Livsforsikring - belåning. (* 1)

Livsforsikring - belåning. (* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked, hvorefter han ved tilbagekøb af en livsforsikring og samtidig tilbagebetaling af et med sikkerhed i forsikringspolicen optaget policelån ville miste rentefradragsretten for tidligere år for de på policelånet betalte renter, for så vidt angik renterne af den del af lånet, der svarede til forsikringens tilbagekøbsværdi, ligesom policelånet i samme omfang ikke kunne fratrækkes ved formueopgørelsen, jf. bestemmelsen i ligninglovens § 18.

Det var oplyst, at klageren den 1. december 1981 havde tegnet en livsforsikring med kapitaludbetlaing ved død eller ved forsikredes oplevelse af forsikringsperiodens udløb den 1. december 1991. Denne forsikring påtænkte klageren at tilbagekøbe, idet han samtidig ville tilbagebetale et med sikkerhed i denne forsikringspolice optaget lån.

Livsforsikringen var tegnet for en 10-års periode med en dertil svarende præmiebetalingsperiode. Klageren havde fra 1. januar 1982 til 1987 betalt 250.000 kr. i årlig præmie. Ved at tilbagekøbe forsikringen og indfri policelånet ville fremkomme en friværdi på ca. 200.000 kr. Ved samtidig at tilbagekøbe en ubelånt livsforsikringspolice med en pr. 2. juni 1986 opgjort tilbagekøbsværdi på i alt 733.920 kr. inklusive bonus ville der blive frigjort et nettoprovenu på ca. 930.000 kr., som klageren ønskede at anvende til gennemførelse af et af ham ønsket skifte med sine børn i anledning af hans hustrus død i 1986.

Klageren havde løbende foretaget fradrag for renter ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, for så vidt angik policelånet, ligesom lånesummen vedrørende dette lån var fratrukket ved formueopgørelsen.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 18, stk. 1, kan lån, der optages med sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnet i tiden efter den 30. november 1939, kun bringes til fradrag i den skattepligtige formue, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi. Efter samme bestemmelses stk. 2 kan renter af sådanne lån kun i tilsvarende omfang fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I ligningslovens § 18, stk. 3, er fastsat, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke kommer til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

Statsskattedirektoratet gjorde under sagen gældende, at hensigten med de ved ligningslovens § 18, stk. 1 og 2, indførte begrænsninger med hensyn til formuefradrag og rentefradrag i relation til policelån efter bemærkningerne til loven har været at udelukke de nævnte fradrag ved tegning af livsforsikringer med betydelige præmieindskud en gang for alle eller over en kortere årrække. Bestemmelsen er i øvrigt begrundet derved, at forrentningen af sådanne policelån modsvares af den ikke indkomstskattepligtige tilvækst til policens tilbagekøbsværdi.

Derimod har det ikke været lovgiverens hensigt, at såkaldt normale forsikringer skulle rammes af de nævnte særbegrænsninger, og dette er således baggrunden for den indføjede undtagelsesregel i samme lovbestemmelses § 18, stk. 3, hvorefter forsikringer, hvis præmiebetalingsperiode strækker sig over mindst 10 år, undtages fra hovedreglen. Der foreligger i så fald en tilstrækkelig rådighedsberøvelse, der kan give ret til fuldt rentefradrag og formuefradrag i relation til lån, optaget med sikkerhed i forsikringspolicen.

Såfremt der sker ophævelse af den tegnede forsikring inden for den fastsatte minimumsperiode, er forudsætningen for formuefradrag og rentefradrag ikke længere til stede, og allerede fratrukne renter og foretagne fradrag i formuen må derfor tilbageføres.

Efter Statsskattedirektoratets opfattelse kunne ophævelse af en tegnet forsikring i utide kun ske uden skattemæssige konsekvenser i tilfælde, hvor ophævelse ønskedes på grund af udefra kommende økonomiske omstændigheder efter grundsætningen om en aftales ophævelse efter indtrådte bristede forudsætninger.

I nærværende tilfælde skyldtes klagerens ønske om ophævelse af forsikringen imidlertid hans beslutning om at ville gennemføre skifte med sine børn efter hustruens død. Skiftet ville således ikke medføre nogen ændring af hans formueforhold, og han ville kunne fortsætte sin økonomiske tilværelse uændret, uanset et gennemført skifte. Denne situation kunne imidlertid efter direktoratets opfattelse ikke sidestilles med indtrådte bristede forudsætninger.

