Legislator Case Law & Legislation
W19871891125 DK

Medhjælpende ægtefæller (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 18911 Valid

Medhjælpende ægtefæller (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1984 havde nedsat hans overførsel af indkomst til medarbejdende ægtefælle med 75.397 kr. Myndighederne havde ikke anset klagerens indtægter fra foreningen B for salg af avlsdyr som led i hans erhvervsvirksomhed, men som vederlag i lønnet stilling. Der var bl.a. henset til, at der var oprettet en ansættelseskontrakt mellem klageren og B.

Det var oplyst, at klagerens arbejde for B havde bestået i salg af gylte og sopolte, og at han for egen regning skulle holde vogn, der var velegnet til transport af dyrene.

Klagerens repræsentant henviste bl.a. til Østre Landsrets dom af 19. marts 1984, hvor en direktør, der forestod salg af anparter for et investeringsselskab, og hvis vederlag i al væsentlighed beroede på præsterede salgsresultater, fandtes at have drevet en erhvervsvirksomhed, som var omfattet af kildeskattelovens § 37 A.

Det var videre oplyst, at klageren var aflønnet med 7% i provision af salgssummen for alle gylte og sopolte, der solgtes gennem B. Med hensyn til hustruens arbejdsindsats var det fra klagerens side oplyst, at hun havde passet klagerens forretningstelefon hele dagen, hvor der var fra 5 - 20 telefonopkald fra folk, som ønskede at handle avlsdyr, samt at hun havde ført kasseregnskab og udfærdiget købs- og salgsbilag.

Landsskatteretten fandt efter det oplyste - herunder især aflønningsformen - at klagerens arbejde for foreningen B måtte anses for omfattet af kildeskattelovens § 37 A. Da Landsskatteretten endvidere fandt at kunne lægge de fra klagerens side fremførte oplysninger om hustruens arbejdsindsats til grund, blev den påklagede ansættelse nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1986, B 1.4.

Endelig adm. afgørelse 1987 18911 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 146

Endelig adm. afgørelse 1987 18911 Valid

Provisionsindtægt ved salg af avlsdyr for en forening blev anset for at vedrøre en erhvervsvirksomhed, omfattet af kildeskattelovens § 37 A.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →