Førtidspension - tildeling - nedsættelse af erhvervsevnen - helbredsmæssige forhold - bedømmelsesgrundlag - socialt betinget supplerende selverhverv - varigt forsørgelsesbehov - udelukkelsesgrænse - tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag - alder - uændrede forhold (* 2) (* 4)

Førtidspension - tildeling - nedsættelse af erhvervsevnen - helbredsmæssige forhold - bedømmelsesgrundlag - socialt betinget supplerende selverhverv - varigt forsørgelsesbehov - udelukkelsesgrænse - tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag - alder - uændrede forhold (* 2) (* 4)

LOVGRUNDLAG

Ifølge lov om social pension § 14, stk. 3, kan forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

2) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og

3) personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Ifølge lovens § 14, stk. 5, kan socialministeren fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Ifølge § 7, stk. 1, i socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension, er tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, betinget af, at ansøgerens indtægter sammen med en eventuel ægtefælles indtægter ikke skønnes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag.

Ifølge § 8, stk. 1 og 2, kan der ved en samlet årlig indtægt, opgjort efter § 7, der overstiger det beløb, der højst kan udbetales i dagpenge, jfr. § 24, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke tilkendes førtidspension til en gift ansøger. Ved en samlet årlig indtægt, der overstiger 55% af dette beløb, kan der ikke tilkendes førtidspension til en enlig ansøger.

Beløbet for gifte ansøgere er pr. 1. januar 1987 ca. 107.000 kr.

Denne bekendtgørelse er med virkning fra 1. januar 1987 afløst af bekendtgørelse nr. 747 af 7. november 1986. § 7, stk. 1, har følgende ordlyd: »Tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, er betinget af, at ansøgerens forsørgelsesgrundlag ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 8.«

Udover ændringen af § 7, stk. 1, er der som nyt stykke fastsat følgende i stk. 5: »Når forsørgelsesgrundlaget er under indtægtsgrænserne i § 8, tilkendes der førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, og efter § 14, stk. 3, nr. 3, hvis sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.«

Ifølge § 8, stk. 1 og 2, er indtægtsgrænsen for forsørgelsesgrundlaget, som det opgøres efter § 7, for en gift ansøger det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af dette beløb.

I tilslutning til ændringen af bekendtgørelsens § 7 har Sikringsstyrelsen i vejledning af 17. november 1986 ændret pkt. 73-75 i vejledningen af 5. september 1984. I pkt. 73 nævnes således, at visse ydelser ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen efter § 7, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes til forsørgelse. Dette gælder f.eks. invaliditetsbeløb.

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i marts 1984 som 58-årig. Hun havde under ægteskabet haft forskelligt ufaglært arbejde, senest fra 1971 til 1975 i sin brors firma.

Ansøgeren ophørte med arbejdet på grund af ryggener og dårlige nerver og indgav i 1976 ansøgning om invalidepension. I forbindelse hermed blev hun henvist til arbejdsprøvning, hvilket hun afslog. Hun fik herefter afslag på invalidepension. Dette blev tiltrådt af Ankestyrelsen, der henviste til revalidering. Hun havde ikke siden været i erhvervsmæssig beskæftigelse, og der havde ikke været iværksat revalideringsmæssige foranstaltninger.

Ved ansøgningen om førtidspension var forsørgelsesgrundlaget ægtefællens arbejdsløshedsdagpenge.

Ansøgeren havde lettere ryggener, og hendes brug af højre arm og hånd var indskrænket på grund af carpaltunnelsyndrom. Hendes hysteriforme reaktionsmåde forværrede generne, og hun havde et stort medicinforbrug.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension, idet erhvervsevnen bedømtes i forhold til husligt arbejde i hjemmet.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ansøgerens ægtefælle havde et arbejdstilbud efter reglerne for langtidsledige i perioden 25. februar - 24. september 1985. Han overgik herefter til efterløn, der udbetaltes med den maksimale sats. Derudover var der en mindre renteindtægt.

Ansøgeren var i januar 1987 hospitalsindlagt på grund af en stofskiftelidelse.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få tilkendt helbredsbetinget førtidspension, da hendes erhvervsevne, bedømt i forhold til husligt arbejde i hjemmet, ikke er nedsat med mindst halvdelen.

Da ægtefællen har en indtægt, der overstiger den i Socialministeriets bekendtgørelse fastsatte udelukkelsesgrænse, kan der ikke tilkendes behovsbestemt førtidspension.

Ankestyrelsen tiltræder derfor Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

2.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i september 1985 som 58-årig. Hun havde været hjemmearbejdende siden indgåelse af ægteskab i 1947.

Ansøgerens ægtefælle var i december 1982 overgået til efterløn, fra 1985 efter 80% satsen, svarende til 90.645 kr. på årsbasis. Pr. 1. juli 1987 ville han overgå til folkepension. Bortset fra en mindre renteindtægt på 488 kr. om året var der ingen indtægter ud over efterlønnen.

Ansøgeren led af slidgigt i knæene og i højre håndled og pegefinger. Hun var endvidere betydelig overvægtig og havde forhøjet blodtryk. Ved en ortopædkorirgisk speciallægeundersøgelse fandtes ingen bevægeindskrænkning i hofte-, knæ- og ankelled, og generne henførtes til den svære overvægt. De røntgenologiske forandringer var alderssvarende og meget diskrete.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet fandt, at ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold ikke havde medført en nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, og at de sociale forhold ikke talte for at tilkende pension.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder ikke, at ansøgeren på tidspunktet for nævnets afgørelse opfyldte lovens betingelser for at få førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgerens erhvervsevne ikke skønnes at være nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold eller af helbredsmæssige og andre grunde.

Ved denne afgørelse har Ankestyrelsen i lighed med nævnet fundet, at erhvervsevnenedsættelsen på tidspunktet for nævnets afgørelse skulle bedømmes i forhold til ansøgerens mulighed for at udføre husligt arbejde i hjemmet.

Under hensyn til den ændrede formulering af § 7 ved Socialministeriets bekendtgørelse af 7. november 1986 finder Ankestyrelsen, at der fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 1987 som udgangspunkt må anses at være behov for, at en hidtil hjemmearbejdende ægtefælle påtager sig indtægtsgivende arbejde, når den anden ægtefælles indtægt er under indtægtsgrænsen i § 8.

Ankestyrelsen finder derfor, at fra 1. januar 1987 er bedømmelsesgrundlaget for så vidt angår erhvervsnedsættelsen et supplerende selverhverv, som må anses for påkrævet af sociale grunde.

Efter det oplyste om ansøgerens alder og helbred finder Ankestyrelsen herefter, at hun fra 1. januar 1987 er berettiget til førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 2, idet hendes erhvervsevne fra dette tidspunkt må anses for nedsat med halvdelen af helbredsmæssige og andre grunde.

Pensionen tilkendes således fra den 1. januar 1987.

3.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i oktober 1984 som 55-årig. Hun havde været hjemmearbejdende siden indgåelse af ægteskab i 1958.

Ansøgerens ægtefælle, der var 2 år ældre, arbejdede som dekoratør og havde en lønindtægt på 92.567 kr. i 1984 og 82.273 kr. i 1985. Han blev i 1985 opereret for lungekræft, men kom i arbejde igen, og hans lønindtægt for 1986 var anslået til ca. 95.500 kr. Der var efter det oplyste ikke udsigt til, at indtægten kunne forøges i de kommende år.

Ansøgeren havde en let rygskævhed og led endvidere af depressioner, hvorfor hun var behandlet medicinsk siden december 1984 med nogen virkning. Hun betegnedes af en speciallæge i psykiatri som trist, men ikke dybere deprimeret, og præget af træthed og ringe energi.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet vurderede ansøgerens erhvervsevne i forhold til husligt arbejde i eget hjem.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få tilkendt førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgerens erhvervsevne ikke skønnes at være nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold eller af helbredsmæssige og andre grunde.

Ved denne afgørelse har Ankestyrelsen i lighed med nævnet lagt til grund, at erhvervsevnenedsættelsen på tidspunktet for nævnets afgørelse skal bedømmes i forhold til ansøgerens mulighed for at udføre husligt arbejde i hjemmet.

Under hensyn til den ændrede formulering af § 7 ved Socialministeriets bekendtgørelse af 7. november 1986 finder Ankestyrelsen, at der fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar 1987 som udgangspunkt må anses at være behov for, at en hidtil hjemmearbejdende ægtefælle påtager sig indtægtsgivende arbejde, når den anden ægtefælles indtægt er under indtægtsgrænsen i § 8.

Ankestyrelsen finder derfor, at fra den 1. januar 1987 er bedømmelsesgrundlaget for så vidt angår erhvervsnedsættelsen et supplerende selverhverv, som må anses for påkrævet af sociale grunde.

Ankestyrelsen finder imidlertid efter det oplyste om ansøgerens alder og helbred, at der ikke skulle være noget til hinder for, at hun kunne supplere ægtefællens indtægt ved indtægtsgivende arbejde.

Ankestyrelsen stadfæster derfor Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

4.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i juni 1984 som 52-årig. Hun var uddannet bogbinder, men havde ikke haft arbejde uden for hjemmet siden indgåelse af ægteskab i 1949. Hun havde ingen helbredsklager af betydning.

Ansøgerens ægtefælle havde haft arbejde som værktøjsmager indtil 1984 og havde derefter fået tilkendt højeste førtidspension. Ægtefællerne havde nu ikke andre indtægter end hans pension.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at ansøgerens alder og helbred ikke skulle være til hinder for, at hun supplerer ægtefællens pension ved indtægtsgivende arbejde.

Ankestyrelsen tiltræder derfor Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

5.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i april 1985 som 56-årig. Hun havde været fuldtids udearbejdende fra 1960 til 1976, hvor hun blev arbejdsløs. Hun havde herefter modtaget arbejdsløshedsdagpenge, afbrudt af 2 perioder med beskæftigelsesarbejde efter reglerne om arbejdstilbud til langtidsledige. Ansøgeren mente sig ikke i stand til at modtage et nyt arbejdstilbud af helbredsmæssige grunde. Dagpengene ophørte derfor i marts 1985.

Ansøgeren var noget overvægtig og led af eksem i ansigtet, på højre underben og på hænder.

Efter ophør af ansøgerens arbejdsløshedsdagpenge var forsørgelsesgrundlaget ægtefællens højeste førtidspension, som han fik tilkendt omkring 1975.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet lagde især vægt på, at forsørgelsesgrundlaget i form af ægtefællens højeste førtidspension måtte anses for passende, og at ansøgeren skønnedes at kunne påtage sig erhvervsarbejde.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få tilkendt helbredsbetinget førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at erhvervsevnen ikke skønnes at være nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold, vurderet i forhold til fuld erhvervsmæssig beskæftigelse.

Ankestyrelsen har endvidere fundet, at ansøgerens alder og helbred ikke skulle være til hinder for, at hun supplerer ægtefællens pension ved indtægtsgivende arbejde. Hun opfylder derfor heller ikke betingelserne for at få behovsbestemt førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3.

Ankestyrelsen tiltræder således Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

6.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i marts 1984 som 57-årig. Hun havde haft rengøringsarbejde svarende til lidt under halv tid. I 1983 nedsatte hun arbejdstiden til 7 timer ugentlig og ophørte helt med udgangen af marts 1984, da hun ikke følte, at hun magtede mere.

Ansøgeren led af rygsmerter og migræne. Hun havde endvidere åreknuder på begge ben, og hun følte sig træt og belastet. Hun havde i 1983 søgt invalidepension, men fik afslag, hvilket blev tiltrådt af Ankestyrelsen i december 1984.

På tidspunktet for ansøgningen om førtidspension modtog ansøgerens ægtefælle arbejdsløshedsdagpenge med ca. 103.000 kr. om året.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet skønnede, at ansøgerens erhvervsevne bedømt i supplerende erhverv ikke på rent lægeligt grundlag var nedsat med mindst halvdelen. På baggrund af ægtefællden indtægt og ansøgerens mulighed for at varetage en beskæftigelse af et vist omfang skønnede nævnet endvidere, at der ikke forelå et varigt forsørgelsesbehov.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ægtefællens indtægt var i 1985 96.726 kr. i form af arbejdsløshedsdagpenge plus en renteindtægt på 130 kr.

Det var endvidere oplyst, at ægtefællen ligeledes havde søgt pension og fra 1. november 1986 havde modtaget forskud på forhøjet almindelig førtidspension.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

For tiden indtil 1. november 1986, hvor ægtefællen modtog arbejdsløshedsdagpenge, finder Ankestyrelsen, at der forelå et passende forsørgelsesgrundlag, jfr. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen af 5. september 1984. Ankestyrelsen finder således, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspension frem til den 1. november 1986.

For så vidt angår tiden efter denne dato hjemvises sagen til fornyet behandling i nævnet med henblik på ansøgerens eventuelle berettigelse til pension i tilslutning til, at nævnet tager stilling til ægtefællens pensionsansøgning.

7.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i juli 1984 som 58-årig. Hun havde indtil 1973 haft deltids rengøringsarbejde, men havde ikke siden haft arbejde uden for hjemmet. Hun havde ingen helbredsklager af betydning.

Ansøgerens ægtefælle overgik til efterløn i 1983 i forbindelse med en arbejdsskade. I 1985 var ægtefællernes forsørgelsesgrundlag opgjort til efterløn 99.528 kr., samt renteindtægt 9.428 kr., ialt 108.956 kr., hvortil kom et formuetillæg.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet henviste til, at ansøgerens erhvervsevne bedømt i forhold til husligt arbejde i hjemmet ikke skønnedes nedsat til halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold alene, og at de samlede indtægter uanset nedgangen var for høje til, at behovsbestemt førtidspension kunne tilkendes.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

I januar 1987 oplystes det, at ægtefællens efterløn udgjorde 87.400 kr., og at renteindtægten var faldet til ca. 3.000 kr. Formuetillægget var for 1986 oplyst til 1.360 kr.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for førtidspension i tiden frem til udgangen af 1986. Der er herved lagt vægt på, at hverken sociale eller helbredsmæssige forhold talte for pension. Ankestyrelsen stadfæster således Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

Under hensyn til ændringen af bekendtgørelsens § 7 finder Ankestyrelsen imidlertid, at ansøgeren fra ændringens ikrafttræden den 1. januar 1987 er berettiget til førtidspension efter love om social pension § 14, stk. 3, nr. 3.

Ankestyrelsen har tillige lagt vægt på ansøgerens alder og ægtefællens indtægtsnedgang.

Pensionen tilkendes således fra den 1. januar 1987.

8.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i oktober 1985 som 59-årig. Hun havde ikke haft arbejde uden for hjemmet siden indgåelsen af ægteskab i 1948. Hun havde ingen helbredsklager af betydning.

Forsørgelsesgrundlaget bestod af ægtefællens højeste førtidspension, som han havde modtaget siden 1982, samt en renteindtægt på ca. 7.500 kr. årligt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet henviste navnlig til, at der ikke sås at være sket nogen væsentlig ændring i den økonomiske situation siden tilkendelsen af højeste pension til ægtefællen i 1982.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Efter det oplyste om ægtefællens indtægtsforhold finder Ankestyrelsen, at ansøgeren ikke har opfyldt betingelserne for førtidspension for tiden frem til udgangen af 1986, idet indtægten skønnes at have udgjort et passende forsørgelsesgrundlag. Ankestyrelsen stadfæster således Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

Under hensyn til ændringen af bekendtgørelsens § 7 og til ansøgerens alder finder Ankestyrelsen imidlertid, at hun fra ændringens ikrafttræden er berettiget til førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3.

Pensionen tilkendes således fra den 1. januar 1987.

9.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift mand søgte førtidspension i februar 1985 som 62-årig. Han havde efter det oplyste ikke haft erhvervsmæssig beskæftigelse siden 1980, men var indehaver af en udlejningsejendom med 8 lejligheder, hvoraf han selv beboede den ene. Han passede selv ejendommen, bistået af ægtefællen.

Ansøgeren led af slidgigt i ryggen og knæene.

Ansøgerens ægtefælle var i 1983 overgået til efterløn som deltidsforsikret, men havde fortsat en mindre arbejdsindtægt.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på helbredsbetinget og behovsbestemt førtidspension.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

For Ankestyrelsen var det oplyst, at forsørgelsesgrundlaget, bestående af efterløn, renteindtægt og overskud af udlejningsejendom, var opgjort til 108.349 kr. i 1985 og anslået til ca. 102.000 kr. i 1986.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgerens erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold bedømt i forhold til supplerende selverhverv.

Under hensyn til, at forholdene i en årrække i det væsentlige har været uændrede finder Ankestyrelsen ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold i øvrigt taler for tilkendelse af førtidspension.

Ankestyrelsen stadfæster således Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

10.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i september 1984 som 63-årig. Hun havde under ægteskabet passet en mindre landejendom og havde ikke herudover haft arbejde uden for hjemmet. Hun havde ingen helbredsklager af betydning.

