Legislator Case Law & Legislation
W19871116325 DK

Fagforeninger, tillidsrepræsentanter, dagblade, videregivelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 11163 Valid

Fagforeninger, tillidsrepræsentanter, dagblade, videregivelse

En fagforening klagede til Registertilsynet over, at en lokal afdeling af fagforeningen havde videregivet oplysninger om navn, adresse og medlemsnummer på tillidsrepræsentanter m.fl. til et dagblad.

Det fremgik af sagen, at afdelingen havde indgået en aftale med dagbladet om, at dagbladet som gratis prøveabonnement i 14 dage tilsendte avisen til afdelingens tillidsrepræsentanter, kontaktmedlemmer m.fl. Det blev herunder aftalt, at dagbladet skulle foretage opfølgning af disse prøveabonnenter med henblik på at hverve dem som faste abonnenter.

Efter det oplyste udfærdigede afdelingen en skrivelse, ved hvilken de pågældende tillidsrepræsentanter m.fl. informeredes om udsendelsen af prøvenumrene af dagbladet. Den nævnte skrivelse blev sammen med en liste over de pågældende medlemmer sendt til dagbladet ca. en uge før udsendelsen af det første prøvenummer. Skrivelsen blev herefter adresseret og afsendt af dagbladet.

Registertilsynet udtalte, at den konkrete videregivelse af identifikationsoplysninger om tillidsrepræsentanter m.fl. ikke havde været i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 4, stk. 2. Registertilsynet lagde herved bl.a. vægt på, at der ved den skete videregivelse var videregivet oplysninger om særligt udvalgte medlemmer såsom tillidsrepræsentanter, kontaktmedlemmer og lignende. Re gistertilsynet fandt det på denne baggrund beklageligt, at afdelingen havde foretaget den i sagen omhandlede videregivelse.

Registertilsynet udtalte endvidere, at fagforeningens ønske om, at dagbladet blev sendt til de pågældende tillidsrepræsentanter m.fl., efter tilsynets opfattelse kunne være tilgodeset i tilstrækkeligt omfang ved, at afdelingen havde anvendt medlemsregisteret til for dagbladet at udsende et tilbud om gratis prøveabonnement.

Endelig adm. afgørelse 1987 11163 Valid

Registertilsynets årsberetning 1987.

Endelig adm. afgørelse 1987 11163 Valid

Antaget, at en fagforenings videregivelse til et dagblad af identifikationsoplysninger om særligt udvalgte medlemmer såsom tillidsrepræsentanter m.fl. med henblik på at hverve dem som abonnenter, ikke var i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 4, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →