægter. Om samleverens forhold var det oplyst, at hun fra august 1986 modtog arbejdsløshedsdagpenge.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med udvalgets begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte bl.a., at han fra slutningen af december 1986 havde regelmæssig udgangstilladelse, og at han ville tilbringe denne tid hos sin familie. Hvis han ikke fik hjælp til halvdelen af de faste udgifter, ville hans samlever og barn ikke have et rimeligt beløb at disponere over.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 37.

Socialministeriets cirkulære at 16. december 1986 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 18 a.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter samtlige i sagen foreliggende oplysninger, herunder om afsoningens varighed, finder Ankestyrelsen, at der ikke er grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde hjælp til betaling af halvdelen af ansøgerens udgifter til husleje, el, telefon og familieforsikring.

Ankestyrelsen tiltræder således amtsankenævnets afgørelse.

En samboende ansøger, der havde et barn sammen med samleveren, fandtes ikke berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37 til betaling af boligudgifter m.v. under afsoning af en fængselsstraf på 4 år. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på afsoningens varighed.