Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1)

Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1)

Boet efter afdøde gårdejer A klagede over den af skatterådet ved værdiansættelsen af bobeholdningen foretagne ansættelse af værdien af en fast ejendom.

Det fremgik af sagens oplysninger, at gårdejer A var afgået ved døden i februar 1984, og at den eneste arving var afdødes søn uden for ægteskab, B.

Idet B på grund af sygdom ikke var i stand til at drive den til boet hørende landbrugsejendom, var en del af denne ved et betinget skøde i august 1984 blevet solgt til C, der var B's morbroder. Ved skødet var frasolgt landbrugsejendommens stuehus samt al landbrugsjorden - i alt 435.742 (m2). Boet havde beholdt avlsbygningerne med grund - i alt 3.440 (m2), som man på daværende tidspunkt havde til hensigt at udstykke og sælge som byggegrunde. Ved det betingede skøde var prisen for den solgte del af ejendommen fastsat til 500.000 kr., medens restejendommen i boopgørelsen var ansat til 200.000 kr.

Det fremgik desuden af sagens oplysninger, at arvingen B havde haft en meget nær tilknytning til morbroderen, idet B var vokset op i hjemmet hos morbroderens forældre, og at morbroderen altid havde betragtet B som en broder.

Ved den påklagede afgørelse havde skattemyndighederne ikke ment at kunne anvende bestemmelserne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret) og den heri fastsatte regel, hvorefter parternes værdiansættelse bør lægges til grund, såfremt denne omregnet til kontantværdi højst er 15 % over eller under kontantejendomsværdien. Reglen anvendes ved salg til arvinger eller disses nære pårørende, og det var skattemyndighedernes opfattelse, at morbroderen ikke kunne karakteriseres som nær pårørende. Herudover anførte skattemyndighederne under sagens behandling bl.a., at kontantejendomsvurderingen ikke kunne være udgangspunkt for skønnet over værdien, idet forholdene var ændret væsentligt ved den foretagne disposition, hvor der reelt var tale om frasalg af jord uden bygninger og en påtænkt udstykning.

Ud fra en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger om jordens beskaffenhed og handelspriserne på landbrugsjord i området havde skattemyndighederne anset den solgte del af landsbrugsejendommen for at have en værdi i handel og vandel på 775.000 kr.

Boets repræsentant nedlagde påstand om, at værdiansættelsescirkulæret burde finde anvendelse ved det foretagne salg.

Landsskatteretten fandt, at det foreliggende salg principielt var omfattet af værdiansættelsescirkulærets punkt 4, og at kontantejendomsvurderingen således skulle danne udgangsunkt for værdiansættelsen af den solgte del af ejendommen, jf. cirkulærets punkt 6.

Efter en besigtigelse af den omhandlede ejendom udtalte Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom, at andelen af ejendomsværdien pr. 1. marts 1983 for den afhændede del af ejendommen udgjorde 450.000 kr. af den samlede kontante vurdering på 800.000 kr.

Da købesummen herefter, omregnet til kontantværdi, lå inden for de grænser, der var fastsat i værdiansættelsescirkulæret, blev værdien af ejendommen i boopgørelsen nedsat til 500.000 kr. som angivet af boet.

Reglen i værdiansættelsescirkulæret om +/- 15 % blev anset for anvendelig i et tilfælde, hvor en del af en til boet hørende ejendom på grund af arvingens sygdom blev solgt til arvingens morbroder.