Klagerens advokat gjorde gældende, at det afgørende for anvendelsen af reglen i ligningslovens § 18, stk. 3, er, om forsikringen var tegnet med en præmiebetalingsperiode på mindst 10 år. Han henviste bl.a. til Skattedepartementets cirkulære, nr. 246 af 29. december 1939, hvori det anføres, at bestemmelsen (om begrænsning af rentefradrag og formuefradrag) ikke kommer til anvendelse ved belåning af forsikringspolicer, der er tegnet på almindelige vilkår med en over en længere årrække (mindst 10 år) fordelt præmiebetaling. Den her omhandlede forsikringspolice var netop ved sine vilkår for præmiebetalingsperiodens længde omfattet af den anførte undtagelsesregel i ligninglovens § 18, stk. 3.

Landsskatteretten har i afgørelsen LSR 1981.91 fortolket bestemmelsen således, idet det blev statueret, at fradragsret for renter af lån - optaget med sikkerhed i annuitetsforsikringer - blev bevaret, uanset en ophævelse af policen, idet den aftalte præmiebetalingsperiode oversteg 10 år, jf. ligningslovens § 18, stk. 3. Advokaten henviste videre til retsforlig af 11. september 1986, hvorved afgørelsen LSR 1985.136 blev ændret, idet skattemyndighederne ved forliget accepterede, at retten til præmiefradrag blev bevaret, uanset policens ophævelse efter en løbetid på kun nogle få år, idet det afgørende var, hvad der var aftalt ved tegningen af forsikringspolicen.

Det var ubestridt, at klageren ikke på tegningstidspunktet havde til hensigt at ophæve forsikringen i utide, og det var da også klart efterfølgende omstændigheder, nemlig klagerens hustrus død, der var baggrunden for ønsket om at ophæve forsikringen som anført.

Statsskattedirektoratets synspunkt om, at ophævelse kun burde kunne ske, for så vidt der var tale om bristede forudsætninger, kunne efter advokatens opfattelse ikke tillægges betydning, med mindre der var tænkt på selve den indgåede forsikringsaftale. Denne var imidlertid aftaleretlig gyldig, og det forhold, at der kunne ske tilbagekøb af en forsikringspolice, skyldtes alene de i forsikringsaftaleloven fastsatte særlige regler herfor.

Advokaten nedlagde herefter påstand om, at en ophævelse af den nævnte forsikringspolice ikke skulle få den virkning, at allerede foretagne rentefradrag og formuefradrag skulle tilbageføres.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, var enige med klagerens advokat i, at reglen i ligningslovens § 18, stk. 3, måtte forstås således, at det afgørende var, hvad der var aftalt ved tegningen af forsikringspolicen i overensstemmelse med den af retten i LSR 1981.91 allerede anlagte fortolkning. Da klageren således opfyldte betingelserne for fuldt rentefradrag og formuefradrag - uanset ophævelse af forsikringen - fandt disse retsmedlemmer, at en ophævelse ikke burde have til følge, at de nævnte fradrag skulle tilbageføres. Disse retsmedlemmer stemte derfor for at give klageren medhold.

To retsmedlemmer udtalte, at den omhandlede bestemmelse i ligningsloven i overensstemmelse med det af Statsskattedirektoratet nu anførte måtte fortolkes således, at det var en forudsætning for rentefradrag og formuefradrag, at præmiebetalingen faktisk strakte sig over en periode på mindst 10 år, og at en ophævelse af forsikringen i utide ville medføre bortfald af allerede foretagne fradrag. Disse retsmedlemmer stemte derfor for at stadfæste Ligningsrådets afgørelse.

Da retsformandens stemme er afgørende ved stemmelighed, blev klagerens påstand taget til følge.

LV 1986, F 3.5.2.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 153.

En bindende forhåndsbesked blev ændret, idet retten traf afgørelse om, at ligningslovens § 18, stk. 3, kunne anvendes, selv om en forsikring med 10-årig præmiebetaling blev ophævet inden de 10 år var gået, idet det afgørende for reglens anvendelse måtte være, hvilke vilkår der er aftalt ved tegning af forsikringen.

Rentefradragsretten for policelån blev således bevaret for de forløbne år.