Hvorvidt et ligningskommissionsmedlem, der har vedtaget en bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar.
Statutory Text (3 Articles)
Hvorvidt et ligningskommissionsmedlem, der har vedtaget en bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven, er valgbar.
I skrivelse af 13. marts 1987 har byrådet i henhold til den kommunale valgslovs § 50 a, stk. 2, indberettet, at ligningskommissionsmedlemm N. N. har vedtaget et af Statsskattedirektoratet den 2. december 1986 meddelt bødeforelæg på 9.000 kr. for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af sagen, at den pågældende, der er komplementar daglige leder og indehaver af kapitalen i selskabet X, har foretaget udbetaling af A-indkomst i perioden januar 1985 - august 1986, i alt 76.260 kr., til en repræsentant uden at indeholde A-skat, idet der burde have været indeholdt A-skat med 49% eller 37.367 kr.
Den pågældende har været medlem af ligninskommissionen siden januar 1982.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begående forseelse - uanset at det må anses for betænkeligt, at en sådan overtrædelse af kildeskatteloven er begået af et ligningskommissionsmedlem ikke i almindeligt omdømme kan gøre den gældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 2 og § 50 a, stk. 2.
Pågældende må derfor anses for valgbar.
(*) I den tidligere lov var bestemmelserne i i § 2 og § 50 a, stk. 2. Skrivelsen er optaget i Ministerialtidende.
Et ligningskommissionsmedlem vedtog en bøde på 9.000 kr. for overtrædelse ved som daglig leder at et selskab af have undladt at indeholde A-skat på 37.367 kr. Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar.