Læger, helbredsoplysninger, samtykke, videregivelse

Læger, helbredsoplysninger, samtykke, videregivelse

I forbindelse med en henvendelse fra en amtskommune vedrørende anvendelse af edb til fremstilling af »Informationsbog for Århus Lægevagt« samt »Cave-bog« til brug for læge- og speciallægepraksis i amtskommunen besluttede Registerrådet at foretage en undersøgelse af udbredelsen af lignende bøger samt behovet for disse. Som led i undersøgelsen blev Sundhedsstyrelsen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt en lokal lægevagt anmodet om en udtalelse.

Det fremgik af PLOs udtalelse, efter at PLO havde hørt samtlige praksisudvalg inden for landsoverenskomstens område, at samtlige amtskommuner på nær to, samt visse distrikter i enkelte amtskommuner, anvender de pågældende bøger.

Bøgerne udarbejdes typisk af den stedlige vagtlægechef efter indberetning fra den praktiserende læge med oplysning om navn, adresse, eventuelt personnummer, egen læge, diagnoseoplysninger, herunder oplysning om medicin, der skal/ikke må ordineres. Bøgerne udleveres primært til den vagtkørende læge, dog i flere amtskommuner tillige til de praktiserende læger og eventuelt til embedslægeinstitutionen. I enkelte amtskommuner anvendes bøgerne endvidere af vagtlægeordningens telefonpassere. Bøgerne ajourføres løbende, gennemsnitligt en gang i kvartalet. Selve klassifikationen af misbrugsbegrebet foretages typisk af vagtlægechefen. I visse amtskommuner informeres patienten i forbindelse med den foretagne registrering i bogen.

Det fremgik endvidere af PLOs udtalelse, at vagtlægen som stedfortræder for patientens egen læge af behandlingsmæssige grunde er nødsaget til at besidde visse oplysninger om patienter i vagtordningen, svarende til patientens egen læges journalmateriale, med henblik på at undgå fejlbehandling, herunder at sikre korrekt ordination af medicin.

Sundhedsstyrelsen oplyste bl.a. i sin udtalelse, at det retlige grundlag for indsamling af de registrerede oplysninger følger af lægelovens § 13 samt af Sundhedsstyrelsens cirkulære af 9. juli 1981 om praktiserende lægers/ speciallægers optegnelser. Sundhedsstyrelsen anførte endvidere, at videregivelse af de pågældende oplysninger kan foretages i det omfang, lægelovens § 9 om tavshedspligt ikke herved tilsidesættes, samt at der i nævnte bestemmelse er opregnet de specielle situationer, hvor tavshedspligten gennembrydes, nemlig hvis lægen ifølge lovgivningen er forpligtet til at udtale sig, eller han handler i berettiget varetagelse af en almen interesse eller af eget eller andres tarv. Baggrunden for videregivelse var i det foreliggende tilfælde først og fremmest »andres tarv«, dvs. patienternes tarv. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse måtte det anses for hensigtsmæssigt, at de vagtlæger, der skal betjene et område, besidder oplysninger om de patienter, som vagtlægerne i givet fald skal tilse, idet vagtlægerne må betragtes som stedfortræder for egen læ- ge. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør patientens egen læge endvidere orientere patienten, såfremt det meddeles vagtlægeordningen, at patienten ikke bør have visse former for medicin, ligesom forældede lister m.v. efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør destrueres.

Det fremgik endelig af den lokale lægevagts udtalelse, at der til læger ansat ved lægevagten er udarbejdet en fortegnelse over hyppige lægevagtsbrugere, som udleveres til fastansatte vagtlæger samt til vikarer med oplysning om forbrug af lægevagt, eventuelt oplysning om upålidelighed (inklusive receptforfalskning, farlighed m.v.) samt oplysning om betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede patienter. Registreringen foretages på grundlag af indberetning fra den pågældende patients egen læge til lægevagtens sekretariat. Fortegnelsen trykkes på foranledning af kommunen og udleveres til vagtlægerne, de praktiserende læger inden for den lokale lægeforenings område, og til kommunen.

Registertilsynet udtalte indledningsvis, at registreringen af de pågældende helbredsoplysninger efter Registertilsynets opfattelse ikke kunne antages at stride mod lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, idet den pågældende registrering må antages at følge af lægelovens § 13 om lægers pligt til at føre ordnede fortegnelser over deres virksomhed samt Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 144 af 9. juli 1981 om vejledende retningslinier for praktiserende lægers/speciallægers optegnelser.

Registertilsynet udtalte endvidere, at det måtte anses for lægeligt begrundet, at den pågældende vagtlæge har adgang til patientoplysninger, som er nødvendige for at sikre en korrekt patientbehandling,

og at vagtlægen, som anført af Sundhedsstyrelsen og PLO, i det pågældende tilfælde måtte anses for stedfortræder for patientens egen læge. Registertilsynet fandt på denne baggrund, at overladelse af sådanne patientoplysninger til vagtlægen ikke kunne anses for videregivelse af oplysninger i lov om private registres m.v. forstand, og derfor ikke kunne antages at stride mod lov om private registre m.v.

Med hensyn til den lokale lægevagts fortegnelse over hyppige lægevagtsbrugere fremgik det, at der i fortegnelsen også indgik oplysning om forbrug af lægevagt, oplysning om upålidelighed (inklusive receptforfalskning og farlighed), samt oplysning om betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede patienter.

Registertilsynet udtalte i forbindelse hermed, at de pågældende oplysninger ikke kunne anses for påkrævet med henblik på at sikre en korrekt lægebehandling af patienten. Når henses til karakteren af de omhandlede oplysninger, fandt Registertilsynet, at lægevagtens fortegnelse over hyppige lægevagtbrugere antog karakter af et advarselsregister, hvis oprettelse i medfør af lov om private registre m.v. § 3, stk. 3, kun må foretages efter forudgående tilladelse fra Registertilsynet.

Registertilsynet henstillede på denne baggrund over for lægevagten, at der straks skulle træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at de pågældende oplysninger ikke fremover optages i fortegnelsen over hyppige lægevagtsbrugere. Registertilsynet havde dog efter omstændighederne ikke indvendinger mod, at oplysning om patientens farlighed opretholdtes.

Det fremgik endvidere af sagen, at de pågældende bøger m.v. i visse tilfælde udleveres til praktiserende læger i det pågældende distrikt, til embedslægeinstitutionen og for så vidt angår den lokale lægevagt også til kommunen.

Registertilsynet havde efter det i sagen oplyste lagt til grund, at de pågældende bøger m.v. i de ovennævnte tilfælde normalt videregives uden den registreredes samtykke. Efter Registertilsynets opfattelse kunne det imidlertid ikke antages at stride mod lov om private registre m.v. § 4, stk. 1, at de pågældende bøger m.v. udleveres til de praktiserende læger, embedslægeinstitutionen m.v., såfremt videregivelsen måtte antages at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lægelovens § 9, således at videregivelsen kan foretages uden tilsidesættelse af den praktiserende læges tavshedspligt. Da berettigelsen af den pågældende videregivelse således beror på en fortolkning af lægelovens § 9, fandt Registertilsynet ikke at burde udtale sig om dette spørgsmål, idet afgørelsen heraf efter Registertilsynets opfattelse burde træffes af Sundhedsstyrelsen som led i styrelsens generelle tilsynskompetence med sundhedsvæsenet.

Registertilsynet udtalte endvidere, at man fandt det væsentligt at sikre, at de pågældende bøger m.v. ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og at bøgerne opbevares således, at alene den pågældende vagtlæge har adgang til bøgerne m.v.

Registertilsynet udtalte desuden, at der til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger, bør foretages en løbende ajourføring af de pågældende bøger m.v., og at den pågældende vagtlæge bør drage omsorg for, at tidligere modtaget materiale straks makuleres i forbindelse med modtagelse af ajourførte bøger m.v.

Registertilsynet forudsatte i øvrigt, at patienten i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udtalelse informeres om optagelse i de pågældende bøger m.v.

Registertilsynet henstillede samtidig til Sundhedsstyrelsen og PLO, at landets embedslægeinstitutioner og amtskommunernes praksisudvalg blev orienteret om indholdet af Registertilsynets udtalelser.

Den lokale lægevagt har efterfølgende meddelt Registertilsynet, at lægevagtens fortegnelse over hyppige lægevagtsbrugere fremover vil blive udarbejdet under iagttagelse af ovennævnte retningslinier, samt at oplysning om forbrug af lægevagt, upålidelighed samt oplysning om betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede patienter ikke længere vil indgå i fortegnelsen.

Registertilsynets årsberetning 1987. Omtalte § 3, stk. 3, ændret til § 3, stk. 6.

Fundet, at vagtlægers videregivelse af bl.a. helbredsoplysninger uden den registreredes samtykke til praktiserende læger og embedslægeinstitutionen m.v. ikke kunne antages at stride mod lov om private registre m.v. § 4, stk. 1, såfremt videregivelsen måtte antages at være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lægelovens § 9. Antaget, at oplysninger om patienters forbrug af lægvagt, upålidelighed samt betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede, ikke måtte videregives.