Kapitalpension, engangsindskud. (* 1)

Kapitalpension, engangsindskud. (* 1)

Assurandør A klagede for indkomståret 1983 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag for engangsindskud på en kapitalpensionsordning.

Det var oplyst, at klageren, der arbejdede som assurandør i forsikringsselskabet B, i 1976 havde indgået en pensionsaftale med sin arbejdsgiver om en livsforsikring med sumudbetaling og invaliderente. Den årlige præmie herfor var fastsat til 12.000 kr., som skulle reguleres efter nærmere fastsatte retningslinier. Præmiebetalingen var fuldt ud afholdt af klageren. I 1983 havde klageren og arbejdsgiveren indgået en tillægsaftale, hvorefter selskabet som arbejdsgiver for klageren skulle foretage et engangsindskud på 50.000 kr. på en kapitalpensionsordning. Ved indkomstopgørelsen for 1983 havde klageren fratrukket indskuddet på 50.000 kr.

Som begrundelse for ansættelsen havde skattemyndighederne anført, at indskuddet ikke kunne anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens bestemmelser, idet det omhandlede engangsbidrag ikke kunne anses for foretaget af arbejdsgiveren som led i en af lovens kapitel 1 omfattet ordning. Afgørelsen blev angivet at være i overensstemmelse med praksis, således som denne var omtalt i Statsskattedirektoratets ligningsvejledning for 1984, side 601.

Statsskattedirektoratet havde tilsluttet sig, at den foretagnee indbetaling ikke kunne anses for foretaget af arbejdsgiveren som led i en af lovens kapitel 1 omfattet ordning, henset til, at beløbet ikke var fastlagt på et objektivt grundlag og var uden relation til størrelsen af indkomstårets indkomst. Det fremgik af forarbejderne til pensionsbeskatningsloven, at det ikke måtte være overladt til arbejdstageren ensidigt at bestemme, om der skulle foretages indbetalinger, og hvor store beløb, der skulle indbetales år for år. Klageren gjorde gældende, at skattemyndighedernes afgørelse, hvorefter det omhandlede engangsindskud ikke kunne anses for omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven, ikke var i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Tværtimod opfyldte såvel pensionsaftalen som engangsindskuddet pensionsbeskatningslovens krav. De af Statsskattedirektoratet opstillede krav rakte ud over de i loven anførte betiingelser for, at indbetalinger til en kapitalpensionsordning kunne anses for fradragsberettigede.

Landsskatteretten fandt ikke, at lovteksten eller forarbejderne til loven gav støtte for en antagelse om, at den af sagen omhandlede engangsindbetaling til en kapitalforsikring, som hvilede på en aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, og som indbetaltes af arbejdsgiveren, ikke kunne anses for omfattet af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 10 om kapitalforsikring i pensionsøjemed. Indskuddets størrelse i relation til klagerens indkomst ville ikke kunne kritiseres. Indskuddet på 50.000 kr. skulle herefter ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og den påklagede ansættelse blev nedsat med 50.000 kr.

LV 1986, I 2.1.2.

En assurandør, der i forvejen havde aftalt en pensionsordning - i form af en livsforsikring - med sin arbejdsgiver, blev anset for berettiget til fradrag af et senere aftalt engangsindskud på en kapitalpensionsordning.