Hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der har vedtaget en bøde på 3.800 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar.
Statutory Text (3 Articles)
Hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der har vedtaget en bøde på 3.800 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar.
I skrivelse af 19. oktober 1986 har kommunalbestyrelsen i henhold til den kommunale valglovs § 34 a, stk. 2, indberettet, at kommunalbestyrelsesmedlem N. N. den 13. oktober 1986 har vedtaget et af Statsskattedirektoratet meddelt bødeforlæg på 3.800 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2.
Det fremgår af sagen, at den pågældende for indkomstsårene 1982, 1983 og 1984 har undladt at selvangive indtægter på 10.000 kr., der hidrører fra salg/bortgivning af 10 grise. De herved unddragne skatter udgør 6.131 kr.
Den pågældende har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1982.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begående forseelse - uanset de krav der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme kan gøre den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 2. Pågældende må derfor anses for valgbar.
(*) I den tidligere lov var bestemmelserne i i § 2 og § 34 a, stk. 2. Skrivelsen er optaget i Ministerialtidende.
Et kommunalbestyrelsesmedlem vedtog en bøde på 3.800 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven ved at have undladt at selvangive indtægter på 10.000 kr. Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar.