Legislator Case Law & Legislation
W19871114825 DK

Ægtefællebidrag. RVL § 6. Anke af bidragsdom. Anke efter eksekutionsfrist.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1987 11148 Valid

Ægtefællebidrag. RVL § 6. Anke af bidragsdom. Anke efter eksekutionsfrist.

Manden og hustruen indgik ægteskab i 1977 og blev skilt ved dom i 1986, på vilkår bl.a., at manden var bidragspligtig over for hustruen i 4 år fra dommens dato.

Statsamtet traf herefter afgørelse om, at manden med virkning fra dommens dato skulle betale 1.000 kr. månedlig til hustruens underhold.

Statsamtet fastsatte bidraget i medfør af ægteskabslovens § 50, idet man på tidspunktet for bidragsafgørelsen ikke var bekendt med, at byretsdommen var anket til Østre Landsret.

Under henvisning hertil anmodede Civilretsdirektoratet statsamtet om at påtegne resolutionen om, at bidragsfastsættelsen retteligt er sket efter retsvirkningslovens § 6, jf. § 8, og man meddelte samtidig statsamtet, at en afgørelse, der er udfærdiget i medfør af retsvirkningslovens § 6, efter Civilretsdirektoratets opfattelse bevarer sin gyldighed også efter en dom, der er anket efter eksekutionsfristens udløb, uden at man dog fandt, at dette bør medføre, at ankefristens udløb afventes, før ny bidragsfastsættelse træffes.

Over for parterne blev opmærksomheden henledt på, at bidraget bortfaldt ved sagens endelige afgørelse, og at der, såfremt manden ved landsretten måtte blive pålagt bidragspligt, skulle indgives ny ansøgning til statsamtet om fastsættelse af bidragets størrelse.

Endelig adm. afgørelse 1987 11148 Valid

Anke af skilsmissedom inden eksekutionsfristens udløb. Bidraget bør fastsættes i medfør af retsvirkningslovens § 6, jf. § 8 og ikke ægteskabslovens § 50.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →