Legislator Case Law & Legislation
W19871116825 DK

Registrering, oplysninger om rent private forhold, forening, pålæg, sletning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 11168 Valid

Registrering, oplysninger om rent private forhold, forening, pålæg, sletning

Foreningen af Aktive Scientologer orienterede Registertilsynet om, at foreningen ville påtage sig at administrere Scientology Kirkens materiale om medlemmer på vegne af kirkens medlemmer.

Foreningen af Aktive Scientologer er dannet af 75 af Scientology Kirken Danmarks medlemmer. Foreningens formål er bl.a. at varetage danske scientologers interesser i forholdet til offentlige myndigheder, private organisationer m.v. Foreningen skal herunder kunne intervenere i sager, hvor scientologer udsættes for forskelsbehandling på grund af trosbekendelse, eller hvor scientologers grundlæggende rettigheder krænkes. Foreningen optager endvidere enhver i Danmark boende person, som er medlem af en af de danske Scientology kirker eller missioner.

I den anledning udtalte Registertilsynet, at det ud fra en vurdering af Foreningen af Aktive Scientologers status og formål ikke vil være i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, at foreningen registrerer de følsomme oplysninger, foreningen har modtaget fra Scientology Kirken, herunder oplysninger om medlemmernes fysiske tilstand, stofmisbrug, psykiatrisk behandling, selvmordsforsøg, strafbare forhold og gæld. Det bemærkedes herved, at det ikke vil være i strid med lov om private registre m.v. at registrere oplysninger om gæld til foreningen.

Registertilsynet fandt endvidere, at det ud fra en vurdering af Foreningen af Aktive Scientologers status og formål ikke vil være i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, at foreningen registrerer oplysninger om personer, der ikke er medlemmer af foreningen, samt oplysninger om personer, der udmelder sig af foreningen.

Registertilsynet meddelte herefter i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1 og 5, jf. § 3, stk. 2, Foreningen af Aktive Scientologer pålæg om sletning af de følsomme oplysninger, foreningen har modtaget fra Scientology Kirken, herunder sletning af oplysninger om medlemmernes fysiske tilstand, stofmisbrug, psykiatrisk behandling, selvmordsforsøg, strafbare forhold og gæld, med undtagelse af gæld til foreningen.

Registertilsynet meddelte endvidere i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1 og 5, jf. § 3, stk. 2, Foreningen af Aktive Scientologer pålæg om sletning af oplysninger om personer, der ikke er medlemmer af foreningen samt pålæg om at slette oplysninger om personer, der udmelder sig af foreningen.

Registertilsynet pålagde herunder Foreningen af Aktive Scientologer at drage omsorg for, at de oplysningstyper, der svarer til dem, som kræves slettet, fremtidigt ikke registreres.

Endelig adm. afgørelse 1987 11168 Valid

Registertilsynets årsberetning 1987 s. 70-71. I årsberetning 1984, side 49, er der omtalt, at Scientology Kirken har anlagt civilt søgsmål mod Registertilsynet, fordi kirken ikke i fuldt omfang vil følge den afgørelse, som Registertilsynet traf i 1983. Der henvises til årsberetning 1983, s. 54. Der er i årsberetning 1986, side 45, givet en beskrivelse af forløbet af sagens behandling ved Østre Landsret, som afsagde dom i sagen den 17. februar 1987, og kort omtalt resultatet af dommen, som blev afgjort med en frifindelse af Registertilsynet. Som omtalt ankede Scientology Kirken Landsrettens afgørelse for Højesteret. Anken er imidlertid i begyndelsen af 1988 trukket tilbage.

Endelig adm. afgørelse 1987 11168 Valid

Pålagt Foreningen af Aktive Scientologer at slette registrerede oplysninger om medlemmers bl.a. fysiske tilstand, stofmisbrug, psykiatrisk behandling, selvmordsforsøg og strafbare forhold.

Endvidere pålagt at slette oplysninger om personer, der ikke er medlemmer af foreningen samt om personer, der udmelder sig af foreningen, idet registreringen ikke er i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 3, stk 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →