Virksomhedsoverdragelse - goodwill - skattepligt (* 1)

Virksomhedsoverdragelse - goodwill - skattepligt (* 1)

Revisionsfirmaet A ApS klagede for skatteåret 1985/86 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset selskabet for skattepligtig af et beløb på 200.000 kr. i form af vederlagsfri overtagelse af goodwillværdi fra B Revisionskontor ApS, beregnet som 33 1/3% af honorarindtægterne i selskabet B året før.

Det fremgik af sagen, at selskabets hovedanpartshaver ultimo september 1984 ejede 25.000 kr. anparter i B Revisionskontor ApS, og at de sidste 5.000 kr. anparter var ejet af nærværende selskab. Hovedanpartshaveren var og havde stedse været ansat i nærværende selskab, og dette selskab havde på konsulentbasis udført revisionsmæssigt arbejde for B ApS. Arbejdet var faktureret løbende til B ApS.

I forbindelse med lovgivningskrav om øget kapital i anpartsselskaber samt i forbindelse med en nedgang i klientporteføljen og økonomiske problemer havde B ApS i august måned 1984 anmeldt betalingsstandsning. Betalingsstandsningen havde som formål at undersøge mulighederne for en debitorordning, eventuelt i forbindelse med en afvikling af virksomheden. Efter drøftelse med kreditorerne var det blevet besluttet at afvikle virksomheden og afhænde aktiverne til tredjemand.

Aktiver og passiver var registreret til henholdsvis godt 19.000 kr. og godt 76.000 kr., heraf skyldig løn og feriepenge ca. 71.000 kr.

Denne status var gennemgået med selskabets kreditorer, og spørgsmålet om eventuel goodwill i selskabet B ApS var rejst af kreditorerne. På denne baggrund blev spørgsmålet om eventuel goodwill forelagt for Foreningen af Registrerede Revisorer, og der var ikke fastsat nogen værdi af goodwill i forbindelse med selskabets overtagelse af klienter fra B ApS.

B ApS's eneste ansatte havde været to kontorassistenter, idet revisionskontoret som anført havde købt revisormæssig bistand af nærværende selskab, hvor hovedanpartshaveren var ansat. Under betalingsstandsningen var samtlige aktiver overdraget til selskabet, idet dette som betaling herfor havde overtaget forpligtelserne over for de to ansatte kontorassistenter. Endvidere havde selskabet overtaget klienterne i B Revisionskontor ApS, idet dette selskab havde meddelt alle sine klienter, at arbejdet fremover ville blive udført af det klagende selskab.

Ved den påklagede ansættelse var det antaget, at selskabet ved betalingsstandsningen og opløsningen af B Revisionskontor ApS havde fået tilført en kreds af klienter, således at der ville være at fastsætte et goodwillbeløb herfor, og da selskabet havde modtaget goodwill vederlagsfrit, var ydelsen anset for en skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4 c. Der var ved afgørelsen henset til, at hovedanpartshaveren havde den dominerende indflydelse.

Over for Landsskatteretten fastholdt selskabets advokat, at der ikke havde kunnet registreres nogen goodwillværdi ved overdragelsen til selskabet. I forbindelse med salgsdrøftelserne var det forsøgt at afhænde aktiverne til et andet revisionsfirma. Det havde ikke været muligt, uden at hovedanpartshaveren personlig skulle indgå på en konkurrenceklausul, hvorfor det gennemførte salg havde været det bedst opnåelige. Hertil kom, at en eventuel goodwill tilhørte hovedanpatshaveren personlig, subsidiært selskabet, hvorfra hovedanpartshaveren som ansat havde udøvet revisionsmæssig virksomhed og dermed havde haft klientkontakt.

Klagerens advokat henviste endvidere til, at kreditorerne i forbindelse med betalingsstandsningen var underrettet om de påtænkte salg af virksomhedens aktiver, og de konkrete aktiver var gennemgået og gennemdrøftet med kreditorerne, herunder især med repræsentanter for X kommune og distriktstoldkammeret i Y. Især spørgsmålet om goodwillfastsættelse var gjort til genstand for drøftelse, hvorfor der blev indhentet ovennævnte udtalelse fra Foreningen af Registrerede Revisorer. På baggrund heraf og konkurslovens § 15, stk. 2, gjorde advokaten gældende, at fastsættelsen af goodwill var blevet godkendt af kreditorerne, herunder af X kommune, som var repræsentant for Statsskattedirektoratet.

Af den af Foreningen af Registrerede Revisorer afgivne udtalelse fremgik, at der efter foreningens opfattelse ikke ville være nogen goodwillværdi, når der som her ikke var pålagt nogen konkurrenceklausul. Det fremgik videre, at der ved normalt salg af en revisorvirksomhed sædvanligvis ville blive fastsat en på grundlag af bruttohonoraromsætningen beregnet goodwillværdi.

Da overdragelsen ikke var sket mellem uafhængige parter, fandt Landsskatteretten ikke at kunne tillægge den manglende konkurrenceklausul betydning ved vurdering af spørgsmålet om en goodwillværdi. Retten fandt heller ikke, at kreditorernes godkendelse af den under betalingsstandsningen opstillede status kunne afskære skattemyndighederne fra at fastsætte en goodwillværdi.

Det var herefter rettens opfattelse, at det var med rette, at der - som det var sædvanligt ved salg af en revisorvirksomhed - var fastsat en goodwillværdi. Da den ved ansættelsen fastsatte værdi ikke fandtes at være for høj, og da der endvidere var tale om vederlagsfri overdragelse, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 146

Ved et revisionsfirmas overtagelse af et andet revisionsfirma, der var under betalingsstandsning, blev det overtagende firma beskattet af vederlagsfri overdragelse af goodwillværdi, selv om der ikke var nogen konkurrenceklausul, idet samme person var hovedanpartshaver i begge selskaber, og havde udført revisionsopgaverne for det ophørende selskab.