Legislator Case Law & Legislation
W19871901825 DK

Kontanthjælp - tildeling - udnyttelse af arbejdsmuligheder - uddannelsessøgende ægtefælle (* 2) (* 4)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 19018 Historic

Kontanthjælp - tildeling - udnyttelse af arbejdsmuligheder - uddannelsessøgende ægtefælle (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En gift ansøger med 3 mindreårige børn søgte det sociale udvalg om kontanthjælp efter bistandsloven i begyndelsen af januar 1986. Ansøgeren havde på ansøgningstidspunktet halvtidsbeskæftigelse. Hendes nettoindtægt udgjorde 4.154 kr. månedligt. Hun havde forgæves søgt at få fuldtidsarbejde. Ansøgerens ægtefælle havde fra 1. september til 31. december 1985 haft en lønindtægt på ca. 10.000 kr. månedlig. Fra 1. januar til 14. januar 1986 modtog han arbejdsløshedsdagpenge. Den 14. januar 1986 påbegyndte han et universitetsstudium, og fra samme dato var han berettiget til stipendier og lån fra Statens Uddannelsesstøtte. Familiens faste udgifter var opgjort til 5.866 kr. pr. måned.

Det sociale udvalg besluttede at yde hjælp til ansøgeren med 1/3 af familiens faste udgifter, dog fuldt fagforeningskontingent, idet dette efter udvalgets opfattelse svarede til ansøgerens hidtidige forsørgelsesandel. Udvalget tilføjede, at en beregning af hjælp til ægtepar med fradrag af mandens indtægt i form af stipendier ville bevirke, at der i så fald blev ydet hjælp til ansøgerens ægtefælle som studerende, hvilket ville være i strid med bistandslovens § 38.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Nævnet tog udgangspunkt i, at formålet med bistandslovens § 38, stk. 3, var at præcisere, at en ægtefælle til en ansøger ikke behøver at opgive en uddannelse, fordi ansøgeren søger om kontanthjælp. Amtsankenævnet fandt, at bistandslovens § 38, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse, da der var nær sammenhæng mellem standsningen af arbejdsløshedsdagpenge til ansøgerens ægtefælle, ægtefællens påbegyndelse af en uddannelse og ansøgningen om kontanthjælp.

Da ansøgerens ægtefælle som studerende herefter ikke i tilstrækkelig grad havde udnyttet sine arbejdsmuligheder efter § 38, stk. 1, og stk. 2, og da der var gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefællerne, fandt nævnet, at ansøgeren ikke er berettiget til hjælp. Nævnet tilføjede, at den omstændighed, at ægtefællen tidligere havde studeret ved universitetet uden at bestå første årsprøve, ikke medførte, at § 38, stk. 3, kunne finde anvendelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgeren anførte, at der efter hendes opfattelse ikke fandtes belæg hverken i lovens tekst eller dens forarbejder for at fastslå, at bistandslovens § 38, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse.

LOVGRUNDLAG

Lov om social bistand, § 6, § 37 og § 38.

Efter bistandslovens § 38, stk. 3, der blev gennemført ved lov nr. 205 af 22. maj 1985, er reglerne i lovens § 38, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., ikke til hinder for, at der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse. Ifølge Folketingets socialudvalgs betænkning om lovforslaget er udvalget »under udvalgsbehandlingen nået til den konklusion, at det bør fastslås i selve loven, at en ægtefælle til en ansøger om kontanthjælp ikke skal være tvunget til at opgive en igangværende uddannelse, for at den anden ægtefælle kan få kontanthjælp. Med det ændringsforslag, der er stillet af udvalget, skabes der udtrykkelig hjemmel herfor.« I betænkningen er endvidere anført følgende: »Ved ændringsforslaget præciseres det, at en ægtefælle til en ansøger ikke behøver at opgive en uddannelse, fordi ansøgeren søger om kontanthjælp, hvorimod hovedreglen i stk. 2 fortsat gælder, hvis det er ansøgeren selv, der er under uddannelse.«

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltræder Amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

Endelig adm. afgørelse 1987 19018 Historic

En gift ansøger søgte om kontanthjælp efter bistandsloven i januar 1986 i forbindelse med, at ansøgerens ægtefælle havde påbegyndt et universitetsstudium. Ægtefællen havde forud for pågyndelsen af studiet dels haft arbejdsindtægt og dels modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Ansøgeren havde deltidsarbejde.

Ankestyrelsen tiltrådte, at ansøgeren ikke havde været berettiget til hjælp, da bistandslovens § 38, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse.

Der henvistes til, at der var nær sammenhæng mellem standsningen af arbejdsløshedsdagpenge til ægtefællen, ægtefællens påbegyndelse af en uddannelse og ansøgningen om hjælp. Da ansøgerens ægtefælle som studerende herefter ikke i tilstrækkelig grad havde udnyttet sine arbejdsmuligheder efter lovens § 38, stk. 1 og stk. 2, og da der er gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller, fandtes ansøgeren ikke berettiget til hjælp (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →