Akkord - moratorie - gældseftergivelse (* 1)

Akkord - moratorie - gældseftergivelse (* 1)

Entreprenør A klagede for indkomståret 1984 over den af de stedlige skattemyndigheder foretagne forhøjelse af hans skattepligtige indkomst i forbindelse med en gældseftergivelse på 236.314 kr.

Det var oplyst, at klageren havde standset sine betalinger ved anmeldelse til skifteretten i september 1983, efter at en tidligere foreslået frivillig ordning ikke havde kunnet gennemføres. Den medvirkende advokat havde herefter udarbejdet flere løsningsforslag med hovedvægten på en frivillig ordning, men i øvrigt med henblik på tvangsakkord. Imidlertid havde det vist sig, at klageren stort set var solvent, og forholdet var herefter blevet ordnet med en moratorieordning som hovedbestanddel (navnlig omfattende de største kreditorer), medens egentlig akkordmæssig gældseftergivelse kun havde udgjort 236.314 kr.

Gældseftergivelsen var ved regnskabsaflæggelsen anset for en ikke indkomstskattepligtig formuebevægelse.

Den påklagede ansættelse var i hovedsagen baseret på den antagelse, at egentlig akkord alene var indgået vedrørende kreditorer med et tilgodehavende på i alt ca. 440.000 kr., medens de større kreditorer på ca. 1,3 mio. kr. kun var indgået i en moratorieordning. Man havde derfor fundet, at der var tale om en singulær gældseftergivelse, der ikke faldt ind under skatteretlig praksis vedrørende indkomstskattefri gældseftergivelse ved akkord.

Klagerens revisor nedlagde påstand om, at den i 1984 opnåede ordning med kreditorerne som helhed måtte anses for omfattet af den skatteretlige praksis vedrørende akkord.

Landsskatteretten udtalte, at der efter de fremlagte bilag vedrørende advokatens løsningsmodeller måtte antages at være tale om en sådan generel kreditordning, at den måtte anses for omfattet af akkordpraksis. Det bemærkedes i denne forbindelse, at en moratorieordning var hjemlet i konkursloven, og det forhold, at den endelige ordning var blevet en frivillig ordning, kunne ikke begrunde, at der blev set bort fra moratorieordningen, men denne måtte tværtimod sidestilles med den egentlige akkortaftale.

Den af klageren opnåede gældseftergivelse på 236.314 kr. måtte herefter i henhold til skatteretlig praksis anses for en ikke skattepligtig formueregulering.

LV 1986, L 3.6.6.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 143

En kreditordning, hvori indgik en moratorieordning med de største kreditorer ved siden af egentlig akkordmæssig gældseftergivelse, blev i sin helhed anset for en ikke skattepligtig formueregulering.