På ansøgningstidspunktet var forsørgelsesgrundlaget en renteindtægt på ca. 14.000 kr. samt ægtefællens efterløn, der da udgjorde ca. 78.000 kr., ialt ca. 92.000 kr. årligt.

Fra 1. maj 1985 ophørte ægtefællens efterløn, idet han fra denne dato fik udbetalt forskud på mellemste førtidspension. Han fik kort efter tilkendt mellemste pension med virkning fra 1. maj 1985.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet skønnede, at erhvervsevnen ikke var nedsat med halvdelen. Nævnet skønnede endvidere, at ansøgeren og ægtefællen ikke varigt havde et utilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag, ligesom der ikke sås at være indtrådt nogen social begivenhed, hvorved ansøgeren og ægtefællen havde mistet en større eller mindre del af det hidtidige forsørgelsesgrundlag.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

SUPPLERENDE OPLYSNINGER EFTER ANKEN

Ansøgeren blev enke i juli 1986, hvorefter nævnet fra den 1. august 1986 tilkendte hende almindelig førtidspension i medfør af lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for førtidspension for tiden indtil 1. maj 1985.

Ankestyrelsen finder derimod, at ansøgeren er berettiget til førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3, fra tidspunktet for ægtefællens overgang fra efterløn til mellemste førtidspension, idet indtægten fra dette tidspunkt ikke længere skønnes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag.

Pensionen tilkendes derfor med virkning fra den 1. maj 1985.

Ankestyrelsen ændrer således Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

11.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift kvinde søgte førtidspension i april 1985 som 65-årig. Hun havde ikke haft arbejde uden for hjemmet siden indgåelse af ægteskab i 1949. Hun havde ingen helbredsklager af betydning.

På ansøgningstidspunktet modtog ægtefællen efterløn, der udbetaltes med den maksimale sats. Den 1. juli 1985 overgik han til 80% satsen. Udover efterlønnen var der ingen indtægter af betydning.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Revaliderings- og Pensionsnævnet gav afslag på førtidspension.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

ANKESTYRELSENS OVERVEJELSER OG AFGØRELSE

Efter det oplyste om indtægtsforholdene finder Ankestyrelsen, at ansøgeren indtil udgangen af 1986 ikke har opfyldt betingelserne for pension, idet indtægten skønnes at have udgjort et passende forsørgelsesgrundlag. Ankestyrelsen tiltræder således Revaliderings- og Pensionsnævnets afgørelse.

Under hensyn til ændringen af bekendtgørelsens § 7 finder Ankestyrelsen imidlertid, at ansøgeren fra ændringens ikrafttræden den 1. januar 1987 er berettiget til førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3.

Ankestyrelsen har tillige lagt vægt på ansøgerens alder og ægtefællens indtægtsnedgang fra 1. juli 1985.

Pensionen tilkendes således fra den 1. januar 1987.

(* 1) Afgørelserne betyder en ændring fra 1. januar 1987 af dele af den praksis vedrørende behovsbestemt pension og socialt betinget supplerende selverhverv, der fremgår af SM-meddelelserne

P-002-85, P-005-85, P-007-85, P-012-85, P-005-86, P-009-86, P-015-86 og P-017-86.

Sagerne vedrører tildeling af førtidspension og er behandlet på baggrund af de ændrede regler pr. 1. januar 1987 om behovsbestemt pension. (* 1) I sagerne 1-3 er der særligt taget stilling til bedømmelsesgrundlaget for gifte ansøgere. Ankestyrelsen har fundet, at der som følge af de ændrede regler fra 1. januar 1987 som udgangspunkt er social indikation for supplerende erhverv, når forsørgelsesgrundlaget er under udelukkelsesgrænsen.

Sagerne 4-11 vedrører gifte ansøgere i alderen fra 52 til 65 år uden helbredsklager af betydning. Sagernes rækkefølge er bestemt af ansøgernes alder. Ankestyrelsen har som udgangspunkt fundet, at gifte ansøgere, som ikke har haft erhvervsarbejde i en årrække, og som ikke skønnes at have erhvervsmuligheder på grund af alderen, i almindelighed fra 1. januar 1987 er berettiget til pension, hvis forsørgelsesgrundlaget er under udelukkelsesgrænsen.