Legislator Case Law & Legislation
W19871116725 DK

Videregivelse, kreditoplysningsbureau, Post- og Telegrafvæsenets Postgirokontor, abonnementskontrakt, indberetning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 11167 Valid

Videregivelse, kreditoplysningsbureau, Post- og Telegrafvæsenets Postgirokontor, abonnementskontrakt, indberetning

Et kreditoplysningsbureau anmodede Registertilsynet om en udtalelse om, hvorvidt Post- og Telegrafvæsenets Postgirokontor som led i en abonnementskontrakt med bureauet kunne foretage indberetning af kontohavere, som havde misligholdt en indgået postgirokontoaftale. Det omtrentlige årlige antal indberetninger til bureauet forventedes at blive ca. 600.

Det var endnu ikke klarlagt, hvorvidt videregivelsen til bureauet ville ske fra Post- og Telegrafvæsenets Postgiroregister eller fra manuelle sagsakter, men man ønskede Registertilsynets tilkendegivelse af, hvorvidt der i givet fald kunne videregives fra edb-registeret.

Kreditoplysningsbureauet oplyste over for Registertilsynet, at bureauets abonnementskontrakt med banker og sparekasser, efter retningslinier fastsat af Tilsynet med Banker og Sparekasser, indebærer, at der til bureauet alene indberettes offentligt tilgængelige oplysninger efter følgende retningslinier

1) I sager, hvor kreditor først er nødsaget til at opnå dom over debitor for sit krav, forinden sagen kan fremsendes til fogedretten, f.eks. ved kassekreditkontrakter og overtræk på checkkonti, sker der først indberetning til bureauet, når der er afsagt dom over sagsøgte.

2) I sager, hvor kreditor besidder et grundlag for tvangsfuldbyrdelse i henhold til retsplejelovens § 478 og kan gå direkte til fogedretten, sker der først indberetning til bureauet, når der har været afholdt fogedretsmøde, og der dermed er sket en tilførsel til fogedretsprotokollen.

Ifølge den foreløbige aftale mellem Post- og Telegrafvæsenet og bureauet var der enighed om at lægge ovennævnte retningslinier til grund ved Post og Telegrafvæsenets indberetning til bureauet, såfremt Registertilsynet kunne erklære sig enig i, at de indberettede oplysninger efter nævnte retningslinier kunne betragtes som offentligt tilgængelige.

Registertilsynet udtalte på denne baggrund, at man efter omstændighederne ikke havde indvendinger imod, at der foretages indberetning fra Postgirokontoret til bureauet, såfremt indberetningerne alene vedrørte oplysninger, som var offentligt tilgængelige i form af dom, fogedretskendelse eller lignende. Registertilsynet forudsatte endvidere, at forskrifterne for Giroregisteret blev ændret, således at der herved blev skabt hjemmel til at videregive oplysninger til bureauet.

Endelig adm. afgørelse 1987 11167 Valid

Registertilsynets årsberetning 1987 s. 61. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 er ændret. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 621 af 10. februar 1987 § 17.

Endelig adm. afgørelse 1987 11167 Valid

Udtalt, at man efter omstændighederne ikke havde indvendinger imod, at der foretages indberetning fra Postgirokontoret til et kreditoplysningsbureau, så- fremt indberetningerne alene vedrørte oplysninger, som var offentligt tilgængelige i form af dom, fogedretskendelse eller lignende. Registertilsynet forudsatte endvidere, at forskrifterne for Giroregisteret blev ændret, således at der herved blev skabt hjemmel til at videregive oplysninger til bureauet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →