Legislator Case Law & Legislation
W19871882525 DK

Afskrivning, biler,tilflyttere. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 18825 Valid

Afskrivning, biler,tilflyttere. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1985 havde beskåret hans fradrag for biludgifter med 38.442 kr. fra 47.124 kr. til 8.682 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren som tilflytter var blevet skattepligtig til Danmark fra og med oktober kvartal 1985, og at han for dette tidsrum havde anslået - i mangel af kilometerregnskab - sin erhvervsmæssige bilkørsel til 60% af den samlede kørsel.

Klagen angik - uden beløbsmæssige indsigelser derudover - dels det forhold, at de stedlige skattemyndigheder skønsmæssigt havde ansat den fradragsberettigede del af bilomkostningerne til 40%, dels opgørelsen af afskrivning på den i perioden anskaffede bil.

I sidstnævnte henseende havde de stedlige skattemyndigheder begrænset afskrivningen til ca. 25% - svarende til et kvartal - af det efter sædvanlige regler udfundne afskrivningsbeløb. Man havde i den foreliggende tilflytningssituation opfattet det som gældende praksis, at kun den del af afskrivningen, der forholdsmæssigt svarede til skattepligtsperioden, ville kunne tages i betragtning, således at fulde årlige saldoafskrivninger først ville kunne foretages med fremtidig virkning.

Klagerens revisor bestred, at der var hjemmel for denne periodetilpasning, som ville udsætte en tilflytter for forskelsbehandling over for andre skattepligtige, der anskaffede bil sidst på året.

Landsskatteretten fandt ikke i de tilvejebragte oplysninger grundlag for at tilsidesætte de stedlige skattemyndigheders skøn over kørslens fordeling på henholdsvis private og erhvervsmæssige øjemed. Retten kunne endvidere tiltræde, at begyndelses-saldoafskrivningen skulle begrænses som sket ved den påklagede ansættelse. Denne blev herefter stadfæstet.

LV 1986, A 1.6.2

Endelig adm. afgørelse 1987 18825 Valid

Afskrivning på en bil blev for en tilflytter kun godkendt med den del af den sædvanlig godkendte afskrivning, der svarede til den resterende del af året.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →