Legislator Case Law & Legislation
W19871115625 DK

Registrering, videregivelse, politisk parti, offentliggørelse, folketingskandidater, oplysninger om rent private forhold, offentligt tilgængelige oplysninger, bidragydere

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 11156 Historic

Registrering, videregivelse, politisk parti, offentliggørelse, folketingskandidater, oplysninger om rent private forhold, offentligt tilgængelige oplysninger, bidragydere

Foranlediget af omtale i dagspressen, hvoraf det fremgik, at Det Konservative Folkepartis kredsformænd og vælgerforeningsformænd indsamler og registrerer oplysninger om egne og andre partiers folketingskandidater, anmodede Registertilsynet Det Konservative Folkeparti om en udtalelse.

Det fremgik heraf, at partiet til brug ved præsentation og markedsføring af egne kandidater indsamler og registrerer oplysningstyper, der indhentes fra kandidaten personlig, såsom oplysninger om alder, ægteskabelige forhold, tidligere/nuværende beskæftigelse, oplysning om fritidsinteresser og bijobs, oplysninger om kandidaternes politiske arbejde i Folketinget og amtsråd/byråd, om udvalgsposter, ordførerskaber m.v., artikler, taler m.v., produceret af kandidaten samt billedmateriale.

Det fremgik, at de omhandlede oplysninger udelukkende danner grundlag for den pågældende kredsbestyrelses præsentation og markedsføring af kredsens kandidat for offentligheden.

Med hensyn til andre partiers kandidater indsamles og opbevares alene offentligt tilgængelige oplysninger om den pågældende, såsom fremførte synspunkter i taler, artikler, interviews, debatter m.v. De pågældende oplysninger anvendes som diskussionsgrundlag ved afholdelse af politiske møder.

Endvidere fremgik det, at der i partiets hovedkontor føres et register over bidragydere til partiet, indeholdende oplysninger om navn, adresse og beløbsstørrelse. Formålet med registeret er at kunne kvittere for modtagne beløb, at opfordre til indbetaling af yderligere bidrag, samt at fremsende materiale, mødeindkaldelse m.v.

Registertilsynet udtalte, at den foretagne registrering og offentliggørelse af oplysninger om partiets egne kandidater ikke kunne antages at stride mod § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, i lov om private registre m.v. Registertilsynet lagde herved vægt på, at de pågældende oplysninger afgives af kandidaten personlig, og at afgivelsen af oplysninger sker med henblik på offentliggørelse som led i præsentationen af den pågældende kandidat.

Registertilsynet udtalte endvidere, at den omhandlede indsamling og opbevaring af oplysninger om andre partiers kandidater, ikke kunne anses for omfattet af lov om private registre m.v., idet den pågældende registrering efter det oplyste alene omfattede offentligt tilgængelige oplysninger, som ikke med rimelighed kunne forlanges unddraget offentligheden, jf. lovens § 1, stk. 1.

Med hensyn til det af partiet førte register over bidragydere udtalte Registertilsynet, at registeret måtte anses for omfattet af lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, uanset der alene registreres oplysning om navn, adresse og beløbsstørrelse, idet den pågældende registrering måtte anses for at indebære en registrering af oplysning om politiske forhold.

Registertilsynet fandt, at førelsen af det omhandlede register til det angivne formål ikke kunne antages at stride mod § 3, stk. 2, i lov om private registre m.v.

Endelig adm. afgørelse 1987 11156 Historic

Antaget, at et politisk parti kunne registrere og offentliggøre oplysninger om egne kandidater i forbindelse med markedsføring af kandidaterne for offentligheden, idet oplysningerne blev afgivet af kandidaten personligt. Registrering og opbevaring af offentligt tilgængelige oplysninger om andre partiers kandidater kunne ikke anses for omfattet af lov om private registre m.v. § 1, stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →