Adoption. Betydning af ensidigt indhentet psykolograpport. Forundersøgelse.
Statutory Text (3 Articles)
Adoption. Betydning af ensidigt indhentet psykolograpport. Forundersøgelse.
Ansøgerne havde til støtte for deres ansøgning på eget initiativ indhentet en erklæring fra en psykolog vedrørende deres egnethed som adoptanter.
Samrådet besluttede at der skulle foretages en psykologisk undersøgelse i socialcentret med henblik på en nærmere vurdering af ansøgernes personlighedsstruktur og indbyrdes forhold og til afklaring af, om de har erhvervet de fornødne kvalifikationer, der skal til for at varetage et adoptivbarns tarv.
Ansøgerne påklagede herefter afgørelsen, idet de henviste til, at en ny undersøgelse næppe ville kunne tilføje noget i forhold til den allerede foretagne undersøgelse.
Adoptionsnævnet stadfæstede samrådets afgørelse, idet der lagdes vægt på, at der i socialcentrene er ansat psykologer bl.a. med den arbejdsopgave at foretage psykologiske undersøgelser i adoptionssager. Disse psykologer er trænede i dette arbejde og er bekendt med behandlingen af ansøgninger om godkendelse som adoptivforældre, herunder med de krav, der af samrådene og Adoptionsnævnet stilles til den psykologiske undersøgelse.
Ingen
Adoptionsnævnet stadfæstede samrådets afgørelse om, at sagen skulle udsættes med henblik på foretagelse af psykologisk undersøgelse, selvom ansøgerne på eget initiativ havde fået foretaget en undersøgelse af en selvstændig psykolog.