Legislator Case Law & Legislation
W19871116225 DK

Klage, checkmisbrugerregisteret, pengeinstitutter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 11162 Historic

Klage, checkmisbrugerregisteret, pengeinstitutter

En sag, som afsluttedes i 1987, vedrørte en klage over registrering i registeret over misbrugere af checks og hævekort (checkmisbrugerregisteret), der føres af Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening. Registertilsynet har fastsat en række vilkår for registerets førelse. Ifølge vilkår nr. 1 må der kun ske registrering af en person som check- eller hævekortmisbruger i tilfælde, hvor en checkkonto eller bogløs konto lukkes på grund af misbrug i form af den pågældendes overtræk af kontoen. Der kan endvidere ske registrering af en person i forbindelse med misbrug af et selskabs konto. Det er imidlertid en betingelse for denne registrering, at personen har en økonomisk bestemmende indflydelse på selskabet og er

den, som gennem udstedelse af checks eller benyttelse af hævekort foretager misbruget af selskabets konto.

En sparekasse havde indberettet klageren til checkmisbrugerregisteret på grundlag af overtræk af en forenings checkkonto. Efter brevveksling med den indberettende sparekasse afgav Danmarks Sparekasseforening en redegørelse for den skete registrering, som foreningen fandt begrundet i, at der analogt med betingelserne for hvornår der kan registreres en person i forbindelse med misbrug af et selskabs konto, vil kunne registreres en person i forbindelse med misbrug af en forenings konto. Da Danmarks Sparekasseforening imidlertid fandt det godtgjort af den indberettende sparekasse, at klageren ikke havde en økonomisk bestemmende indflydelse i foreningen, havde man straks slettet klageren.

Sagen gav Registertilsynet anledning til at udtale kritik over for Danmarks Sparekasseforening. Registertilsynet lagde hovedvægten på, at det udtrykkeligt fremgår af vilkår nr. 1 for registeret, at registrering af en person kun kan finde sted, når den pågældende person har en økonomisk bestemmende indflydelse på et selskabs konto. Registertilsynet fandt således ikke, at der er mulighed for analogt at registrere en persons misbrug af en klubs eller en forenings konto.

Man tog i øvrigt til efterretning, at klageren var blevet slettet.

Endelig adm. afgørelse 1987 11162 Historic

Registertilsynets årsberetning 1987 s. 81 f.

Endelig adm. afgørelse 1987 11162 Historic

Fundet, at der ikke er mulighed for at registrere en persons misbrug af en klub eller forenings konto, idet det udtrykkeligt fremgår af vilkår 1 for registeret, at registrering af en person kun kan finde sted, når den pågældende person har en bestemmende indflydelse på et selskabs konto.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →