Merudgifter - person med vidtgående fysisk handicap - udmåling af hjælp til personlig assistance - ægtefællers gensidige forsørgelsespligt (* 1) (* 2)

Merudgifter - person med vidtgående fysisk handicap - udmåling af hjælp til personlig assistance - ægtefællers gensidige forsørgelsespligt (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger, som modtog højeste førtidspension og plejetillæg på grund af lammelse i begge ben og kroppen og delvis lammelse i armene, søgte det sociale udvalg om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til personlig assistance i hjemmet. Ansøgeren var afhængig af el-kørestol og af hjælp til alle personlige fornødenheder bortset fra spisning, barbering og tandbørstning. Ansøgeren boede på en landbrugsejendom, som blev passet af ansøgerens ægtefælle. Ægtefællen havde oplyst, at hun havde arbejde i 4 timer dagligt i bedriften. Herudover havde hun ansættelse som sygehjælper - aftenvagt på et plejehjem - 56 timer hver 14. dag. Arbejdstiden var placeret i tidsrummet kl. 15.00 - kl. 23.00.

Af færdighedsskema fra fysiurgisk hospital fremgik det, at ansøgeren selv kunne færdes i el-kørestol både ude og inde. Han var i stand til selv at spise med særlige spiseredskaber, og han udførte selv en del af sin påklædning og den personlige hygiejne, ligesom han var i stand til at betjene en trykknaptelefon og til i øvrigt at kommunikere med omverdenen.

Om ansøgerens behov for personlig assistance var det i øvrigt oplyst, at ansøgeren havde brug for et par timers hjælp om morgenen til badning, påklædning og toiletbesøg. I dagens løb kunne der opstå behov for hjælp til at komme i seng og til at komme op igen, hvis ansøgeren fik brug for hvil. Det fremtidige hjælpsbehov ville i øvrigt være afhængig af, om ansøgeren fortsat ville få muskelkramper i det omfang, han havde det på ansøgningstidspunktet. Ansøgerens ægtefælle tog normalt af sted på arbejde omkring kl. 14.30, og afhængig af, om det lykkedes at træne ansøgeren op til selv at tage sin aftensmad, ville han først få brug for hjælp igen til at komme i seng omkring kl. 23.00. I nattens løb havde ansøgeren behov for at blive vendt.

Det sociale udvalg bevilgede hjælp således at der i den første uge, hvor ægtefællen var på arbejde, ydedes 2 dagtimer før kl. 14.00, en dagtime efter kl. 14.00 og inden kl. 17.00, en aftentime efter kl. 17.00 og inden kl. 23.00, og tre nattimer samt fem rådighedstimer i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 7.00. I den anden uge, hvor ægtefællen ikke arbejdede uden for hjemmet, ydedes hjælp daglig med 3 dagtimer, og herudover ydedes der 8 aflastningstimer pr. uge. Dette dækkede efter udvalgets opfattelse ansøgerens behov for hjælp i fornødent omfang i alle døgnets 24 timer. Det var herudover oplyst, at det tilkendte plejetillæg indgik til delvis dækning af udgifterne ved den personlige assistance. Disse udgifter var i marts 1985 opgjort til at udgøre ialt 14.178 kr. om måneden.

Over for amtsankenævnet anførte Statens Konsulentvirksomhed for Vanføre, at ansøgerens ægtefælle ikke havde fri på de dage, hvor hun ikke arbejdede uden for hjemmet, idet hun da var optaget af landbrugsbedriften og almindelige huslige gøremål. Det var endvidere konsulentens opfattelse, at ansøgeren alt i alt havde behov for hjælp flere timer i døgnet end bevilget af det sociale udvalg.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte socialudvalgets afgørelse om omfanget af personlig assistance til ansøgeren. Nævnet lagde herved til grund, at den personlige assistance efter de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne fra fysiurgisk hospital, måtte anses for at være bevilget i et tilstrækkeligt omfang, ligesom nævnet havde lagt vægt på, at det følger af reglerne om ægtefællers gensidige forsørgelsespligt, at ansøgerens ægtefælle er forpligtet til i ret vidt omfang at yde ansøgeren personlig assistance i overensstemmelse med hans behov herfor.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Statens Konsulentvirksomhed for Vanføre anførte bl.a, at efter socialudvalgets og amtsankenævnets vurdering skulle ansøgerens ægtefælle indgå i dækning af ansøgerens behov for personlig assistance i et sådant omfang, at hendes muligheder for at bestride eget erhverv, herunder driften af deres landbrug, blev bragt i fare.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Det sociale udvalg oplyste, at hustruen den 15. oktober 1985 fraflyttede hjemmet og søgte separation. Socialudvalget havde herefter forhøjet antallet af hjælpetimer til 15 timer i døgnet.

Socialstyrelsen udtalte over for Ankestyrelsen

»Ved udmåling af hjælpen efter § 48, stk. 3, forudsætter såvel kommunen som amtsankenævn, at hustruen indgår i plejen i et endog meget væsentligt omfang. Til trods for at hun har fuldtidsarbejde og et arbejde på familiens gård af et ikke ringe omfang, forudsættes det, at hun kan indgå i plejen med op til 12 timer i døgnet, muligvis mere. Omfanget af hustruens indsats kan direkte måles ved, at der, efter at hustruen har forladt hjemmet, udmåles langt flere hjælpetimer.

I argumentationen for, at der kan forlanges så stor en plejeindsats fra en ægtefælles side, henvises til ægtefællers gensidige forsørgelsespligt samt til, at dette princip skulle være knæsat ved tildeling af bistands- og plejetillæg.

Det er Socialstyrelsens opfattelse, at der ikke i bistandsloven gælder en sådan udvidet forsørgerpligt, og at man i øvrigt ikke direkte kan sammenligne med tildeling af bistands- og plejetillæg, idet forudsætningen for at få hjælp efter § 48, stk. 3, til privat antagne hjælpere er, at der foreligger et langt større pleje-og bistandsbehov, nemlig som udgangspunkt 24 timer i døgnet, og den hjælp, der kan ydes efter § 48, stk. 3, er den del, som ikke kan dækkes af plejetillægget til pensionen.

Hertil kommer, at kommunen tilsyneladende i forbindelse med tilkendelsen af hjælp efter § 48, stk. 3, har inddraget plejetillægget. Det bemærkes, at dette synes at være en almindelig praksis i kommunerne i disse sager.

Socialstyrelsen mener, at konstruktionen bør være den, at der ved udmålingen at hjælpen kun ydes så stort et beløb efter § 48, stk. 3, som er nødvendigt for at dække de timer, som ikke kan dækkes af plejetillægget. Dette får praktisk betydning i en del situationer f.eks. i den situation, hvor en person ikke kan få hjælpere ansat i en periode, men alligevel er nødt til at købe sig til de ydelser, som plejetillægget er beregnet til. Desuden er det et spørgsmål, om der under alle omstændigheder skal præsteres dokumentation for udgifterne, også for den del af ydelsen, som i virkeligheden hidrører fra plejetillægget«.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 6 og § 48, stk. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at det i betydeligt omfang påhviler en ægtefælle at yde en syg ægtefælle personlig pleje i overensstemmelse med vedkommendes behov herfor.

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at tilsidesætte amtsankenævnets afgørelse, for så vidt angår udmålingen af den hjælp, der blev ydet ansøgeren i de uger, hvor hustruen ikke havde arbejde uden for hjemmet.

Ankestyrelsen har herved alene taget stilling til de forhold, der forelå ved nævnets afgørelse.

I en sag om hjælp til personlig assistance efter bistandslovens § 48, stk. 3, til en gift ansøger, der modtog højeste førtidspension og plejetillæg, fandtes der ikke grundlag for at tilsidesætte udmålingen af den hjælp, der blev ydet ansøgeren i de uger, hvor hustruen ikke havde arbejdet uden for hjemmet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det i betydeligt omfang påhviler en ægtefælle at yde en syg ægtefælle personlig pleje i overenstemmelse med vedkommendes behov.