Legislator Case Law & Legislation
W19871903325 DK

Kontanthjælp - rimeligt begrundede enkeltudgifter - isættelse af vinduesruder - gulvreparation - indlæggelse af el og vand - støtte fra legatfond (* 2)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 19033 Historic

Kontanthjælp - rimeligt begrundede enkeltudgifter - isættelse af vinduesruder - gulvreparation - indlæggelse af el og vand - støtte fra legatfond (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En samboende ansøger, der modtog hjælp efter bistandslovens § 37, søgte socialforvaltningen om hjælp til isættelse af nye vinduesruder og på lidt længere sigt hjælp til en anden bolig. Ansøgerens samlever modtog mellemste førtidspension. Parret havde 2 børn på henholdsvis 5 år og 1 1/2 år. Om familiens boligforhold var det oplyst, at boligen, der var liggende i et kollektivt boliganlæg, var meget dårlig, idet der manglede vinduer i boligen, og der var ikke indlagt vand eller el. Boligen var i øvrigt fugtig og plaget af rotter. Udgiften til den ansøgte reparation var anslået til ca. 4.000 kr. Ansøgeren har efterfølgende søgt om kontanthjælp til istandsættelse af gulve i boligen, (reparation af huller) samt indlæggelse af el og vand. Over for socialforvaltningen har ansøgeren senere oplyst, at familien primært ønskede at blive boende i den nuværende bolig.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen fandt ikke, at der som rimeligt begrundede enkeltudgifter i henhold til bistandslovens § 40, stk. 1, normalt kunne ydes hjælp til istandsættelser eller egentlige bygningsforbedringer af boliger. Forvaltningen fastholdt derfor det tidligere givne afslag på hjælp til udskiftning af ruder på grund af vinduernes tilstand og hjælp til reparation af vinduerne. Socialforvaltningen fandt heller ikke grundlag for yde kontanthjælp til reparation af gulve og indlæggelse af el og vand i familiens bolig.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

I anken anførtes det, at familiens boligforhold var så dårlige, at børnenes sundhedstilstand var truet, og at der derfor burde ydes hjælp også under hensyn til det ringe beløb, der var tale om.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 40, stk. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter oplysningerne om familiens social forhold, herunder at der er to mindreårige børn i hjemmet, og familiens boligforhold, fandt Ankestyrelsen, at ansøgeren i henhold til bistandslovens § 40, stk. 1, var berettiget til den ansøgte hjælp til isættelse af ruder samt reparation af gulv i familiens bolig.

Ankestyrelsen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at yde hjælp til indlæggelse af el og vand.

Da en legatfond havde ydet midlertidig hjælp til isættelse af ruder, forudsatte Ankestyrelsen, at den udmålte hjælp til isættelse af ruder blev indbetalt til fonden.

Endelig adm. afgørelse 1987 19033 Historic

En samboende ansøger med to mindreårige børn, som modtog hjælp efter bistandslovens § 37, fandtes berettiget til hjælp efter lovens § 40, stk. 1, til isættelse af ruder samt reparation af gulv i pågældendes bolig. Derimod fandt Ankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at yde hjælp til indlæggelse af el og vand i boligen. Da ansøgeren midlertidigt havde modtaget støtte fra en legatfond til betaling af isættelsen af ruder, forudsattes det, at den udmålte hjælp til isættelse af ruder blev indbetalt til fonden (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →