Pensionsbeskatning - erstatning (* 1)

Pensionsbeskatning - erstatning (* 1)

Driftsleder A klagede over den af de stedlige skattemyndigheder foretagne ansættelse af hans særlige indkomst for indkomståret 1984.

Det fremgik af sagen, at klageren i adskillige år havde været mejeribestyrer og senere driftsleder på samme mejeri. På grund af mejeriets fusion med et andet selskab var klageren blevet afskediget pr. 1. juli 1984 og havde i henhold til sin ansættelseskontrakt fået tildelt 122.637 kr. i erstatning. Erstatningen var endeligt fastsat den 18. april 1984 og forfaldsdagen fastsat til 1. juli 1984.

Efter aftale mellem arbejdsgiveren og klageren var beløbet anvendt til køb af en 10-årig livrente til fordel for klageren og hans hustru. Beløbet var af arbejdsgiveren indbetalt til et forsikringsselskab den 25. juni 1984.

De stedlige skattemyndigheder havde anset beløbet for skattepligtigt efter § 2, nr. 9, i lov om særlig indkomstskat m.v. og fundet, at beløbet havde været undergivet klagerens disposition, idet han selv havde kunnet bestemme, om beløbet skulle udbetales til fri rådighed eller indbetales til en pensionsordning. Dette synspunkt tiltrådte Statsskattedirektoratet i en udtalelse indhentet under Landsskatterettens behandling af sagen.

Klagerens advokat gjorde gældende, at det omhandlede beløb, som på intet tidspunkt havde været undergivet klagerens fri rådighed, af klagerens arbejdsgiver var indbetalt til en af pensionsbeskatningslovens kap. 1 omfattet ordning, og at det derfor fulgte af samme lovs § 19, at det ikke skulle medregnes i klagerens skattepligtige indkomst. Det fulgte endvidere af lovens forarbejder, at indkomstskattefriheden for arbejdsgiverens indbetaling også var gældende, hvor indbetaling skete i forbindelse med arbejdstagerens fratræden af stillling, ligesom det var forudsat, at arbejdstageren heller ikke skulle svare særlig indkomstskat af en sådan ydelse, selv om denne måtte kunne sidestilles med godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jf. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 9.

Landsskatteretten var enig i det af klagerens advokat anførte om anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 19, idet det havde støtte såvel i bestemmelsens ordlyd som i lovens motiver. Den påklagede ansættelse blev følgelig nedsat til 0.

LV 1986, I 2.1.2.

I forbindelse med afskedigelse havde en arbejdstager fået tilkendt en erstatning i henhold til ansættelseskontrakten, og erstatningen var af arbejdsgiveren indbetalt til et forsikringsselskab til køb af en livrente. Forholdet blev anset for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, således at erstatningen ikke skulle beskattes som særlig indkomst.