Legislator Case Law & Legislation
W19870909125 DK

Ankestyrelsens principafgørelse U-15-87 om sygebehandling - arbejdsskadeforsikring - blender - kæbebensbrud

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1987 9091 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse U-15-87 om sygebehandling - arbejdsskadeforsikring - blender - kæbebensbrud

KEN#LOKDOK23 1987 9091 Valid

Resume

En skadelidt kunne som følge af kæbebensbrud i en 6 ugers periode kun indtage flydende kost.

Han anskaffede sig derfor en køkkenmaskine.

Ankestyrelsen fandt, at en blender havde været nødvendig for at sikre resultatet af den sygebehandling, han var underkastet som følge af den anerkendte arbejdsskade.

Ankestyrelsen fandt herefter, at blenderen var omfattet af begrebet sygebehandling i arbejdsskadeforsikringslovens § 30.

Ved fastsættelsen af beløbets størrelse måtte det tages i betragtning, om den anskaffede maskine kunne anvendes til andre formål end dem, der var nødvendiggjort af behandlingen.

KEN#LOKDOK23 1987 9091 Valid

Love

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 25, stk. 1 og § 25, stk. 2

Sagsfremstilling

En 64-årig mand M pådrog sig ved en arbejdsskade brud på underkæben 3 steder.

Han blev behandlet med skinner på tænderne og sammenbinding af disse skinner.

Han var sammenbundet på denne måde i godt 6 uger og kunne i denne periode kun indtage flydende kost.

I de efterfølgende 6 uger anbefaledes det normalt at indtage skånekost.

M anskaffede en køkkenmaskine til 1.148 kr.

Sikringsstyrelsen fandt, at der ikke påhvilede forsikringsselskabet at afholde udgiften til anskaffelse af en køkkenmaskine, da der efter Sikringsstyrelsens opfattelse ikke var tale om udgifter til sygebehandling eller om hjælpemidler i lovens forstand, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 1 og 2.

Sagen blev anket af M.

Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringsloven, § 25, stk. 1 og 2.

Afgørelse

Efter de foreliggende oplysninger finder Ankestyrelsen, at en blender har været nødvendig for at sikre resultatet af den sygebehandling, M var underkastet som følge af den anerkendte arbejdsskade.

Ankestyrelsen finder herefter, at blenderen er omfattet af begrebet sygebehandling i arbejdsskadeforsikringslovens § 25, stk. 1.

Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse og anmoder herefter Sikringsstyrelsen om at fastsætte et passende beløb, som kan godtgøres M efter loven.

Det må ved beløbets fastsættelse tages i betragtning, om den anskaffede maskine kunne anvendes til andre formål end dem, der var nødvendiggjort af skadelidtes sygebehandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →