Vejadgang parkering vejarbejde
Statutory Text (3 Articles)
Vejadgang parkering vejarbejde
Vejle amtskommunes ekspropriation til anlæg af cykelsti m.v. i Branddrupdam.
Onsdag den 27. maj 1987 kl. 13.45 samledes på Branddrupdam kro den af ministeriet for offentlige arbejder i henhold til lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985, nedsatte overtaksationskommission for Vejle, Ribe og Sønderjyllands amtsrådskredse m.v.
For og med ejeren, bagermester Jens Peter Larsen, var mødt advokat Ole Thiel, Kolding.
Der fremlagdes udskrift af forhandlingsprotokol af 13. februar 1987 for taksationskommissionen for Vejle amt, de for taksationskommissionen fremlagte akter samt ankeskrivelser fra ejeren og amtskommunen.
Formanden konstaterede, at ankerne var rettidigt indkommet.
Efter den mundtlige forhandling besigtigede overtaksationskommissionen den berørte ejendom.
Herefter fratrådte parterne, og overtaksationskommissionen afsagde sålydende kendelse
K E N D E L S E
i sag otax 598/87
Vejle amtskommune
mod
Jens Peter Larsen
Vejle amtskommune har gentaget sin i første instans nedlagte påstand.
Lodsejeren har påstået erstatningen fastsat til 150.000 kr., subsidiært et mindre beløb, men større end det tilkendte på 54.950 kr., og mest subsidiært stadfæstelse.
Amtskommunen har gentaget sit i 1. instans fremførte anbringende. Der er ikke grundlag for at tilkende erstatning for driftstab under vejarbejdet eller for forringede parkeringsmuligheder på vejarealet ud for ejendommen. I øvrigt etableres der parkeringsbåse på vejarealet syd for ejendommen.
Af de i kendelsen anførte grunde må denne være at stadfæste.
T h i b e s t e m m e s
Den indankede kendelse stadfæstes. Til dækning af udgifter til advokatbistand for overtaksationskommissionen tilkendes lodsejeren 1.500 kr.
Ingen
I forbindelse med anlæg af cykelsti indskrænkedes forpladsen foran et bageri fra ca. 5 til 4 m, og ejendommens ene overkørsel nedlagdes.
Der tilkendtes en erstatning på 50.000 kr. for væsentlig indskrænkning af parkeringsmulighederne på forpladsen i forbindelse med tab af ret til hidtidig overkørsel nordligst på parcellen.
Udtalt, at der under arbejdsperioden ikke havde været sådanne helt ekstraordinære ulemper for forretningen, at dette begrundede erstatningspligt for vejmyndighederne.